S_GennemToAarhundreder_1706-1906

17 0 6 — K J Ø B E N H A V N S AD K E S S E C O M P T O J R

Menneskekierlighed, og just ved at være saa talende Beviser derpaa have opvakt hos andre den Godgiø- renhed s Lyst og Villie, hvorved de have fundet den F rem g a n g og Un­ derstøttelse, som m a n neppe skulle forud have kunde t forestille sig. — F ra ham haver ogsaa de 12 Fri sko le r i Iviøbenhavn haft deres før­ ste Oprindelse; Stiftelser, som, n a a r de maa nyde en halv saa varig Be­ standighed, som de ere af en ud- mæ rke t og u db red t Nytte, ville blive for Ophavsmanden de væ rd ig­ ste Ære rmnde r, — Desforuden ha­ ver han været Ophavsmand til den norske agende Post, de ugentlige A u d i oner, Handel s-Bou ti qven, Ex- peddions-Gonto'iret, Ilelsingøers agende Post. — Han haver ogsaa været beskæftiget med at bringe det Kongelige S luts-Lotter ie i Drift og ligesaa Tal-Lotteriet; haver for­ anlediget det tvpographiske Sel­ skab, og Nummere pa a Hansene A agaard (Peter) ^o'nfcrenjranb, ?(fT<5|or i CanceOit t£ollcgio, ©eputercb i t>et banjle CanccIIic, 5ilfot* orbucb i Sirectionm for ‘QSepfenl^ufet og 'Diiélione€o(> IcgiuJu. 2 ben 3Unfl> Æjøbenfjaon. Aagefen (Jacob Chriit.) 2(geiH. 6 te ÆUifT« 5tjob«n(japn. Aagefen (Sejren) (i-ancettie©tcretnir og Gnnccllifl i ©«» netalitcti og gommifinriatS SoIIegio. 9 be plaffe &'ji)bcn()oon. Anm odt (O le von) (L'apitain wtbbct ©ybcnfjdbfPe 3 nfmUerie SKcgittunr 6 te blaffe Aam odt (Jdreen Frid. von) 5)?ajor og 9?agtmtflec> Pieutctinnt oeb gribcrid)ftec»t(3 geftning 5 te ^lajT'’ , grtbecid)U)ulb. Anm odt (O le Chriftian von) (Jnpitnitt oeb Sanbocernet 6 te iRlafTe A areftiup (Franp.) ^rijéraab, ^ri;bC< og 06er i'idbb«? tjent. ' 7 be Slnffe 2 irenb«l. Aarfie (Johannes) gapitain i S 8 e(titlbi«n. fr, 6te iKaffe @ t. €roij:.' A As Første -Side af Adressekontorets Stats­ kalender. og Gaarde.ne i Kiøbenhavn; haver været Medhielper til Land-Huus holdnings-Selskabets Oprettelse; og- haver ogsaa haft at giøre med Ind­ r e tn ingen af det Ghristiansøske Fiske-Interessentskab, et Blyant- Inte re ssen tskab i Norge, og et Kon­ geligt Gnav-Spil, hvortil han ud­ færdigede Planen, og hvorpaa Kon gi. Privilegium blev erholdt, men som ikke kom til Iværkset- telse. —- Af Bøger og Skrifter haver han deels foranlediget og udgivet, og deels selv forfærdiget: den kri­ tiske Journal, kritiske Tilskuer, ugentlige Tillæg, Skia Id-Tidenden, Poetisk Novellist, Kiøbenhavns P ræ ste rs Dispositioner, Bibliothek for nyttige Skribentere, den Danske Prøteus, juridisk, medicinsk og oeconomisk Tidende, Fruentim­ mer- og Mandfoike-Tidende, Han­ dels- og Stats Speilene, Kiøben­ havns Stats-Magaziner, Stats-Jour­ nalen, L itteratu ren s Paketbaad, politisk Veyviser, politisk Lommer bøger, Aften-Posten, Avis for Børn. Avis for Bønder, Søndags-Bladene, Provincial-Lexicon, Tanke-Skrin, Gade-Ve iviser. Steffen i Viinfadet, Svend Tomling, Kiøbenhavns Be­ skrivelse, Kong Christian den 7des Revse. Lexicou for Fremmede. Dag-Klokkerne, politisk Huustavle, den kloge Mands Ilaandbog, For­ mu la re r til Gontracter etc., . det Kongl. Kun stkamme rs Beskrivelse i Kiøbenhavn, Titulatur-Bøgerne, Ganitels-Taxterne etc., Lomme-Bø-

•Pengeforbrug. Han gjorde Højeste­ ret uafhængig og oprettede Hof- og Stadsiretten. Han afskedigede de uduelige Embed smænd, afskaffede Protektionssystemet, begunstigede Frihandelen, gav Trykkefrihed, sør­ gede for, at Inidvidets frie Ret re­ spekteredes o. m. a. Ved alle dis­ se Reformer brød haln gamle Sk ran ­ ker, som selv den argeste Reaktion ikke var i Stand til at genopsrejse, n a a r de først en Gang var omsty r­ tede. Efter hans Tid var der Albue- rum for Borgere som Hans Holck til at arbejde. Reaktionen kom hurtigt. Enke­ d ronn ing J u 1i a Ti e M a r i e fryg­ tede for, at han skulde lægge c-t mand ligt Gøgeæg i den kongelige Rede, saa hendes Søn (senere F re ­ derik den Sjette) blev skubbet bort fra Tronen. Derfor forenede h u n sig med G u l d b e r g og aindre Præ- Grundtvigianere, de r hadede S tru ­ ensee for han s europæ isk store F ri­ sind, samt med nogle Officerer, der følte sig foruroliget over Borgerlig­ hedens Magt. S t r u e n s e e cg B 1 *a n d t blev arre ste ret og lienret- tet, og den unge D ronning blev se'ndt til Gelle. Et mere udpræget borgerligt Si­ destykke til Grev S t r u e n s e e var som nævnt Adresse-Contorets store Fornyer, Agent H a n s H o l c k . Hans Holck blev født i Nyborg den 12. Marts 1726. Hans Opdra­ gelse var jævn og tarvelig, og sit med Tiden store Fond af K u n d ­ skaber maatte han erhverve sig paa egen Haand. Sin første Ungdom levede han som Købmand slæ rling og K ræmme rsvend dels i F len s­ borg og dels i København, hvor han i sit 28de Aar aabnede en egen Fo rre tn ing . Efter kort Tids- F o r­ løb indgik han Kompagn iskab med en Mand ved Navn Andersen,, som skulde tage sig af Fo rre tn ing en s daglige Gang, medens han selv ofrede sin Tid paa de store Fo re ta ­ gender. som han efterhaanden skabte. Den ene'staaende, næ sten ufatte­ ligt mangeartede Virksomhed, Holck udfoldede, findes reg istre re t i en Liste, som P. v. We s t e n af­ trykker i sin Bog ’’Adresse-Contoi- rers Natur, Oprindelse og Re ttig ­ h ed e r“ (Odense 1780), og som det vel er Umagen værd at g e n n em ­ læse. Han skriver: “Som det er Hr. Agent Holck man h a r at takke for største Deelen af disse E fterretninger, som dette Skrift indeholder: saa er det intet meere, end m in skyldige T ak ­ nen imeligheds Pligt, at oprette ham et lidet Æreminde, ved at anføre de mange, til Publicums Forn øy el se og Nytte sigtende In d re tn in g e r og Skrifter, som lian er Ophaver, eller clog T ilskynder og Befordrer til. Hans Hovedværk er det Kiøben- havnske Adrosse-Gontoir, som han havor optaget af Støvet, og som ved han s FJiid og Vittighed er sat i en. efter sin Maade, saa blom­ strende og frug tb ringende Stand, at faa nyere I nd re tn ing e r kan i den Henseende settes ved Siden deraf. Hans næste Værk er Spisnings- Gassen, og Svge-Cassen i Iviøben- havn, hvorved han er bleven en Vederqvæger og Fo rsø rge r for utal­ lige Eattige og T rængende; hvilke Ind re tn inge r særdeles vidne om hans almindelige Velvillighed og

SRo. 6 4 . STprmnegcrcbe' efterretninger* 09 9?orflf. ØtatøR ogferfrø&eé spofDn.

1 7 6 2 . 5 Cipbcni)é.alicne 3lbtciTcs£ont. for ©anmatf til'gtneé t)er i UtC& ^ccDagcn

ts# 27 2(uj.

9?or(Fe ^3ut>ftfffecc<,

Ug-

Fig. 2 .

F ig . 1 .

Fie:, 3,

Fig. 3.

Illustreret Forside fra 17G2.

formator Grev S t r u e n s e e havde for Staten. De maatte begge kæm ­ pe med gamle Fo rdomme ‘og med Trægheden hos de mange brave og vandige Jeronimuser, som fyldte Bytfn, og begge var de Genstand for megen Miskendelse. S t r u e n- s e e s kortvarige Regimente er paa en Gang en af de mest straalénde og en af de mest tragiske Episoder i Danmark s Historie. Han var en beund ring svæ rd ig R ep ræ sen tan t for det selvbevidste, fordomsfri og in­ telligente Borgersind, en uforfærdet

E 11 stor Del af Æ ren for Opsvin­ get efter Pest- og Krigsperioden tilkommer Bogtrykkeren Joachim Wie landt . I de Dage var Bogtryk­ kerne ikke. blot Haandværkere, men tog ogsaa aktivt Del i det lit­ terære Arbejde som Bladstiftere. For at skabe Arbejde i deres Fag var de nødt til efter bedste Evne at begunstige Tidens Tilbøjelighed for Flyveblade og Tidsskrifer. Før Adresse,-Contorets Oprettelse var der udkommen et ikke ringe Antal saadanne periodiske Skrifter, der med nogen Ret kunde kaldes Avi­ ser - - saaledes Ande r s Bordings versificerede ’’Danske Me rcu riu s“ og Daniel Paullis Aviser — men alle disse va r helt overvejende mere historislylitterære end egentlig jou r­ nalistiske. De savnede de for et mo­ derne Blad mest karakteristiske Ele­ men te r — det lokale, det helt aktuelle og det fremadskuende. De Egeblade, som udsendtes af foretagsomme Bogtrykkere, var i og for sig m in d re -lø d ig e end de ovennævnte, men til Gengæld en Del mere praktiske. Da det for dem k u n gjaldt om at faa noget at b e ­ stille, brød de sig ikke synderligt om fine, æstetiske Arbejder, men tog ofte det første det bedste, der laa for i det daglige Liv — de ak tu ­ elt journalistiske Emner. Wi e l andt har saaledes Æ ren af først at have b rag t regelmæssige Handelsefter­ retninger, og uden lians praktiske Sans var Adresse-Gontoret næppe In oven genoprettet. Ved den store Ildebrand 1728 standsedes Adresse-Contorets Virk­ somhed for anden Gang, men i 1749, da Byen atter havde vokset sig k raf­ tig, genaabnedes det paa Hjørnet af Kompagni- og Kn ab ro s træde. Det lededes da af P rocu rator N i e l s H o 1m, der var en meget energisk Mand, men efter han s tidlige Død stod Foretagendet atter stille, indtil den ualmindeligt dygtige Agent H a n s H o l c k fik Haand i Hanke med det. Denne Mand var en af de vær­ digste Rep ræ sen tan te r for sin Tid. Han havde samme Betydning for Byen, som den store, moderne Re­

poumtc $ ep i fe t foc 1 7 70 .

getfte SUtgang.

Ubgieet (ta 9ft>K(fe<(&meitrt og faae« fcec foc 1 TOtarf.

•ftteben^autr. Xc^ft i) 0 i ‘Paul Herman Jpierfe.

Titelblad af den første Vejviser.

Talsmand for Menneskerettigheder­ ne, der ganske manglede Respekt for den i den sindssyge G h r i- s t i a n d e n S j e t t e personificere­ de Enevoldsmagt af Guds Naade. Til hemmelig Glæde for den jævne Befolkning satte han Kongen un d e r Opsigt af E n e v o l d B r a n d t, til­ tog sig som Geheimekabinetsmini­ ster den absolute Magt og vandt d m unge, smukke Dronning, K a r o 1i- n e M a t h i 1d e s Kærlighed. I m ind re end et Aar lykkedes det S t r u e n s e e at modernisere det datiske Statsliv. Han reformerede F inan se rne og begrænsede', Hpffets