S_GrossererSocietetet_1724-1924

saa søgte Erhvervenes Medvirken. Komiteen har her haft Samarbejde med de andre Erhvervsorganisationer, i første Række Provinshandelskammeret og In- dustriraadet, men ogsaa vedrørende adskillige vigtige Spørgsmaal med Skibs­ fartens, Landbrugets, Detailhandelens og Haandværkets Organisationer. Ligesom under den forrige Krig har en stor Del af Komiteens Arbejde drejet sig om Udenrigshandelen. Baade vor Import- og Eksporthandel arbejder nu under de maaske vanskeligste Kaar, de nogensinde har haft, og det er da natur­ ligt, at Regeringen i vidt Omfang ogsaa med Hensyn til Udenrigshandelen søger Erhvervsorganisationernes sagkyndige Bistand. Det sker ikke blot paa den Maade, at Ministrene drøfter forskellige Spørgsmaal af Betydning for Uden­ rigshandelen med Formændene eller særlige Repræsentanter for Organisationerne, men ogsaa derigennem, at Hovedorganisationerne i et vist Omfang deltager i Handelsforhandlinger. Dels ud fra Erfaringerne fra forrige Krig, dels ogsaa paa Grund af et allerede under denne Krig opstaaet Behov oprettede Komiteen og Industriraadet i Fæl­ lesskab et Kontor i London, The Danish Trade Office. Kontoret fik til Opgave at medvirke til Overvindelse af de Vanskeligheder, der for de enkelte danske Virksomheder opstod som Følge af Krigen med Hensyn til Varetilførslerne her til Landet fra Storbritannien og for de oversøiske Varetilførsler, som passerede britiske Havne, og iøvrigt fik Kontoret overdraget saadanne andre Sager i For­ bindelse med Handelen med eller via Storbritannien, som Grosserer-Societetets Komite og Industriraadet mente naturligt hørte under dets Arbejdsomraade. Kontoret stod ogsaa til Disposition for Medlemmer af Provinshandelskammeret. I Forbindelse med Trade Office i London blev der paa Børsen og i Industri­ raadet oprettet Kontorer, gennem hvilke Ekspeditionen af Sager til Trade Office foregik. London Kontoret ydede i en Række Tilfælde danske Importører værdi­ fuld Hjælp, indtil Forbindelsen med England og de oversøiske Lande blev af­ brudt efter den 9. April 1940. Paa det første Komitemøde efter den 9. April udtalte Grosserer-Societetets Komites Formand følgende: »Komiteens Arbejde har hidtil været indadtil at varetage Engroshandelens Interesser under ligeligt Hensyn til andre Erhvervs­ grupper og udadtil til Bedste for Landet at fremme og udvikle vor Omsætning med alle Lande. Det, der er sket, ændrer ikke blot vor udenrigske Handel, men ogsaa Forholdene indadtil, og Komiteens Opgaver vil blive andre end hid­ til. Vore Bestræbelser maa nu gaa ud paa inden for vort Felt at virke for, at de Bestemmelser, som den kommende Tids Begivenheder nødvendiggør, bliver de i den givne Situation for det danske Samfund mest tjenlige, og at de loyalt efterleves, og paa i Samarbejde med de øvrige Erhvervsorganisationer a t med­ virke til under de ændrede Forhold at opretholde eller udvikle den bedst mulige

116

Made with