S_GrossererSocietetet_1724-1924

Det er naturligvis nødvendigt at dokumentere en saadan Paastand. Alle kender jo Manden, der mener, a t denne eller hin vigtige og gavnlige Foranstalt­ ning i Virkeligheden skyldes hans Initiativ, enten direkte (men desværre saa- ledes, a t det ikke kan bevises) eller ved, som det hedder hos Holberg, a t have hvisket Kurfyrsten et Ord i Øret. Da nu Barens, som det fremgaar af Selvbio­ grafien, faktisk var en uhyre forfængelig Mand, maa man naturligvis være for­ sigtig og ikke uden videre tage hans Ord for gode Varer, men underkaste dem en Kritik. Begynder vi med Kommissionens Brev, hvori det hed, a t Barens selv havde ytret, a t han var Ophavsmand til Idéen om Nedsættelsen, kunde det maaske lyde, som om der laa et vist Forbehold heroverfor i Vendingen »skal have givet Anledning til o. s. v.«. Det er imidlertid ikke Hensigten, og saaledes er det da heller ikke blevet opfattet, idet Kancelliet ordret refererer denne Passus i sin Indstilling til Kongen om Rimestads Udnævnelse, hvilket det selvfølgelig ikke vilde have gjort, hvis det havde drejet sig om en løs Paastand. Det er endvidere værd at lægge Mærke til, a t han i Kommissionens Brev til Kancelliet nævnes som den første af de to afdøde, skønt Konferensraad Christian Knudsen i en­ hver Henseende normalt burde have haft Forrangen, idet han for det første havde en højere Rang og for det andet var død først. Heri kan kun ligge Kom­ missionens Erkendelse af Barens Betydning. Underkaster man derefter Biografiens Paastande en kritisk Undersøgelse og sammenholder dem med, hvad vi ved der skete i Kommissionen, har vi et godt Holdepunkt for Bedømmelsen af hans Sanddruhed. Det vil huskes, a t han om­ taler, at han skrev vidtløftigt imod, at Embedsmænd maatte handle, for en Komite blandt Grossererne og for en Eksamen for Opnaaelse af Grossererbor­ gerskab. Med Udtrykket »skrev for« og »skrev imod« mener Barens, a t Initiativet i disse Spørgsmaal var hans. Det fremgaar alene af den Kendsgerning, a t han naturligvis maatte tage Stilling til alle de Spørgsmaal, der var fremme, men disse tre staar hans Hjerte særlig nær, da det er ham, der har fremført dem. For det ene af de tre Punkters Vedkommende er vi — skønt Kommissionens Forhandlinger ikke er bevarede — i Stand til at føre et uomstødeligt Bevis for, a t Initiativet er Barens’. Det drejer sig om det Punkt, der angaar Embedsmæn- denes Ret til a t handle. Her afgav han nemlig som den eneste af Medlemmerne et Særvotum i samme Retning, som han nævner i Biografien: mod Embeds- mændenes Ret til at handle, og heri var Flertallet altsaa ikke enigt, men tog det modsatte Standpunkt. Naar vi ikke er i Stand til at føre en lignende Doku­ mentation for de to andre Punkters Vedkommende, ligger det ganske simpelt i, a t de andre Medlemmer her har sluttet sig til Barens’ Standpunkt af Grunde, som vi senere skal komme tilbage til. 79