S_GrossererSocietetet_1724-1924

I alle de Aar Komiteen har virket, har den afgivet Udtalelser over for Stats­ administrationen — og siden Handelsministeriet blev oprettet særlig over for dette Ministerium — i Sager vedrørende Besættelse, Oprettelse eller Nedlæg­ gelse af Konsulatsposter, d. v. s. angaaende danske Poster i Udlandet, hvortil der skal vælges Konsuler blandt Indbyggerne i det paagældende Land. Det forudsættes nemlig, at Komiteen gennem sine og sine Medlemmers Forbindelser i Udlandet eller gennem de Oplysninger, som Komiteen ad anden Vej kan frem­ skaffe, har særlige Forudsætninger for at kunne udtale sig om Ansøgernes Kva­ lifikationer. Statsadministrationen og i første Række Handelsministeriet udbeder sig i det hele taget Komiteens Udtalelser om mange forskellige Forhold. Dette gæl­ der til Eks. Registrerings- og næringsretlige Forhold, Havne- og Trafik- spørgsmaal, herunder Post- og Telegrafspørgsmaal, og det gælder ogsaa For­ hold vedrørende Udlandet eller for Eks. Spørgsmaal om Danmarks Tiltræden af visse internationale Konventioner. Paa hvert Komitemøde foreligger der Sager angaaende Opholds- og Arbejds­ tilladelse for Udlændinge, og paa Grund af de Vanskeligheder, der kan være for danske med dels a t faa Ophold og Beskæftigelse i det paagældende Land, dels at finde Arbejde herhjemme, maa Komiteen ofte anlægge en strengere Bedøm­ melse, end det ud fra almenmenneskelige Synspunkter er ønskeligt. Selv om Komiteen i videst mulig Grad ønsker at fremme det internationale Samkvem, medfører Forholdene ude og hjemme, at Komiteen — navnlig i de senere Aar — kun kan stille sig imødekommende, naar der er Hensyn a t tage til dansk Han­ del og Erhvervsliv, for Eks. et dansk Firmas Interesse i at sikre sig en særlig teknisk Kraft eller en Mulighed for Fremme af danske Eksportinteresser. I en Oversigt, der skal give Læseren et Indtryk af Grosserer-Societetets Ko­ mite og dens Virksomhed i vor Tid, vil det være naturligt ogsaa at gaa ind paa Dagens Arbejde, som det er, affødt af den indeværende Krigstid, selv om dette Arbejde for en væsentlig Del maa betragtes som værende af ekstraordinær Karakter. Den i Valutaloven givne Bemyndigelse for Handelsministeren til at træffe Foranstaltninger til Værn for den danske Valuta udvidedes med vidt- gaaende Beføjelser den 2. September 1939 ved Lov om ekstraordinære Foran­ staltninger til Sikring af Landets Forsyning med nødvendige Varer m. v., uden at der dog derved skete større Ændringer med Hensyn til Valutacentralen og Erhvervenes Samarbejde med denne; ved andre Love af samme og senere Dato indførtes paa adskillige Omraader forskellige Foranstaltninger, hvortil man og-

Made with