S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup
3 9 aldeles ikke i dette lærde Selskabs Skrifter. Dog Jakob Baden var ikke Jurist, har derfor maaske, som Professor Nyerup mener, blandet Stampe med Luxdorph. Men undre mig maa jeg, at den lov- lærdte Hr. Assessor Bærens har uden al Undersøgelse villet udskrive denne Fejl i sit Mindesmærke over Stampe, som hans juridiske Lomme bog af 1796 indeholder, Se p. 31 i denne Lommebog.) Dog som Geniet altid udmærker sig ved Handlinger, der hvor Hverdagshovedet ikke tør øjne Muligheder, saa forstod Stampe og at bruge sin vigtige Generalprokurørpost saaledes, at Efterkommerne maa tilstaa, Stampe ikke forlod Videnskaberne, fordi han forlod Universitetet, endskønt hans Samtid syntes, som levede han nu blot for sine verdslige Em beder, blot for Æresposter. Den sagkyndige Læser gætte lettelig at jeg her tænker mig den af vor (Fædrene) Fædrelands Lovkyndighed højt Fortjentes Erklæringer, Breve, og Forestillinger Generalprokurør- embedet vedkommende. Thi alle disse skrev Stampe i 36 Aar fra først til sidst ikke saaledes som vi Themis’s Tjenere desværre alt for ofte affærdige slige Erklæringer, dem vi anse sædvanligst for et til vort Embede liggende Hoveri, men saaledes at en og hver hans Erklæring, der behandler enten et indviklet juridisk Spørgsmaal eller en vigtig Statssag er en i Lovkyndigheden og Statsvidenskaben vigtig og interessant Afhandling. Dog vi have nu efter den forevigende For fatters sidste Villie faaet disse hans Forstands, Klogskabs og Lærdoms kostelige Mindesmærker, ved Trykken offentlig bekendtgjorte. Vi kunne nu selv overbevise os om Stampe har udført det højst vanske lige Lovfortolknings-Ærinde saa heldig, som Jakob Baden, der i Haand- skrift havde gjort sig dem nøje bekendte, forsikrer. Vi kunne nu se, hvorledes denne grundige Lovfortolker snart har holdt ved Ordene og undersøgt dem næsten med en Sprogforskers Nøjagtighed, snart imod Ordene set paa Lovens Hensigt og Lovgiverens Mening; nu ved tve tydige Love ladet Billighed Fortrinet, ved klare og tydelige forsvaret Bogstaven mod Billighed; hvad Menneskekærlighed Stampe har vist, snart ved at sætte Grændse for de høje Øvrighedspersoners eller deres Håndlangers Partiskhed og Hærskesyge, snart ved at anraabe Regentens Naade mod Lovenes Strænghed. (At og Stampe, hvor Lejlighed gaves, benyttede sig af sin høje Post til at ophjælpe viden skabelig Lovkyndighed, vise flere af hans Eiklæringer. Af disse vil jeg i denne Henseende allene bemerke Erklæringen af 19. Aug. 1768 som findes i V. Del, hvor p. 27 tilraades, at afskaffe alle private juri diske Eksaminer, saavel for de nærværende som for de Fraværende.) Det er — siger Baden paa et andet Sted om disse Erklæringer, — den duelige Jurist man her lærer at kende, som ved Loven og for- staar at anvende den paa Gerningen. Men det er Menneskekenderen, det er Statsmanden man beundrer, som udleder Lovenes Grunde af Kundskab om Mennesket, af den almindelige Statsrets Grundsætninger, af Landets politiske Konstitusion. Det er den sande Patriot, der stætse har vor egen Statsforfatning for Øjne, og ser, hvad den taaler og fører med sig, ulig vore Tiders Svindelhoveder, der allevegne er hjemme uden i deres Fædreland, og idelig fylder Fantasierne med Ønsker og Længsler og Haab om det, som er andetsteds, uden at se og nytte det Gode, som ligger dem for Fødderne. (Den første Del af disse Erklæringer har Jakob Baden udførlig bedømt i den anden Aar- gang af sin Univers. Jour. p. 124 til 131.)
Made with FlippingBook