S_Gazetten_1889

Nr. 6.

© M §2, ® ^ ^ ® IS.

46 HvemvarMorderen? En Kriminalnovelle af ,J . 1 ) . I I . T e m i n e . (Fortsat).

hørt Tale om nogen Strid eller Uenig­ hed mellem Ægtefolkene. Det var alt, hvad den Gejstlige formaaede at meddele mig. Det var naturligvis saa godt som Intet, i hvert Fald bød disse Oplysninger mig intet Holdepunkt. Derfor turde jeg naturligvis ikke opgive Haabet om paa en eller anden Maade at faa kastet et Lys over denne Sag. Navnlig ved et nøjere Forhør over de Personer, som boede i Skovriderhuset, da Forbrydelsen blev begaaet. Den største Fejl ved den tidligere Undersøgelse havde efter min Mening bestaaet netop heri. Jægeren, den nuværende Skovrider Wolf, var kun flygtig forhørt, og Skovriderens Datter Marianne var slet ikke taget med. Karlen Christian Baumann havde kun maattet besvare et Par enkelte Spørgs- maal. Man havde slet ingen Vægt lagt paa disse Personers Udsagn, da Skovriderhusets fjærne Beliggenhed fra Mordstedet syntes at tale tilstræk­ kelig for deres Uskyldighed. Men var denne Antagelse ogsaa rigtig? Havde man tilstrækkelig nøje undersøgt,.>,'om der ikke gaves en Vej gjennem Elle­ mosen? Den gamle Mands underlige Blik ud over Mosen, da han kjørte for mig, havde frembragt ligesom en svag Mistanke hos mig. Den Gejstlige havde naturligvis aldrig hørt Tale om nogen Vej gjennem Mosen. Der var ikke andet for, end at henvende mig til den gamle Baumann. Ham maatte jeg først tage for, men forsigtig maatte jeg være, hvis jeg ventede at faa noget ud af ham; han maatte overraskes. Det var næppe sandsynligt, at han selv var Gjærningsmanden, ellers havde han vel ikke rejst Korset over den Myrdede. Men med hvilken Kjærlig- hed hang han ikke ved den blege, lidende Kone, og mellem denne og Felsener „havde der været noget“ , som Folk sagde, — og dog havde hun giftet sig et Aar efter Mordet med Jægeren Gotfred Wolf. Der var ogsaa en anden Omstæn­ dighed, som var forbleven uopklaret. Det Brev, som den Myrdede kort før sin Død havde faaet fra sin Moder, var ikke senere omtalt i Akterne. Hvor var det vel blevet af, siden det ikke fandtes? - Den gamle Baumann boede, som den Gejstlige havde fortalt mig, i et

søgelse. var efter hans Overbevisning Gjærnings- manden. Den gamle Skovrider Hartmann var bleven saa angrebet og rystet af hele Begivenheden, at han ikke mere kunde beklæde sin Plads og søgte om sin Afsked. Hans Efterfølger blev Jæ­ geren Wolf, en yderst dygtig og I samvittighedsfuld Skovembedsmand. Den gamle Skovrider havde med Liv og Sjæl hængt ved Skov­ riderhuset, hvor han havde levet og virket i over fyrretyve Aar. Yed Jægeren Wolfs Udnævnelse til Skovrider maatte han være forberedt paa at forlade sit gamle Hjem for at give Plads for sin Eftermand. Men W olf havde allerede for længere Tid siden kastet sine Øjne paa Skovride­ rens Datter; og efter at han havde faaet sin nye Stilling, friede han til hende — og fik ja. Om hendes Svar kom straks, om hun gjærne eller ugjærne gav sit Samtykke, derom vidste Præsten ingen Besked. Men Folk havde rystet paa Hovedet og kunde ikke ret forstaa, hvorfoi den smukke, dannede Pige kunde finde Behag i den uanseelige Mand, der ikke var andet end en samvittigheds­ fuld Skovembedsmand. Andre havde ogsaa talt om, at Skovriderens Datter vist ikke kunde glemme den myrdede Forstvæsenselev, da der efter deres Overbevisning havde eksisteret et hemmeligt Kjærlighedsforhold mellem disse to. Sikkert var det, at hun efter Mordet var bleven usædvanlig stille. Den forhen blomstrende, stedse glade og livlige unge Pige var nu bleven bleg og sørgmodig. Men hun havde sin gamle Faders Ko og Til­ fredshed i sin Haand; hvis hun giftede 1 sig med Skovrideren, hunde han rolig I blive boende i sit kjære Skovriderhus. Dette har maaske været det bestem- : mende for hende, og saa giftede hun i sig med Skovrider Wolf. Hendes Ægteskab kunde egentlig ! ikke efter den Gejstliges Mening kal- : des ulykkeligt. Konen var vel stedse j stille, og man saa hende aldrig glad, men det var blevet hendes Maade at være paa, siden hin Ulykke med Fel- j sener. Manden var vel stræng i hele | sin Færd men yderst retskaffen, og tilmed var han Aar for Aar bleven > mere gudfrygtig. Man havde aldrig Krybskytten Sander

Dertil kom endelig den tredobbelte Gaade fra det stille Skovriderhus: den smukke, blege Kone, den fanatiske, mørke Mand, den indesluttede Olding, som havde været min Kusk i Skoven. Yilde jeg nogensinde finde Opløsningen paa disse Gaader? Den blege Kone var Marianne, Skovrider Hartmanns Datter. Hendes Mand, Skovrider Wolf, var hin Jæger Gotfred Wolf, som paa den Dag, Mordet blev begaaet, havde været med paa Ballet i Holzhausen. Ogsaa den gamle Mand, som havde kjørt med mig, Karlen Christian Baumann, havde været en vigtig Person i hin Under­ søgelse. Nu var den gamle Skovrider død. Det var ikke ham, der var Morderen, havde den døende Krybskytte sagt. Han havde villet anklage en anden. Ogsaa om liende havde han talt. Hvem havde han vel ment? Og hvem var det vel, som Krybskytten kunde have antaget for den gamle Skovrider? Jeg maatte paany optage Under­ søgelsen og lagde følgende Plan. Fremfor alt nærede jeg en vis Mistanke til den kolde, heregnende, tilbageholdne Skovrider, og til den gamle, indesluttede Christian Baumann, ja selv til den blege, lidende Kone. Thi kun i Skovriderhuset var efter min Formening Morderen eller i hvert Fald hans Spor at finde. Enhver af Beboerne kunde være den skyldige, ikke alene Skovrideren. Jeg kjørte derfor til Skovriderhuset med min Protokolfører. Yi lagde Yejen over Holzhausen; som er en Kirkeby. Hos Præsten vilde jeg søge Oplysning om Beboerne i Skovriderhuset. Det var om Efter­ middagen, jeg ankom til Landsbyen. Jeg lod Vognen med min Protokol­ fører kjøre til Værtshuset og begav mig selv hen til Præsten. Han var en noget forsigtig og til­ bageholdende Mand. Om Forstvæsens- elevens Mord syntes han ikke at vide andet, end hvad der i sin Tid var fremkommet ved den retslige Undér-