S_Gazetten_1889

e å . S B T 9 t t R .

63

„Min kjære Baronesse, jeg skal altid tænke med Venlighed paa Dem. “ „Du maa have hørt f o r k e r tm e n t e Bostholderen. Dennes Søn kom netop til i det samme. Postholderen var en gammel Enke­ mand. Han havde to Børn, Datteren Anna, som styrede Huset for ham, og en Søn, Theodor paa 15 Aar, som hjalp Faderen i Kontoret, paa Marken og havde Tilsyn med Staldene. De øvrige Beboere i Postgaarden, bestod af Karle, Piger og Postkuske, af hvilke den ene tillige var Vognmester. Postholderens Søn, Theodor, bragte ogsaa en Nyhed. Den Rejsende, som efter Annas Forsikring maatte være Baron Lange, havde forladt Huset. I Gaarden havde han set sig om til alle Sider, og var saa gaaet rask ned ad Bjærgslugten, ved hvis Indgang Postgaarden laa. Drengen, som havde været beskjæftiget i Gaarden, var bleven forbauset over, at den fremmede Herre saa sig saa ængstelig omkring, og dog vilde give det Udseende af, at han kun gik sig en Spadseretur. Han fulgte ham der­ for ubemærket gjennnem Slugten. Et Stykke inde i denne laa en Dam, som benyttedes til at lade Hestene svømme i. Vandet var ikke ganske klart, og paa den Bred, som vendte mod Post­ gaarden, var det tæt bevoxet med Siv, saa at man ikke fra Huset kunde se Vandet. Dammen vakte den Fremmedes Opmærksomhed. Han traadte hen til Bredden, saa sig forsigtig om til alle Sider og var da eftertænksomt gaaet rundt om Vandet, som om han maalte Dammens Omfang. Ved den modsatte c>ide fandt han en Lægte, der laa ved Bredden. Den stak han ned i Vandet for, som det syntes, at maale dets Dybde. Saa sendte han et hurtigt Blik hen til Postgaarden, soni om han vilde beregne Afstanden fra denne til Stedet, hvor han stod. Det var den Efterretning, som Drengen bragte, idet han spurgte Faderen, hvad han vel troede, den Fremmede havde for. Faderen og Datteren havde gjort sig de samme Spørgsmaal. Men ingen af dem havde noget fyldestgjørende Svar. „Men noget godt har han ikke i

Sinde, og jeg vil passe paa ham“ , sagde Drengen. Det samme havde hans Søster foresat sig. Karoline Wild hed den Dame, som rejste med Baron Lange fra Kurland. Hun var født i Vestprøjsen, hvor hendes Fader havde havt et lille Em­ bede. Han var død og havde ikke efterladt sin eneste Datter andet end en god Opdragelse, som satte hende i Stand til at søge sig en Plads som Lærerinde eller Selskabsdame. Og da Moderen var død, medens hun endnu var ganske lille, rejste hun ved Fade­ rens Død til Danzig, hvor hun fik en Plads som Lærerinde og Guvernante i et adeligt Hus. Barnet, for hvis Skyld hun var antaget, døde imidler­ tid i Løbet af et Aars Tid, men Ka­ roline Wild havde i den Tid forstaaet at vinde sit Herskabs Velvilje, og Fruen beholdt hende som sin Selskabs­ dame. Og Karoline viste ved sin Troskab, ædle og opofrende Karakter og Handlemaade, at hun skjønnede paa det gode Hjem, hun her havde fundet. Saa blev Fruen syg. Svage­ lig havde hun altid været; men nu blev det værre og værre, og i Løbet af et Aar holdt Døden atter sit Ind­ tog i Huset. I sit Testamente havde Fruen skjæn- ket Karoline Wild to Tusind Daler, foruden en Mængde tint Linned og nogle af sine bedste Klæder. Dette skulde, som der stod, være en Erin­ dring om den Afdøde og et Vederlag for den Opofrelse og Troskab, hvor­ med Karoline havde plejet hende under Sygdommen. Et Aar før Fruens Død havde 1 Karoline Wild forlovet sig med en ung Kjøbmand i Danzig. Reinhard Sommer var født i samme 1 By som Karoline, han var kun et Par Aar ældre end hun og opvokset sam- j men med hende. Da han var femten Aar gammel kom han til Danzig i Handelslære. Han var en kjøn Dreng, livlig og foretagsom men noget vild | af sig. Han havde altid været Ivaro- i lines Beskytter mod de andre Børns ! Overfald, men paa den anden Side holdt hun ham ved sin blide Karakter ofte tilbage, naar han vilde indlade sig paa altfor vovelige og vilde Fore­ tagender. Saaledes var der allerede fra Barn­ domstiden knyttet et Baand mellem

de to, og da de atter gjensaa hinan­ den i Danzig efter næsten ti Aars Adskillelse, dukkede de gamle Minder frem med fornyet Kraft. Karoline Wild var da to og tyve Aar, Reinhard Sommer fem og tyve. Hun var Selskabsdame hos den ade­ lige Frue, som boede paa sit Gods i Nærhedeu af Danzig, han var Kommis i et anset Handelshus i Byen, og reg­ nedes for en af de smukkeste Mænd i Danzig. Begges Hjærter vare endnu fri. Yar det derfor et Under, at de ved Gjensynet atter nærmede sig hin­ anden og tilsidst ikke mere formaaede at skilles? Saa forlovede de sig. Vel var begge uden Formue. De havde kun , deres gode Ophold men ikke noget at gifte sig paa. Men han var en dygtig Kjøbmand, som kun ventede paa en Lejlighed til at begynde en Forretning for sig selv. (Forts.) Etablissement National. Hv e r A f t e n F o r e s t i l l i n g Kl. 8 . I denne Uge opføres: 3 Par! Generalen kommer! Kl. ca. 10 3/4: Kjærlighed ved Hoffet, original dansk parodisk Operette i 1 Akt. I næste Uge opføres for 1ste Gang: To Sjæle og en Tanke. Modeller. R e k l a m e . Billetpriserne ere de sædvanlige. Folketheatret. I denne Tid opføres hver Aften: Nøddebo Præstegaard. Opføres endnu køn et begrænset Antal Gange. Dagmartheatret. I denne Uge opføres: Arbejderliv. Jephtas Datter.

Exprestrykkeriet, Walkendorfsg. 22. Kbhvn.