S_Gazetten_1889

Nr. 41

G A z E T T E ist.

323

det dog ikke det, man gaar i Teatret for. Og om Udsigten saa end aldrig er saa dejlig, saa formindskes den dog i be­ tydelig Grad, naar man opdager, at den skønne er forlovet eller gift. Nej — Da­ merne maa lade deres Skorstensrør falde, for at se den rigtige Komedie maa vi have en Ende paa Hatte-Komedien. En Dame maa ikke have Lov til at sætte sin Hat, som hun vil, og møder hun vedblivende i Teatret med Hat paa, saa bliver det ogsaa en skønne Dag moderne, at Herrerne til Forestillingen stiller t. Eks. med B ly­ hat paa, hvad mon saa Damerne vil sige til det? Man kunde vel ogsaa paa anden Maade faa Damerne til at smide Hatten samtidig med Overtøjet. I Folketeatret kunde Hr. Abrahams jo midt paa sit Annoncetæppe, nej det er sandt, han har det jo ikke mere, men hvis han havde haft det, kunde han have anbragt en stor Plakat med den høflige fra Udskrivningskontoret kendte P aaskrift: „Hatten af!" Og kunde Hr. Riis Knudsen, der jo er saa opfindsom med Apparater til Frem­ bringelse af Storm, Regn og Blæst paa Scenen, ikke ogsaa opfinde et stort Puste- apparat, som kunde placeres paa Tilskuer­ pladsen, i Fremmedlogen t. Eks. og derfra blæse Hatten af Folk. Naa, nu er der naturligvis nogle enkelte gamle Damer med tyndt Haar, som ikke kan taale Træk og derfor nødes til at beholde Hatten paa, men derfor tror jeg ogsaa, at følgende Raad er det bedste a f alle: Teaterdirek­ tørerne bør paa samtlige Gange opslaa Plakater med følgende Paaskrift: „Kun Damer over 30 Aar tillades det at medbringe Hatte paa Tilskuerpladsen!" Iro De mig, i saa Fald vilde samtlige Hatte magelig falde for Aldersgrænsen. Strøjberg. En litterær Provinsdirektør. Navnet vil vi ikke nævne endnu. Vi vil nøjes med at sige, at det er godt. Og vi vil tilføje, at Manden ligeledes er God­ heden selv, saavel hvad Hjærtet som hvad Portemonnæen angaar. . . . . Da hankom til Verden, var han noget skaldet og nærmest bestemt til at være Landmand, men hans umættelige Kærlighed til Literatur og Kritik foran­ ledigede, at han uden mange Omsvøb (og han var dog den Gang endnu kun Svøbelsebarn) bestemte sig selv til at være Teaterdirektør i Provinserne med alle deraf flydende Resultater (Vandenes Datter — Fruen fra Flavet). Selvfølgelig er det umaadelig glæde­ ligt, at ogsaa Provinserne faar deres litte­ rære Teatermand, selv om Gasetten fore­ løbig iagttager en Gravens Tavshed over­ for Spørgsinaalet, hvem det er. Læseren tror maaske at være over­

dreven snedig ved at gætte paa Carl Pnce, men — gaa væk! — det er ikke ham. Han har aldrig været oprindelig født til at være Landmand, hvad han saa end oprindelig har været født til. Og hvad er han saa bleven til? Nej! den ny, ham, Geniet, det er en anderledes Karl, der ikke vender og gør sig lækker for bondelumske Byraad og den Slags; han betaler selv, hvad det koster. For hvad der skal til, skal til. . . . . Han har efter Forlydende enga­ geret tykke Anna Christensen og den noget tynde Hr. Lippert. De skal være Romeo og Julie. Og han har sikret sig Fru Lydia Lindemann, der skal være en iøvrigt flink nervøs Kone. Hr. Lindemann skal væ re Sekretær. Der har endvidere været Tale om at faa Victor Neumann med, nærmest fordi Sophus, som bekendt, saa straks kommer og stikker Broderen ud, men dette er atter opgivet af Hensyn til tidligere Frk. Bodilsen og hendes Brødre. Fru Gjørling vii han have fat. Hun skal være en Kone, der, ligesom Fru Lydia, af og til springer ud ad Vinduet og har jo forøvrigt et frugtbart Talent. Som Bonvivant har den literære tænkt sig nærmest noget i Retning af den et litet svære Hr. Alfred Møller, mest fordi han overalt vil gøre et strængt paalideligt Indtryk af ogsaa i det private Liv at leve nogenledes bon. Ih, Du alstyrende forbarme os vel! Vi havde jo nær glemt Petersen. — Ikke Tor­ denskjold-, hvem glemmer vel ham eller Dorph-? Nej, Petersen! Ham den lange, der var Opvarter og iøvrigt uheldig i „Badet i Dieppe". Selvfølgelig! Han skal indehave alle litterære og saadan jævnt hen klassiske Marquisroller. Det bliver saamæn nok godt det. Røjkjær skal være pére noble, enten han vil eller ej. Og Chr. Hejberg skal være Censor. . . . Frk. (vi véd nok hvem) skal være værdig Moder. Der har været Tale om, at Oscar Her- schend skulde være antaget som Dekora­ tionsmaler — navnlig til Tragedierne — men det er ikke blevet til noget. Hr. Herschends Motiv turde være velbekendt. Det vanskeligste skal have været at faa Sufflør-Posten besat. Det forlyder dog nu, at Hr. Højfner-Petersen paa Grund af sit ualmindelig klare Organ vil blive foretrukken. Far-i-hal-i skal være Musikdirektør. Repertoiret vil hovedsagelig komme til at bestaa af Shakespearske Stykker bearbejdede af Hr. Photo-fistrup (specielt med Hensyn til et vist Sømandshus i Bag- gaarden). . . . Vi byder den litterære Provins- Teater-Direktør velkommen; gid Kapi­ talen maa kunne holde forholdsvis længe ud, og gid han maa kunne blive rigtig

enig med sig selv om, hvad han i Grun­ den vil.

P. S. Han har ingen Meddirektører, saa han er jo paa Forhaand kommen over iste Akt.

Guld og Glimmer. Forfatteren af „Dobbeltgængere" og „Kræmmerliv", den unge Hr. C. Scheel- Wandel, blev forleden kasseret paa Ses­ sionen, fordi han var for tyk.

tt

g 3 S? O) 7 T æ' 3 5 ' £L s crq ciq’ f —1

Hr.

Ridder Stanislaus.

|j

(Kok).

FT-

„Avisen" skriver forleden i sin Rubrik for Damevrøvl: „Store Gaver modtages med Begærlighed, smaa med Tak." I næste Numer har man tænkt sig, der skulde staa: „To og to er fire, eh bien, Madame!" * * * Paa Kasino er der „Nervøse Koner" og „Æres-Gæld", paa Dagmarteatret „Hon­ net Ambition". Det eneste Sted, hvor de har „Den kære Husfred", er paa Folke­ teatret. Kasinos Billetpriser. Kasino-Teatret har nedsat sine Billetpriser; i den Redaktionen derom tilstillede Skrivelse hedder det hl. a.: De daarlige Tider, der i Øjeblikket truer næsten alle Teatre, og Publikums stigende Til­ bøjelighed-til at søge Variété-Etablissementerne, medens Teatrenes Tilskuerpladser lades tomme, har allerede forlængst fremkaldt Udtalelser i Pressen gaaende ud paa, at Privat-Teatrene burde søge, gennem en alvorlig Nedsættelse af Billetpriserne, at modarbejde de billige For­ lystelsesanstalters truende Konkurence. ■ Folketeatret og Dagmarteatret har saavel i de foregaaende Sæsoner som i denne gjort Til­ løb i denne Retning ved Udstedelse dels af For­ enings- eller Almanakkoupons, dels ved de saa­ kaldte Favør-Billet!er, medens Kasino hidtil, paa enkelte Undtagelser nær, har holclt sig til­ bage. Naar dette Teater nu gør Skridtet, gøres dette fuldt ud. De mange Anmodninger, der saa godt som daglig rettes til Teatret omNed­ sættelse i Billetpriserne, beviser bedst, at der virkelig er Trang og Lyst til Stede til at se Komedie ogsaa hos det Publikum, hvem de høje Billetpriser ellers skræmmer bort fra Teatret. Kasino byder for Fremtiden Forestillinger af samme Personale som tidligere og med samme Repertoire som hidtil for Priser, der over hele Linien ere saa stærkt nedsatte, at de med Rette kan kaldes folkel ige. De nye Billetpriser ere: 1. Parket A og tilsvarende Parketloger 2. Kr. (tidligere 2,50) — 1. Parket B og tilse. Parketl. 1,50 (tidl. 2,00) —2. Parket og tilsv. Parketl. 1,00 (tidl. 1,50) — Parterre og tilsv. Parketl, 0,50 (tidl. 1,00) — Balkon 1., 2. og 3. Række 1,00 (tidl. 1,50 og 1,25) — Alle øvrige Balkonpladser 0,50 (tidl. 0,75).