S_Gazetten_1889

Nr. 6,

e A fe B 9 T .& Sf.

48

Uge-Revue.

Yi stakkels Mandfolk har lært at holde paa Skillingerne, vi søger at ophjælpe den inden­ landske Industri, og vi ryger — ganske vist med krum Hals — Cigarer, rullede af det, nedfaldne Løv i Frederiksberg Have, vi lader- vort Tøj vende 2 Gange, og beder Skræderen prøve den '3die Gang med, vi indskrænker vore Fornødenheder til det mindst mulige, vi extravagerer aldrig paa Nødtørftshuse, og vi er glade til, blot vi kan faa et Stykke med bart. Men Lærerinderne forlanger uden videre Paalæg. Og de vil have det strax. Men de faar det saamænd ikke, før Magistraten et Par Aar har tygget paa det. Og det tror jeg ikke vil smage Lærerinderne. Deres Udsigter er ikke synderlig bedre end Max Bewers til at faa Prygl af Brandes. Vi er jo alle enige om, at noget fortjener han. Selv mener han, at han nok kunde for­ tjene noget mere ved sin Korrespondance, Navnlig mener han Duel er godt. Det er det naturligvis ogsaa, naar man blot faar nogen at duellere med. Brandes nænnede ikke at lædere det Bewer-Skind, men derfor skal Mr. Max ikke opgive Haabet. Det hele arrangeres jo let. En lille Mid­ dag, hvor Themaet Bewer behandles. Naar saa blot en eller anden tilstedeværende Kvinde — en Man kan ogsaa gjøre det— løber med Sladder, saa gaar Sludderen, og saa kan Hr. Tlewer baade lade sin Pistol og fylde sin Korrespondance. Thi en Man er en Man, og et Ord et Ord, der skal flyve ud i- den vide Verden. Ja, vi Mennesker er nogle underlige Dyr, somHvalfisken sagde, den saaDanmarks største Svin. Et Svin paa 1000 Pund, spil­ levende ovenikjebet, det er noget uhørt, som man ikke ser hver Dag. Jo, det er netop, hvad man gjør, naar man gaar ud paa Vesterbrogade. Og deri. Vandring fortryder man ikke. Garborg har jo sagt det saa tidt, og vi ved det saa særdeles godt. Vi er Svin og atter Svin. Men Gudskelov — har vi før havt nogen Tvivl i Hjærtet om, hvem der vel var det største, saa er denne Tvivl nu. borte. Der er Trøst og Lindring i den Tanke, at man nu med afgjort Sikkerhed ved, hvor det største Svin er. Danmark har Æren af det prægtige Dyr, herhjemme har dets Vugge staaet. Jo — i Danmark er der godt at være. Vel naar vi ikke alle 1000 Pund, vel maa en og anden — det stakkels Nørrebros The­ ater f. Ex. — en lille Tid finde sig i at suge paa Lappen, men alligevel — vi har det godt. Jo, Danmark er et fille velsignet Land.

saa kan det maaske endda knibe med Rolig­ heden. Har maaske ogsaa en

os faaet en Forsmag paa, hvad der venter os, ved at se Nordens skjønneste. Kvinder i Allégade, bør % ^ det ikke afficere os. * ^

Jeg er svært spændt paa Sommeren. For dette evindelige Sne-, Regn-, Frost-, To-, Blæse- og alt muligt andet Vejr, er ganske uudholdeligt. Hvis saa endda Byen var en Smule mor­ som. Men det er noget siden. Og naar man nu hverken har Kone eller Udsigt til Born og altsaa er pisket til at løbe ud hver Aften, saa — ja hvad saa? „Nu har jeg set „Dristig vovet — !“ til dobbelt Pris, „Nøddebo" paa Kuponbillet, „Dr. Jojo" paa nedsat Entré, „Kalifen" paa Redaktionsbillet og „Zampa" paa Barber- .téSØtøsaSfcSSfe Billet, gloet mig fjollet

Skjønt — det kan jo ikke nægtes — det er ganske forbausende, saa rolig man sover, naar man har set dem . Hohlenberg vil blive 1889’s Ph. Schou. Mændene vil bukke for ham, og Kvinderne vil neje for ham og bede om hans Gunst. Og naar Dommen er falden, vil de misfor­ nøjede Udstilleres Antal være legio. Det vil regne ned over ham med Bebrej­

delser, som det regner med , Skomagersvende ned over Pingel. DenStakkel. Hvad vilde han ogsaa stikke Næsen i cfen Sværte for. Hellere vilde jeg miste nogle Syle ved at angive mig

paa Frk. Neptuna, ærgret mig gal paa Troldman­ den og faaet Kulde­ gysninger ved Synet af et Par gamle elendige Lapper. Tror De det morermig?

Nej, men til Sommer faar vi pænt Vejr, det har Almanaken lovet os, og skjonne Kvinder, det har Hohlenberg lovet. Hohlenberg er i øjeblikket det bedste Hoved i Kongeriget Danmark. Hans er Idéen med Skjonheds-Konkurrencen heroppe. Den Gavstrik. Han ved nok hvad han gjør. Hans er Æren, lad da ogsaa Fornøjelsen blive hans. Han skal selv være Komité, han skal skille Kjønhedeme fra Grimhedérne, og paa Dom­ mens Dag skal Løjtnant & Direktør Hohlen­

for urigtig Skatteansættelse, end være Pingel. Naturligvis fortjener han sin Skjæbne. Han kan ikke undres over, at Heegaard læn­ ges efter at bagflikke ham, siden han dog hører til „Intelligensen uden .-Saaler i Støv­ lerne". Men det værste er dog, at et Par af de Svende, Pingel har ærefornærmet, skal — rent ud-sagt — være Jomfruer. Og an­ gribe. Jomfruers Ære, det er lige ud grave­ rende. Fy er for mildt et Ord til at udtrykke Indignationen overfor en saadan Adfærd. Yar det ikke saa kriminelt, kunde man fristes til ligefrem at sige Føj. Det hele er mere gaadefuldt end Mordet i Kongens Have. Hvem skulde have troet det om Pingel? Han, som ingen har haft mistænkt for nogensinde blot med en Fin­ Hvordan vil han vaske sig ren, hvordan vil han klare Butiken, hvordan vil han give Jomfruerne tilbage, hvad de har tabt? Og hvorfor skal han lægge sig ud med Heegaard, som vort Universitet dog har haft nogen Ære af, og hvorfor er han i det hele taget saa vred paa Skomagerne. Velunderrettede Folk vil vide, at det er af Ærgrelse over, at han blev afskediget, da han ikke længere kunde bruges som Overlær’. Og saa vil Folkethinget ikke udlevere ham. Jo, det er rare Tider, vi lever i. Daarlige er de dog nok ikke mere, det skal Kommunelærerinderne love for. De gode Lærerinder forlanger uden videre at faa Lønnen forhøjet imod til Gjengjæld at faa Timeantallet indskrænket. Hvis det ikke var saa logisk, kunde man maaske kalde det en Smule fordringsfuldt. ger at ville lægge Haand paa en Kvinde, han, som maaske aldrig før har taget håardt blot paa en Brolægger-Jom­ fru, han har nu krænket en hel jomfruelig Butiks­ besætningpaadetdybeste.

berg som en anden Paris efter samvittighedsfuld Undersøgelse kaste Guld­ æblet i 4eh allerskjønne- stes Favn. Thi Smag har han, og Guldæblet venter han at faa hos Magistraten.

Naar bare han kan overkomme det hele alene. For det er jo noget helt andet end f. Ex. at sætte et Ægteskabstilbud i „Ber- lingske" og bede om, at Fotografier maa medfølge. Ad den Vej faar man dog sjæl­ dent mere end et Par Hundrede retoucherede Skjønheder at se. Men Gavstrikken paa. Klampenborg har allerede modtaget en saadan Dynge Fotogra­ fier, at han stærkt tænker paa at udvide Anstalten og tage dens noget graanede Støtte C. C. Lohse til Hjælp. Lohse skal ikke være uvillig. Navnlig har han ikke noget imod at være med, naar det gjælder at veje og vrage Skønhederne. Helst dog det første, thi Lohse er en gammel Praktikus, der før har staaet ved Vægten. Jo, det bliver en -Sæson, som Hohlenberg aldrig før har set Mage til. Alverden tager til Klampenborg. Thi irigen vil kunne gaa rolig i Seng, før han har set Verdens skjønneste Kvinder, og

M a x Væ ver.

Redaktør og Udgiver:, Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 24. Trykt hos Philipsen & Co.