S_GrossererSocietetet_1724-1924

Endelig er det nødvendigt at betænke, a t Kommissionens Arbejde langtfra var sluttet paa det Tidspunkt, da Bårens skrev om sin Indsats i den. Med andre Ord, han havde ikke den ringeste Mulighed for a t vide, hverken hvad der kom til a t staa i Betænkningen, eller hvorledes Myndighederne vilde reagere over for denne, om der saaledes overhovedet vilde komme nogen Lovændring ud af det. Og heri ligger et andet uomgængeligt Bevis for, a t Bårens er Ophavsmanden til Tanken om Grosserer-Societetets Komite og dermed til det Punkt i Forord­ ningen af 1817, som alene har haft Livskraft. Inden Gennemgangen af selve Betænkningen vil det være rimeligt at ofre Bårens en kortere Omtale for a t faa klaret et Par Spørgsmaal, nemlig for det første: Hvorfra stammede hans Interesse for Grosserer-Societetets Forhold? Og dernæst, hvorledes var han i Stand til a t udvirke det kgl. Initiativ, der gav Anledning til Kommissionens Nedsættelse? Det første Spørgsmaal besvares ret udførligt af Bårens selv i Selvbiografien. Det hedder nemlig her, efter a t han har fortalt om sin Udnævnelse til Medlem: »At forberede mig til Arbejdet i denne Kommission var saa meget mindre van­ skeligt for mig, som jeg i en Del Aar havde arbejdet noget i dette Fag. Jeg ejede en af mig forfattet Ekstrakt af alle Laugsartikler. Ogsaa havde jeg forfattet et Udtog af alle vore Love og Anordninger, for saa vidt de angaar Handel og Sø­ fart. Min Hensigt var at udgive det med en forudskikket kort Handelshistorie og adskillige Tillæg, saasom Betænkninger fra Grosserer-Societetet om, hvad Købmandsbrug er, Ekstrakt af de vigtigste udenlandske Vekselanordninger og Handelslove. For at give dette Værk Fuldstændighed havde jeg tilbage i Tiden anmodet Grosserer-Societetet om adskillige Materialer til samme«. Man kan ikke nægte, a t denne Redegørelse tyder baade paa en oprigtig Interesse og en alvor­ lig teoretisk Forberedelse til Sagen, som var det hans egentlige Livskald. Hvor havde han denne varme Interesse for Handelens Forhold fra? Den laa jo dog temmelig fjernt fra hans daglige Gerning som Fattigvæsenets faktiske Leder. Svaret er blot dette: Bårens interesserede sig simpelthen for a lt. Heri er han karakteristisk for sin Tid, selv om faa havde saa omfattende og vidtspredte Interesser som han. I hans Samtid fandtes en Række Mænd af samme Indstil­ ling som hans. De interesserede sig for alt, for humane, litterære, religiøse, filan­ tropiske, historiske og økonomiske Emner. Deres Interesser var baaret af Be­ gejstring og Følelsesfuldhed grænsende til Sentimentalitet. De udtrykte sig med lige Inderlighed og hyppige Taarer, hvad enten det gjaldt de Kvinder, de el­ skede, eller fattige Børns Regneundervisning, og der er over dem et nervøst Præg af Rastløshed og Snakkesalighed. Det er derfor intet Under, a t deres lit­ terære Arbejder er præget af Hastværk og Overfladiskhed svarende til Emner­ nes Mangfoldighed og Skriveriernes Længde. Thi vel var Verden, Videnskaben 80