S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

42 Uforanderlighed, med Undtagelse af at selvfølgelig Kongen maatte have Benaadningsret. Kun i visse enkelte Tilfælde mente S., at der kunde fældes Domme ved kongelige Resolutioner. Der kan ingen Tvivl være om, at ligesom den Begrundelse, han gav af hele dette Punkt, har sin store Interesse, saa har hans Kamp for Domstolenes R e f o g Ukrænkelighed haft Betydning med Hensyn til vor indre Ud­ viklings Historie. Haand i Haand hermed kan det fremhæves, at han ikke med mindre Styrke vilde have alles Lighed for Loven slaaet fast. Det maatte, udtalte han, gjøres klart, at »Kongen har lige stor Om­ sorg for alle sine Undersaatter, fra den højeste til den laveste, og forskaffer dem alle lige Sikkerhed for deres Liv og alt, hvad dem tilhører.« Det Had imod Vilkaarlighed, der gik igjennem alt dette, lod ham blandt andet i flere Henseender være en skarp Kritiker af den Behandling, som Bønderne bleve Gjenstand for fra Herremændenes Side, og han havde et klart Blik for, at deres Tilstand havde udviklet sig paa en for dem saare sørgerlig Maade. Hertil kom, at han havde fremskredne Meninger paa det økonomiske Omraade, i det han holdt for, at Frihed langt bedre end Tvang fremkaldte Flid og Opsving. Han var derfor bestemt af den Overbevisning, at Selvejendom burde udvikles saa meget som muligt paa Landet, medens Hoveriet frem­ kaldte daarligt Arbejde, foruden at det gav Plads for megen Haard- hed og Vilkaarlighed. Paa flere Punkter mødtes han altsaa med den Bevægelse for Bondestandens Frigjørelse, der var i fuld Gang her­ hjemme allerede under Frederik V. Ganske vist var han efter hele sin Natur ikke de dristige Reformers Mand; dertil var han f. Eks. hvad Landbosagen angik, for ængstelig for at komme til at træde Proprietærernes vel erhvervede Rettigheder for nær; men hans Kritik af de bestaaende Fejl i Ordningen var dog saa stærk, at Regeringen naturlig tog ham med, da Spørgsmaalet om indgribende Reformer blev rejst i Aaret 1767 efter Reverdils Initiativ. En Erklæring, som han da afgav (1. Okt.) om, hvorledes Kongens Hensigt at ville befri Bønderne bedst kunde fremmes, udtalte, hvad der var meget vigtigt, at Stavnsbaandet alene afhang af Proprietærernes Forpligtelse til at stille Rekrutter, thi heraf var Følgen, at naar denne Forpligtelse hæ ­ vedes, var Kongen i sin gode Ret til at afskaffe Stavnsbaandet. Han udviklede ogsaa, hvorledes Friheden vilde have gode Virkninger, bl. a. ved at fremme Folkeformerelsen; men han tilraadede, at hvis Kongen vilde forbedre Bøndernes Stilling, skulde man blive staaende ved at indskrænke Stavnsbaandet til at omfatte Tiden fra det fyldte 14. Aar til det fyldte 36. Aar. I den følgende Tid havde S. Sæde baade i Landvæsenskommissionen af 27. Okt. 1767 og i Landvæsenskollegiet af 15. April 1768, og han havde stor Del i de Forordninger, som dette Kollegium fik udstedt baade om Hoveriets Bestemmelser, om Forøgelse af Selvejendom og om Fællesskabets Ophævelse. Det vides, at han var et af de ivrigste Medlemmer af Kollegiet, og det maa til­ lige erindres, at videre end han dristede selv Reverdil sig ikke til at gaa med sit Forslag til Stavnsbaandets Indskrænkning.