S_Gazetten_1889

© A & B * T S S«.

Nr. 7

56

Uge-Revue.

Det er Synd for ham, navnlig naar Natalie Høyer kan gaa fri. Og det er dog hende,

Men en Gang hører man vel fra dem, om end det bliver sent. Det vil tage Tid som Marmorkirkens Fuldendelse, som Hvalens Flytning, som Fallesens Afsked. Thi Fallesen er jo endelig afskediget, eller er han det ikke? Kjøbenhavn har i det sidste Par Aar ikke bestilt andet end at afskedige Fallesen. Og dog hedder det sig, at Fallesen sidder lige saa godt i det nu som nogensinde. Navnlig sidder han i det. Han sidder i det til op over Halsen. For har han ikke Hovedet fuldt af Skuespil og Tragedier, Far­ cer og Lystspil, Ballet og Opera og Opera og Ballet? Spørg Emil og spørg Fru Hennings, spørg Olaf og spørg Oda — men glem ikke ogsaa at spørge Frk. Dons. Fallesen er dog ikke af dem, man løber med- Hvis han ikke var det Jærn han er, kunde han være af Bly eller Tin. Han er standhaftig som faa. Han er den personifi­ cerede Hest paa Kongens Nytorv. Han staar nok. Selv Drachmann kan ikke rokke ham,

der har lavet „Dristigt vovet — . Jo, det er en nydelig Komedie.

Nu fortryder jeg det. Men nu er det for sent. Ganske rist er 6 Kr. om Dagen en rar Ting, men at den Dag skulde komme, da jeg længtes efter at blive Rigsdagsmand, det havde jeg aldrig drorut om. Jeg kunde have blevet det sidst, den Gang da Ryssel væltede og Skrædderen blev valgt. Men trods de Knapper, der faldt af, bred jeg mig dog ikke om at være i Skræd­ derens Sted. Men nu fortryder jeg det. Jeg er saa splintrende gal som en 20-Krone, der bliver givet ud for eii 2-Øre. For naar jeg nu havde været det, saa havde jeg maaske siddet i det saa godt som nogen vil kunne ønske sig det. Jeg havde siddet i Sædeligheds-Udvalget. Det kribler i mig. Der sidder nu en halv Snes Herrer Petersen’er og Sørensen’er og ser paa alle de forbudne Ting, som ingen andre faar Lov at røré ve'd. At tænke sig, at de forleden fra Justits­ glip af, bare fordi jeg ikke sidste Gang stil­ lede mig i Æbeltoft. Kjære Læserinde, for­ arges ikke over mig, men jeg er nu engang ikke bedre end et Mandfolk Jeg hader Usædelighed, det er sikkert. Men jeg er ligesom jeg er tosset efter i Smug at se usædelige Billeder, det er meget sikrere. Og saa sidder de Kavallerer derude i Fredericiagade og svælger i Nydelsen. Hvis et Menneske kunde revne af Ærgrelse som en Ballon af Gas, saa gjorde jeg det, saa sandt, som jeg kunde være valgt i Æbeltoft. Gud hjælpe os og den Boghandler, der sendte os en Pakke Usædelighed. Lad os bare prøve paa en Dag henad Skumringen — at .stille os hen foran et Yindue, hvor der hænger en Bunke Billeder -j- saadan De ve(j — straks kommer der en Betjent og tager os i Kraven og fører os bort. Men Justitsministeren kan uden videre sende nogle Folketingsmænd alle de Bunker Usædelighed, han i Aarenes Løb har samlet ministeren har faaet til­ sendt to vældige Pakker af al den usædelige Li­ teratur og alle de usæ­ delige Billeder, Dan­ mark har produceref i de sidste 10 Aar. Og det er jeg gaaet

Det er i det hele taget noget kalveknæet med Retfærdigheden paa denne Jord. Der gaar Henrik Pontoppidan hen og faar 1000 Kr. af Regjeringen, fordi han har skrevet, at Bønderne er de største Svin i Danmark, mens Bertel Elmgaard kun faar 600 Kr. for at sige „ved Gud" paa, at det er den sorteste Løgn. Hvoraf man lærer, at Udyden vurderes 400 Kr. højere om Aaret end englerén Uskyld, eller godt og vel 1 Kr. om Dagen. Hvis det ikke er den letfærdigste Noncha­ lance overfor god dansk Sædelighed, ja, saa var Neumann heller ikke pludselig upasselig da Kasino forleden slog kontra paa „Pigernes Jens". Og det vil jeg nu lade mig magnetisere paa at han var, naar jeg saa ham selv samme Aften, og han var ved Gud saa syg, saa syg. Naar bare jeg kunde blive magnetiseret. Men nu er der ogsaa sat en Stopper for den Herlighed. Det er raat. Nu var Danmark just be­ gyndt saa godt med at blive et flinkt lille Land med raske Folk. Huth og de andre Herren Huth’er havde faaet gjort det af med det meste Tuberkulose her i Randet, torjaget en Bunke Forkølelse og udryddet næsten al Mavekatarrh. Og det uden at tage en øre for det. Men saa gaar Politiet en skjønne Dag hen og stryger Huth for 100 Kr. og forbyder ham at praktisere mere. Naturligvis af Hensyn til Lægerne, der skal have Penge for at slaa Folk ihjel, mens Magnetisørerne ikke en Gang gratis maa gjøre Folk raske. Det er til at blive rasende over. Men jeg vil dog hellere blive Biskop i

hvor mange Gange han saa end prøver paa at vende Hvalen. For hverken Hvalen eller Madam Svendsen eller Kammerherre Fal­ leseu er saadan til vendei enHaandeve:

Men noget galt paa Færde maa der jo være, naar baade den store Holger Drachmann og den noget mindre Lange- Muller falder fra de gamle Guder, saa fristes man til at udbryde:

„Det var dengang — !“ Er det forresten mere end to Stykker, Drachman i disse Dage har faaet sendt retur frå det kgl. Theater? Egentlig nar Drachmann slet ikke Lov at snakke med. Naar man lige netop paa Fi- nantsloven har faaet 2000 Kr. for at lade være at skrive mere, saa ligner det ikke noget i spaltevis at sidde og væve det rene Tøj i Hellebæk. Hvis det saa endda hjalp noget. Men Drachmann kan lade saa gal, som var han Panama-Aktionær, og Hennings kan lægge sig i Reform -Selen saa tit det skal være det nytter dog ingenting. Jeg siger som Fallesen: Den Opera, man ikke kan løfte, lader man ligge. Og selv om Holger svigter ham, saa har. han dog ingen Nød. Han har jo f. Ex. baade Ipsen og Høyer, Men ikke Hindenburg. Han skal ikke være til at faa fat i, siger Ipsen. Ipsen har valgt i Frihed og under Ansvar for Loven at skælde Kammeradvokaten ud. Det skulde han ellers ikke have gjort, for naar han nu af Hensyn til Fruen fra Syge­ hjemmet kommer i Fængsel, saa kan han ikke en Gang overvære Iste Opførelse af „Fruen fra Havet".

Fyn, nu da Engeltoft er død. Hvemmonderbliver det? Man nævner saa mange og man siger først og fremmestProf. Henrik Scharling. Jeg tror nu det bliver Reumert.

Faldesen.

Indhold. Illustrationer: Fra Etablissement Natio­ nal — Rovmordet paa Frederiksberg — En1 uhyggelig Død. — „Et Handelsmøde". — Hvem bliver det? — Romanillustration. Text: National. — Guld og Glimmer. — Yore Billeder. — „Et Handelsmøde", — Me­ get i faa Ord. — Brudenatten. — Hvem var Morderen? — Uge-Revue (illustr.) Aver­ tissementer. Redaktør og Udgiver: Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterscræde 24. Trykt hos Philipsen & Gø.

sig. Og de faar 6 Kr. om Dagen for at sidde og stirre sig Øjnene ud af Hovedet paa de pæne Billeder, Og hvis de saa endda forstod at paaskjonne MinisterensOpmærksom­

hed. Men pyt! jeg er saamænd ikke vis paa, de ikke sidder og bliver forargede, de go’e Ho’eder. Men en Ting er jeg vis paa. Det varer længe — aa saa længe — inden man faar nogen Betænkning fra det Udvalg.