S_Gazetten_1889

G A, Z Z' T T E N. og høstede fortjent Bifald for sine virkelig glimrende Præstationer. — Hr. Tom Lucett var en flink Neger- Komiker, der aabenbart morede Pub­ likum, hvilket ogsaa var Tilfældet med de komiske Brødre Laugs, der gen- nemtærskede hinanden paa alle mulige Maader. At de ogsaa smed Publikum Stokke, Stole og lignende Smaating i Movedet, syntes ikke at genere. — Brødrene Possenti saa’ godt ud som Luftgymnastikere og gjorde deres Ting mad fornøden Sikkerhed og Elegance, ligesom de franske Duettister Walson db Lindon sang chikt og rask. — Til Slut fik man et Festtableau, der vir­ kede i den Grad ufrivillig komisk, at Tæppet maatte op da capo. — Og saa satte Orkestret Punktum efter det hele med en rask Slutningsmarche. De senere ankomne kvindelige Ar­ tister viser sig ogsaa at være ganske flinke, og den gjorte Begyndelse og Trumferne in mente synes at varsle godt for Cirkus Variété og dens ener­ giske Direktion. At Publikum er til­ freds, derom vidner de hver Aften tætfyldte Lokaler. Lad os da ønske, at Fortsættelsen maa blive Begyn­ delsen lig ! z. Damernes Skaal. (Udbragt af Gasetten). Ligefra Adam eksisterede — fra, da man her nomadiserede — fra, da i Danmark residerede lutter Barbarer, som huserede fælt og det hele kommanderede — ligefra — da man balsamerede Folk, naar de først var vel kreperede — ligefra, da man spekulerede over, at Maanen præsenterede sig som en Ost, der flot spenderede, at den sig selv illuminerede — ligefra, da man protesterede mod, at vor Klode den roterede . . . . ned til vor egen Tid, Højstærede! da vi er mer civiliserede: et Thema stedse interesserede, selv om man ivrigst disputerede. Themaet ingen Tid generede eller det mindste fatiguerede — dets Interesse distancerede alt, hvad man ellers refererede — man det bestandig varierede hver Dag, der hengik og passerede, — man tor dets Værd argumentel ede og for dets Storhed agiterede, medens man alle S traf dikterede, der mod dets Drøftning protesterede. (Vel blev de ikke arresterede, men til Eksempel masakrerede, hvis de da ikke blev skalperede — kort sagt de blev da spolerede og paa forskellig Vis torterede samt ud af Verden ekspederede) . . . . Og det var Ret, man dem kasserede, Ret, thi den Sag, man debatterede, Sætningen var, som proponerede, at man bestandig højligt ærede og, som man kunde bedst, feterede Damerne, som man konverserede. . . . Mangen en Mand, som deklamerede, sang eller ogsaa komponerede, eller som skrevne Vers leverede, ganske uhyre lamenterede over, at ingen reusserede, hver Gang han proved’ og proberede paa, at han paralelliserede,

Nr. 40

314

sammenlignede, balancerede Damer, han særlig højt placerede, yndigt med Blomster, som — friserede net af en Zephyr — mildt serverede kvægende Duft, der regalerede. (Ak! ingen Dame eksisterede hidtil, som ikke konsumerede mér end en Blomst, og som brillerede ved, at lidt Dug hun kun fortærede). . . . . Mangen en Digter sig blamerede, naar han i bunden Stil erklærede, at naar en Stjærne han fikserede, og den ham stærkt delikaterede ved al den Glans, som den præsterede, — at saa hans Sjæl den imiterede med en Skønjomfru, der spaserede netop forbi og koketterede. . . . . Mangen en Danser inviterede Samtiden, naar han prætenderede, at man som Faktum straks noterede: at naar et Pigebarn polkerede, valsede eller inklinerede, hun saa i Ynde distancerede „hastige Hind", der galloperede. Sagen er den : man ignorerede ofte det gamle Sprog, Højstærde!; at man fornuftigst retirerede naar det for stærkt akkomoderede Stenen at løfte, som generede. . . . Selv om man snedigt manøvrei ede, saa er det rent umuligt, Kæreste, at finde Ord, der involverede, hvordanne Kvinder vi gouterede, hvor hendes Skønhed os frapperede, Naar Folk ser ham paa Gaden, er der ikke en eneste, som tvivler om, at han er et stort Geni. Den bløde, bredskyggede Hat, som bedækker hans Hovede, det lange, sorte Haar, som hænger ned i Nakken, Lorgnetten, der sidder paa hans klassiske Næse, og endelig det lange Slips, som flagrer en halv Alen udenfor hans Skjortebryst — alt dette gør Indtryk af noget i Retning af Skuespiller, Kunstner e. 1 . A f hvilken Art hans Genialitet er, det véd kun de færreste, selv kalder han sig „Literat" og siger, at han arbejder paa et stort videnskabeligt Værk, men hidtil er han ikke naaet videre end til paa Kre­ dit hos sin Boghandler at købe det Papir, til hvilket han agter at fæste sine geniale Tanker. Selvfølgelig betaler han aldrig sin Husleje og maa derfor flytte hver Maanedsdag, noget der falder ham saare let, da alle hans Ejendele bestaar i en høj Silkehat, et Par Flipper og det omtalte Manuskriptpapir. Han hører alle offent­ lige æsthetiske Forelæsninger paa Køben­ havns Universitet, thi sligt styrker hans Avtoritet. I Smug omgaas han alle Københavns Bohémer, blandt dem føler han sig bedst hjemme, og naar den kommunale Gas gør Folk ukendelige, søger han til sit kæreste Tilflugtssted „Kridtpiben". Om Dagen ser man ham derimod paa de fineste Kaféer i Selskab med en Flok unge Mennesker, allesammen vordende „Kunstnere", der for Øjeblikket lever af „den gamles" Penge, men som nok en Gang i Fremtiden vil drive det vidt. hvor hendes Ynde imponerede, hvor heudes Vid os dominerede. Skaal! Gren ie t . En Skitze.

Det kgl. Teater. I Onsdags Aftes opførte det kgl. Teater for første Gang i ny Indstude­ ring Gluc.ks berømte Opera : I f genia i Aulis. Der er allerede i Dagbladene skre­ vet saa meget om denne Opera, at vi ikke vil trætte vore Læsere med en ny Gentagelse af samme, men nøjes med til omstaaende Billede at knytte følgende Bemærkninger om selve Spillet: Højest blandt de forskellige Bollers Fremstillere staar selvfølgelig Hr. Si­ monsen. Hans Agamemnon er en Præstation saa fuldendt og lødig, at man vanskelig finder dens Lige selv blandt denne begavede Kunstners mange andre fortrinlige Roller. Sjældent eller aldrig er hans Stemme og Ydre kom­ men saaledes til sin Ret som i den Kamp, der sønderslider Agamemnon. — Frk. Skytt som Ivlytemnestra tog sig ypperlig ud, sang og spillede, efter at hun først var kommen i Aande, fortrinligt og rev Publikum med. Det samme var Tilfældet med Frk. Regina Nielsen, som i Begyndelsen tog lidt ængstelig fat, og hvis Apparition ikke- staar godt til den majestætiske Ihgenia. Hen imod Stykkets Slutning sang hun imidlertid baade kønt og fyldestgørende. — Hr. Nordal Brun saa godt ud som den vrede Akilles. Hans Sang kunde vel have lydt lidt bedre, men forøvrigt maa denne Præstation henregnes til en af hans bedre. Cirkus Variété indviede i Mandags sin Sæson med en Festforestilling for Pressens Repræsen­ tanter og andre særlig indbudte. Det forud tilsendte Program var meget lovende; men straks ved Indtrædelsen modtog man i et for tilfållet udfær­ diget Telegram om, at et Par af de lovede Numre maatte udgaa, fordi Wiener-Dame-Kvartetten Søstrene De- lina og den engelske Sangerinde Miss Rosa Heath endnu ikke var indtrufne. Man beklagede Forsinkelsen og fore­ satte sig at nyde godt af det øvrige. Og nyde kunde man jo sagtens; for Hr. Direktør Rasmussen gav gratis Traktement i enhver Retning. Med sit joviale, vindende Smil stod Hr. Georg Lumbye i Orkestret og di­ rigerede sin flinke Stab, der først spillede en Festmarche. Saa gik For­ tæppet op, og de gennemgaaende flinke Artister præsenterede sig. Den lille 8aarige Mina Coss — Mini atur Soubrette, som hun kaldes — vandt straks alles Hjærter ved sine kvikke Smaasange, nydelige Stemme og graciøse Bevægelser — å la en rigtig, stor chanteuse. — Hr. Henry Taylor gav som Jonglør flere smukke, nye Numre til bedste