S_GennemToAarhundreder_1706-1906

G 1E X X E M T ( ) A ARHÜX I) R E I) E R — 1 9 0 G.

videre Betydning for den i nogen Retning. Fø rst i 1888 blev det nød­ vendigt atte r at lade den bringe Tekst for at faa den paa lige Fod med det store Antal Tekst- blade. som imidlertid var frem­ komne. Denne Presse havde — og har Iil Dels endnu — sin særegne Ka­ rakter. Adresse-Avisen opstod og voksede sig stærk som et nødven­ digt1 Led i S t a d e n Københavns Udvikling. Berlingske Tidende blev S f a t e n s Blad, det officielle Organ. Og endelig er den sidst fremvok- sede Del af Pressen opstaaet som Organ for, hvad m an kunde kalde den f l y d e n d e Befolkning, for den store Mængde af Provinsboere, der i de siidste Aar ti er er strøm ­ mede sammen i København, og for de Københavnere og Akademikere, som i stort Antal er spredt ud over Landet. Alle d :sse Indvandrede, der som halve Landboere ikke sad inde med de gamle, københavnske In stink ­ ter og Traditioner, skabte sig ret natu rlig t deres egen Presse. Men eftersom Tiden gaar, eftersom de bliver m e re og mere fuldblods Kø­ benhavnere, vil ogsaa disse lære at forstaa, hvilken Rolle den d an ­ ske Presses Nestor, den 200 Aar gamle og dog fuldt ucl moderhe Adresse-Avis, altid h a r spillet og al­ tid vil spille for vor Bys Udvikling.

have i det mi nds te indirekte an- raabt om. Godgørenhed, og bevid­ net Fattigdom. Men da dette ogsaa er stridende saavel imod den nævn te Plan, som imod dens 96 §, der bestemt viser , at den eneste lovlige Attest om Fattigdom er den, som udstedes af Distriktsdirektør og Forstander. I Henhold til den Commu n i c a ­ tion, som i sin Tid er tilstillet Adressecont oret , om at del er m i g , som paa Direktionens Vegne me d ­ deler Paategning paa slige Bek end t ­ gørelser , hvorvidt de maa i nd r y k ­ kes eller i k k e , skulde jeg altsaa herved tjenstligst bringe de nævn te §/rer af Planen i Erindring, og der­ hos alene bemærke, at i n d t i l v i d e r c har feg intet imo d , at Be­ kendtgørelser om L a a n af S u m ­ me r over 50 Bdir. k un ne indføres uden først at forevises mi g til Paa­ legning. Københavns Fattigvæsens Politi­ ret d. ¡71c Juni 1809. Bærens. Til Adressecontoret i Kiøbenhavn.

sine personlige Tab og dels for at betale- Udgifterne tiJ Adresse-Con- torets nye Trykkeri, overdrog ban Privilegiet til et Aktieselskab med en Kapital paa 30,000 Rigsdaler, for hvilket ban blev adm inistrerende Direktør. Selve AdresserAvisen var saaledes bragf ind under solide Forhold, men J-Iolcks personlige Stilling blev stadigt daarligere. Der gjordes me ­ get for at hjælpe ham — saaledes fik han Tilladelse til at bortlodde sine Ejendele ved et Lotteri — men alligevel gik han fallit i Aaret 1773. I Resten af sin Levetid ernærede Holck sig ret kummerlig t ved en Boghandel med Avisudsalg, som først havde Lokaler i E jendommen Købmagergade i l, senere i Vim- melskaftet og paa GI. Strand. Da han døde i 1783, ejede han kun, hvad han gik og stod i. Den næ rmeste Tid efter Holcks Død betegner et stort Opsving i Københavns Udvikling. Den g lim­ rende Periode, som mærkes ved Navnene Bernstorff, Reventlow og Colbjørnson, blev i første Række Bondefrigørelsens Tid, men ogsaa for Ryernes Befolkning var Forhol­ dene meget gunstige. Københavns Storhandel var betydeligere end no ­ gensinde, og bragte megen Vel­ stand til Ruse. Men efter 1807 ændredes alt til dot værre. Flaaden, der skulde be­ skyde vore Handelsskibe, blev rø­ vel, Pengekrisen indtraadte, og Norge blev adskilt fra Danmark. Denne almindelige Nedgang maatte ogsaa indvirke paa Adresse-Avi­ sen. men Byen var dog nu saa stor og stank, at selv den betydeligste Krise ikke mere kunde standse Gon torets Virksomhed. Nedgangen sporedes for Bladets Vedkommende kun derved, at Teksten om trent forsvandt, saa der kun blev Annon ­ cer tilbage. Dgsaa. den stadige Censur gene ­ rede Bladet. Som et karakteristisk - og ikke helt uaktuelt — Ek sem ­ pel paa, hvor skarp Kontrollen var, aftrykker vi følgende Skrivelse fra vort Arkiv: Hans Majestæt har bemær k e t , at der i Aviserne findes hypp ige A n ­ modn inge r om Understøttelse og Laan. Jeg erindrer i k ke egentligen i den senere Tid at have seet A n ­ modn inge r om Understøttelse i egentlig Forstand. Men da Penge- laan , især i Sma a s umme r , dog maa henføres under Benævnelse af God­ gørenhed og Understøttelse , saa s y ­ nes slige Anmod n i n ge r at være stridende saavel imod de Grund- sridninger , paa hvilke den 137 § i Planen af 2den Juli 1799 er bygget , som i selve Ud t r y k k e t , at i Uge­ blade eller Aviser intet Averti sse­ ment maa i nd r y k k e s , hvori nogen anraaber om Godgørenhed og Unr der støltelse. uden Tilladelse fra Direktionen. Endvidere tillader jeg mig at gøre opmær k s om paa , at feg en­ kelt Gang har stødt paa Be k end t ­ gørelser. hvori Prtester eller Andre

Postdirektør D. Monrad.

sen derfor særdeles godt, men ret naturligt kunde dens Redaktør (Jets­ mark) ikke bekvemme sig til helt at lade den aktive Jou rnalistik lig­ ge. Han havde imidlertid gentagne Gange Uheld med sig. Først blev han idømt en Mulkt og et Aars Censur for et Angreb paa „ Fæ d r e ­ landet“ , og senere vakte han sine Læseres Misfornøjelse ved at op­ tage philosophiske Artikler af Sib- bern. 1 en Piece, som udkom i 1841, angives med komisk Alvor følgende: „Midler til Adressecomptoirets Fo rbedring og Pub likums Sikker­ hed: At intet Politisk eller Philoso- phisk optages i Oomptoirets Efter­ retninger; det være af S ibbern el­ ler hvem Anden. At Betalingen for Inseraterne nedsættes og at Avisen kan faas for kortere Tid end et Kvartal. Som et Middel til det Comptoi- ret besøgende Pub likums S ik k e r ­ hed, synes det at kunne henreg­ nes: at Rendesten sb ræ ttet i Po r­ ten. der fører tit Comptoiret, bli­ ver sat i en saadAi Stand, at Ingen b rækker Benene.“ I 1837 maatte Bladet anlægge Proces mod to Brødre Larsen, som paa Trods af Privilegiet havde starlet et Konku rrenceb lad under Navnet „Gomm issionstidenden“ . Da de ikke som Adresse-Avisen skulde svare store Afgifter, kunde de sætte deres Avertissements- takster saa lavt, at deres Blad en kort Tid svang sig stærkt i Vejret, men ved Dommen hævdedes P riv i­ legiets Gyldiglied. Fra nu af gik Adresse-Avisen hu rtig t og uhindret fremad. Den var nu saa indforlevet i Stadens økonomiske Udvikling, og havde antaget saa fast en Form, at end ikke Grundlovens Indførelse af Trykkefrihed kunde faa nogen vi-

Etatsraad L. Manthey. Adresse-Avisen kunde saa meget lettere helt gaa over til at blive et rent Annonceblad, som der var op- staaet en ret betydelig Presse af aktuelle Smaabladc af den Art, som man med liden kultu rh isto risk Forstaaelse ha r betegnet som .,Smudsb lade“ . Disse tog sig af det lokale Stof, Bysladderen, me ­ dens de ,,politiske T idender“ leve­ de paa de udenlandske Nyheder. 1 Aarene nærmest efter 1800 havde Contoret Lokaler paa Ny­ torv, men 1809 flyttedes det til Hjørneejendommen ved Østergade og Christenbernlkovsgade. 1 dette sidstnævnte Aar gik Privilegiet over li! Porcellænsfabr.ikens Admi­ nistrator, Etatsraad L. M a n ­ t h e y og Postdirek tør D a v i d M o n r a d*}, der dog ogsaa tidlige­ re havde været de virkelige Ejere af Bladet. De fik det kun paa de Betingelser, at de, foruden at be­ tale en Pension til Holcks Enke, skulde udrede en aarlig Afgift af 2500 Rbd. til Kongens Kasse, samt 100 Rbd. til Fødselsstiftelsen, op­ tage alle officielle Annoncer gratis og forpligte sig til at holde en næ r ­ mere fastsat Annoncetakst. Da Privilegiet fornyedes i 1828, kom hertil, foruden flere and re Byrder, en aarlig Afgift af 2,000 Rbd. Sølv til Polykteknisk Læreanstalt. Som Annonceblad trivedes Avi- *) Af disse to Mænd saavelsom af den yngre Monrad, under hvem Bladet li­ geledes gjorde store Fremskridt, findes der Portrætter. Af Holch derimod eksisterer der næppe noget Billede.

A u to g ra f« - a f kendte Mænd fra den g am le Tid.

Tra f lrktøet . I „Adresse-Av:sen “s righoldige Arkiv, og selvfølgelig sæ rligt i de gam le Ahrgange. findes der et Væld af interessante Ting, som fortjente at fremdrages af Glemselen. Det er den rigeste, eksisterende Kilde for

Adresse-Avisens Gaard i Vimmelskafut.