S_Gazetten_1889

Nr. 4.

G & Z E T T M N.

30

Hvem var Morderen? En Kriminalnovelle af

hvad Retning af Skoveri, at Skudet var faldet. De var begge af den Mening, at det maatte være nede ved Ellemosen, som laa en halv Fjerdingvej horte fra Vejen. Denne slog netop en Bue, saaledes at de nu kjørte i den Retning, hvori de havde hørt Skudet. Pludselig hørte de et Menneske løbe rask igjennem Skoven. Han kom henimod Vejen. De holdt stille, for at se ham, idet han passerede- denne. I samme Øjeblik knagede det i Grenene en tredive Skridt bagved dem, og ud af Under­ skoven sprang en Mand frem paa Vejen, som han løb over i et Par Spring og forsvandt i Skoven paa den anden Side. Det var klart Maaneskin. Lyset faldt stærkt hen langs Vejen. De kunde tyde­ lig se Mandens Skikkelse; han var stor og bredskuldret, iført en kort, graa Over­ frakke og en Kasket med stor, nedfåldende Skygge. Hans Ansigt kunde de ikke kjende. Krybskytten! var den første Tanke. Manden kom fra den Retning, hvori Skudet var faldet. Men han bar hverken Gevær eller Jagttaske; det forekom dem lidt un­ derligt, men de bragte det i Forbindelse med hans hurtige Flugt. Han var rimeligvis bleven overrasket i sit Forehavende; saa var han flygtet og havde ladet Alt i Stikken. Men derved kom de i Tanker om, at de jo alle fra Skovriderhuset havde været paa Ballet i Holzhausen. Vel var de taget tidlig hjem, men hvem af dem skulde i den sene Natte­ time være faldet paa at gaa ud i Skoven? Den Sag maatte undersøges; Faderen vendte Vognen og kjørte et halvt Hundrede Skridt tilbage. Der bøjede Vejen af i Retning af Ellemosen; de fulgte denne Vej. Den førte dem ind i det tykkeste af Skoven, hvorigjennem Vejen snoede sig som et bugtet lyst Bælte, medens alt andet til Siderne laa i det tætteste Mørke. Det var dødsstille rundt om den; de lyttede til alle Sider, ikke en Lyd naaede deres Øren. „Her maa det omtrent have været1, sagde Sønnen. Pludselig blev Hesten sky og stejlede, den vilde springe til Side og rystede paa paa alle Fire som i heftig Skræk. „Der maa ligge noget paa Vejen“ sagde Forvalteren. De saa begge frem for sig; midt paa Vejen laa noget, et Menneske, ubevægelig udstrakt med Ansigtet ned mod Jorden. De sprang begge af Vognen, og en bange Anelse greb Sønnen, idet han hævede Mennesket op. Han syntes at

.1 . 1 > . I I . T e m m e . (Fortsat).

Felsener og Marianne fulgtes ad; hun støttede sig til hans Arm. Skovrideren fulgte i nogen Afstand efter, ledsaget af Jægeren. Ved Skovriderhuset var de igjen stødt sammen alle fire. Felsener var nu roligere end før, han forekom dem næsten stille og Marianne syntes noget forlegen. Men hverken Skovrideren eller Jægeren havde tænkt videre derover. Klokken var elleve, da de ankom til Skovriderhuset. Den gamle Karl havde siddet oppe for at lukke dem ind. De var saa alle fire gaaet ind i Familiens Dagligstue. Felsener havde her sagt, at han endnu ikke kunde sove, hvorfor han vilde gaa en Timestid ud i Skoven. Nat­ ten var maaneklar, saa kunde man sikkert regne paa at træffe en Krybskytte, da disse hæderlige Medborgere vel antog, at Skovembedsmændene endnu var paa Ballet i Holzhausen. Den gamle Skovrider havde blot endnu spurgt ham, i hvilken Egn af Skoven han vilde gaa. Han havde svaret: „Ned til Ellemosen. “ Saa var han gaaet op paa sin Stue, for at klæde sig om. Ti Minutter efter havde Karlen igjen lukket ham ud af Huset. Han havde sin Dobbeltløber med. Klokken maatte da sikkert have været et Kvarter over elleve. De andre var netop kort forinden gaaet hver til sit Soveværelse. Da Felsener var gaaet, havde Karlen ogsaa lagt sig til at sove. Han sov i Stueetagen i et Værelse, der vendte ud til Haven. Felsener havde ved sin Bortgang sagt til ham: „Naar jeg kommer tilbage, saa vækker jeg Dem, Christian, for at De kan lukke mig ind.“ Det var de sidste Ord, som han eller nogen anden hørte fra Felsener. Klokken halv et om Natten var to af Balgjæsterne fra Holzhausen, en Godsfor­ valter fra Omegnen og hans voksne Søn, paa Hjemvejen kjørt igjennem Skoven, som strakte sig helt ned mod Holzhausen. Da de var kjørt et Kvarters Tid, hørte de et Skud falde. Krybskytter! tænkte begge. For Kryb­ skytter behøvede de ikke at være bange, saa de fortsatte rolig deres Vej. Forval­ teren saa tilfældig paa sit Uhr. Det viste nojagtig paa tre Kvarter til Et, hvad han tydelig kunde se i det klare Maaneskin. Idet de kjørte videre, havde de talt om, i

Q t t & s

3* ^ 3- ^ i -s* i— ' CD aq’ 3 c-t- O ^ 3 ^ ti & ® aq I Q aq p

!> & 3 ^ 2 i,«. CD | V ffi IR a h o .* 3

53

O o

►d 55 P

o t—1< > -* o

► O ' CD C + " P M *

d jq © M N

Hp) 0 O 8 ? P F j t g

W

C/2

t t « F b © o w .

t-D P

V© I— i I— I © N

æ g - : »

s » Raq

3 ? a3 ' <' O c E- aq cd ^ O CO CD w 4 V1 3 3 D æ';-, (D t+

0 p P P tt

> -

i— - •

£ L

M ** C + - M *

2 JQ S § et ©

2 CT* ££ c C p - > S? CD

M 0 (C M

K g O ?f p CFQ 2 S

© n

□D

tø

2 tt £f ® 2 - m cl- K £f ® i s V 1 1 ijq CD * i S M H

CD

>-S o co ►ti 3 . CO 0 •-5

P

© N

&

O © ( f © p

kn P

C 3 p 2 3