S_Gazetten_1889

z mT T E N .

Nr. 4.

Q A .

18

kjende sin Yen, den unge Forstvæsens- Elev. „Ja, det er Fe l s e ne r r a ab t e han, „han er død, skudt igjennem Brystet. “ Blodet flød endnu ud af Saaret. Lege­ met var varmt, men Livet var forlængst udslukket. De stod foran hans Lig. Forvalteren saa paa sit Uhr. Det var Yar fem Minutter over et. Netop tyve Minutter var gaaet, siden de hørte Skudet, som havde dræht den unge Mand. Hvem var Morderen? Hint Menneske i den graa Overfrakke, som de havde set springe over Vejen? Men hvorfor var han da flygtet uden Gevær og Jagttaske, naar han havde dræbt sin Forfølger? Yar han maaske bleven forfulgt af nogen, som havde ledsaget den Dræbte, da maatte denne snart komme tilbage fra den for- gjæves Forfølgelse. De ventede nogle Minuter men hørte intet. De raabte højt ind i Skoven, men alt blev stille. Der kom ingen. „En af os maa blive her ved Liget“ , sagde Forvalteren til sin Søn, „og det er vel bedst, at jeg bliver her. I min Alder frygter man ikke mere for en saadan Yagt. Du kjører øjeblikkelig til Skovriderhuset og melder dem det passerede. Du kjender jo Vejen; den gaar i en stor Bue udenom Ellemosen. Naar Du kjører godt til, kan Du være der om tre Kvarter. Faderen blev hos Liget, og Sønnen kjørte til Skovriderhuset, saa stærkt som Hesten kunde løbe. Nøjagtig som Faderen havde sagt, ti Minuter før to kom han dertil. Dagen begyndte allerede at dæmre. Han holdt stille en Snes Skridt fra Huset, bandt Hesten ved et Træ og gik saa hen imod Indgangen. Skovriderens Hund havde allerede meldt hans Ankomst, og da han nærmede sig Huset, blev en Dør aabnet af Karlen Christian Bauman. Han saa forundret paa den Fremmede, som han ikke kjendte og spurgte, hvad han øn­ skede. „Naar er Hr. Felsener gaaet ud?“ spurgte den unge Mand. „Klokken var vel tre Kvarter til tolv. Han vilde, som han sagde, gaa ud i Skoven. “ „Han ligger myrdet nede ved Elle­ mosen. „For Guds Skyld, hvad siger De.?“ raabte Karlen forskrækket. Samtidig lød et Skrækkens og Smertens Skrig oppe fra Huset. Hundene havde vækket Skovrideren og hans Datter. Denne havde hørt en frem­

Alb. Schou.

med Stemme i Gaarden, var sprungen hen til Vinduet og havde aabnet dette, hvor­ ved hun tydelig hørte det skrækkelige Dødsbudskab. Den gamle Skovrider kom styrtende ned; han var ligbleg. Den unge Mand maatte fortælle ham Sammen­ hængen. Under denne Fortælling kom ogsaa Jægeren Wolf tilstede. Han sov i Husets Stue-Etage og var bleven vækket af Hun­ dene og den usædvanlige Uro i Huset. Budskabet gjorde ogsaa et stærkt Indtryk paa ham. „Hvem kan vel være Morderen ? “ spurgte han. Godsforvalterens Søn fortalte om det flygtende Menneske i den korte, graa Over­ frakke og Kasketten med den store, ned­ faldende Skygge. „Krybskytten Sander! “ raabte Skov­ rideren og Jægeren som med en Mund. Marianne var ikke kommet ned. Man havde kun hørt hende udstøde et gjennem- trængende Skrig. „Mit Barn !“ raabte Skovrideren, hun ikke kom. Han skyndte sig op fandt hende besvimet. Efter at hun var bleven bragt til sig selv, maatte Skovrideren afsted for at opfylde sin Pligt. Han kjørte med Jægeren og den unge Mand til Mordstedet, hvor Forvalteren endnu holdt Vagt ved Liget. Intet hnvde tildraget sig, medens han havde været alene. Man holdt Raad om, hvad der nu videre skulde gjøres. Resultatet blev, at Forvalteren skulde kjøre til den nærmeste Gendarmstation, for at gjøre Anmeldelse. De tre andre skulde blive tilbage, dels for at holde Vagt ved Liget, dels for at gjennemsøge Omegnen. Da Forvalteren var kjørt, lod Skov­ rideren Jægeren blive ved Liget, medens han selv med Forvalterens Søn gik ud for at opdage Morderens Spor. Den gamle Skovrider vilde have det saadan. Han kunde ikke selv udholde at blive ved L iget; det rar ham alt for skrækkeligt. Jægeren skulde holde Vagt over sin døde Kammerat. (Forts.) da os

KJØBENHAVN. K.

Bulgarisk Romersk Paragraf 5 Boulanger Bismarck Zampa Bulgarisk 2 indisk Jubilæums Labyrinthen Slesvig Afrikansk 15 - 10 - 10 - 10 - 10 - Frihedstanken 50 - 10 Øre. 10 - 10 - 10 - 10 - 10 - 20 -

Jeg ved det ikke,

j ^

jeg forstaar det ikke, det er noget, jeg aldrig h a rlæ rt.J® Faas kun hos F. C. Mathisen,

Exprestrykkeriet. — Kjøbenhavn.