S_Gazetten_1889

Nr. 36

et. A Z E T T E N .

283

end har gjort i det sidste Par Aar, endnu sin Svaghed i Deklamationen. Den rummer endnu saa meget uædelt Metal, og han, som i jævn Tale kan overraske ved en Replik, sagt med henrivende Naturlighed, bliver let tom og buldrende, hvor han kommer i Affekt. Hvorfor raaber f. Ex. Hr. Yiehe saa højt til Esther i den stille Nattetime paa Kammeret, (danske vist er han i Extase, men derfor tør han ikke bryde den sarte Stemnings Ramme; hvor han giver sin vemodige Læng­ sel Udtryk, var han derimod fuldt ud g od ; ogsaa Scenerne med Regina var vellykkede. — Fortræffelig var Hr. Sofus Neumann i Raadmand Bagges lille Rolle, aldrig har den udmærkede Komiker spillet med større Maade- liold. Fru Secher, der saa pragtfuld ud, havde derimod ikke faaet rigtig Tag i Rollen, man mærkede ikke ret Reginas varme Blod bag den stolte Maske. I Frk. Hartmann har Teatret en Esther, som ved sin blotte Til­ synekomst fuldt ud illuderer og bedre end Fru Grjørling svarer til Kurts Re­ plik „hvor Du er slank af Lemmer, myg og lind.“ Hendes Deklamation var forstandig, men heller ikke mere. Kropigen Bertha var i gode Hænder hos Fru Mantzius, hendes hengivne Repliker til Gotfred i sidste Akt lød allerkæreste. Om Frk. Lerche havde været i Besiddelse af mere Fantasi, var Scenen med Vandflodssagnet ble­ ven en af Stykkets bedste; nu betager den ikke. D’ Hrr. Alfr. Møller og Jaques Wiehe var flinke i mindre Roller, hvorimod en Debutant, Hr. Lippert, var meget tynd. — Af De­ korationerne gør Kirkens Indre Hr. Wahlin megen Æ re; det iøvrigt mor­ somme Værtshusinteriør burde været mere tilrøget. Kostumerne var stil­ fulde i Snittet, men lidt større Op­ findsomhed i Farvevalget havde været heldigt. — n. Guld og Glimmer. Mere Spøgeri. Den berømte Bagerbutik paa Vesterbro er ikke mere ene om Be- søgelse af Aander og Spøgelser, frøken Petersen har faaet en slem Korkurrent i nævnte Retning — ingen ringere end en Skuespiller ved et herværende Teater. Da denne, der er ugift, forleden Aften — temmelig silde — forlod Tivoli, var han paa hele Hjemvejen Genstand for nogle durkdrevne Aanders Drilleri, der sluttelig udartede til ligefrem personlige Ubehageligheder. Det begyndte paa Halmtorvet, hvor Spøgelserne først fik Lygterne til at flimre for Skuespillerens Øjne og bagefter satte Stenbroen i en gyngende Bevægelse under hans Fødder. Senere lod Plagerne sanit­

lige Huse danse omkring og slaa Sludder for den forfærdede Kunstners Blik og bibragte ham en stærk Fornemmelse af Kvalme, hvorefter de fore ned i hans Ben og næsten lammede disse. Kun med den yderste Anstrængelse naaede den ulykkelige sit Hjem, men ogsaa her optraadte de overnaturlige Væsner paa den mest nærgaaende Maade. De borttog bl. a. Nøglehullet paa Gade­ døren, saa at Skuespilleren maatte til­ bringe fire Timer paa en kold Stentrappe, før han slap ind i sit Soveværelse. Her stillede de flere Stole i Vejen for ham, anbragte hans høje Hat i Vandfadet og væltede to Gange hans Lampe, heldigvis dog uden at der gik Ild i noget. Og da Kunstneren endelig — det var da bleven lys Morgen — naaede sit Leje, som han udmattet og fuldt paaklædt kastede sig paa, snurrede de Sengen afsted ganske afskyeligt, saa at det formelig susede for Mandens Øren. Skuespilleren har efter den lidte Med­ fart i flere Dage været lidende, men har dog foreløbig ikke igen haft Besøg af Aanderne. * * * Efter al Sandsynlighed vil Tivolis Pantomimeselskab til Vinter komme til at optræde i „National", i hvilken Anled­ ning Hr. Volkersens Trup rimeligvis skal forøges med adskillige Kræfter af et til­ talende og navnlig imponerende Ydre. Der siges saaledes at være indledet Underhandlinger ■med d’Hrr. Frederik Brun, Robert Henriques o. fl., der nærmest skal optræde som mimiske Djævle. — Rygtet om, at Hr. Alfred Møller skal spille Harlekins Skelet, savner der­ imod vistnok enhver Grund. Gasetten er ikke enig med Borgmester Hansen. Sletikke. Og endnu mindre med Etatsraad Meldahl. Vi holder med Hundene, fordi vi hol­ der af Hundene, og vi holder selv Flund. * * * . . . . Gud bevare vor Mund; men vi gad dog nok vide, hvad det er for Be­ værtninger, Hr. Meldahl søger, hvor Folk, der ellers holder sig paa Maatten, bliver uhøfligt tiltalt af andre Folks Hunde, som vælter Mandens 01 og æder Mandens Mad og stinker i Mandens Næse. Navn­ lig dette med Stanken er, som Hr. Mel­ dahl selv sagde til de andre Borgere i Mandags, baade „infamt" og „modbyde­ ligt", og Gasetten vilde i Mandens Sted klage til Værten. * - * Men maaske er Hr. Meldahl bleven Uvenner med Værten og bliver ikke be­ handlet som skattet Stamgæst, hvilket naturligvis er kedeligt nok; men, Herre­ Hunde-Betragtninger.

gud, saa kunde han da væ lge sig et andet Værtshus. * * * . . . . Og saa vil han have, at de stak­ kels Dyr hele Tiden skal gøre noget; — vi synes saamæn, de gør, alt hvad de kan, og det allevegne. Og han forlanger, at de baade skal have Mundkurv paa og føres i Snor. — Hvorfor ikke bæres i en Snor, ligesom en Pakke fra Kræmmeren? Det var maaske det mest praktiske. * * * Men det passer alligevel ikke med Jærnbanebestyrelsens Praksis, ifølge hvil­ ken Hunde ikke maa medtages i Kupé­ erne som andre Kufferter, Vadsække eller Hatæsker, selv om de har saa megen Mundkurv, at de hverken kan gø eller gabe. * * * Og det skønt Gasetten kender flere Vadsække, som ikke er til at forrnaa til, at lade væ re med at gabe. * * Men nej! Hundene skal i Flundevogn for sig selv, ellers kan de ikke komme med Jærnbanen. Og nu, da General­ direktør Holst er død, vil det aldrig blive opklaret, om han ikke netop ved denne Foranstaltning har villet fastslaa, at Hun­ dene staar langt over almindelig Bagage og alt, hvad der hedder Rejsegods. * * * Vi tro det. * * * Hr. M. kalder Menneskets mest tro­ faste Ledsagere for „grimme Luksus­ hunde . . . . Naa, naa, naa, naa, Godestel Smag og Behag er højst forskellig. Og der er dem, som mener, a t ............ * * Hundeloven er selvfølgelig et sprogligt Mesterværk. Dette med de 16 Tommer fra Fodsaalernes Plan til Skulderbladets Overside", er en Vending af stor Skøn­ hed. Men Hundeloven tager langt fra de fornødne Hensyn til Hundene. * * * Ligner det f. Eks. noget at lægge Hindringer i Vejen for elskende Hundes Sammenkomster og Kærlighed. Saadanne Dyr har da ogsaa baade Hjærte og Følelse. Og kan Kattene have Lov til at opsøge den tilbedte Genstand saa ofte, de vil, hvorfor skal da Hundene være i den Grad Stedbørn ? * * Tænk, hvad en. Hundemoder maa lide, naar hendes haabefulde Børn berøves hende i en ung Alder, for at druknes eller s æ lg e s .............. Rædsomme Tanke! * * * Og saa at bruge Artsbetegnelsen Hund som et Skældsord! Og at sige Hundevejr og Hundeklima, saasnart det ikke er Solskin! * * * Nok! Nok! N o k !............