S_Gazetten_1889

282

f S I .

Nr. 36

anden københavnsk Teaterscene; og enhver Ven. af god Skuespilkunst med­ giver det og dets unge Direktion sine bedste Ønsker om Held og Fremgang paa dets nye Bane. * * * Dagmarteatrets Første-Forestilling blev nu ingen ubetinget Succes. Pres­ sen har med mer eller mindre Hen­ synsfuldhed sagt det, og Publikum, som véd, hvad det skylder sin gode Smag, har holdt sig noget køligt til­ bage. Kan hænde dog, at Publikum gør Uret heri, ikke blot mod Forfat­ teren og den unge Direktion, men ogsaa mod sig selv. Lad saa være, at Skyggen over Esthers Person ikke bliver ldarere ved Opførelsen, at en enkelt Scene — f. Ex. Tableauet med de dødes Kirkegang — under Rummets Tryk synes fattig mod, hvad vor Fantasi ved Læsningen udmaler sig, der kommer dog saa store Skøn­ heder til deres Ret gennem den dyg­ tige og pietetsfulde Fremstilling støttet af et Udstyr, som ikke er en For­ nærmelse mod den gode Smag, fordi det dækker over et Intet, at Publikum vel bør lette paa Hatten og træde ind her, hvor den gode Kunsts Aand svæver over Vandene. Og den Til­ skuer, hvem den taagede Romantik falder for stærkt for Brystet, vil finde sig mere end trøstet ved Gotfred Spring- forbis haandgribelige Livsglæde og lystige \iser. Iscenesættelsen er gen- nemgaaende fortræffelig. En ganske fortræffelig arrangeret Scene er det, hvor Gotfred Springforbi i Værtshuset bringer sin Gruss. Spil, Sammenspil, Farver og Komposition smelter her sammen til et udmærket morsomt Bil­ lede. Og i den dejlige natlige Scene paa Kurts Kammer lykkes det med saa lidt som en fortræffelig Belysning i at fremtrylle en fin og diskret Stem­ ning. Blandt alle de spillende lyser Hr. Karl Mantzius som Gotfred Spring­ forbi. Lad saa være, at vi ved Læs­ ningen tænker os denne farende Svend noget anderledes, friskere og mere bredmundet kaad. Hr. Mantzius har efter sin Individualitet dannet en karakteristisk og fortrinlig gennemført Skikkelse. Man beundrer hans Deklama­ tion, enestaaende Replikbehandlig og den ypperlige Skole, som lader hans af Naturen noget tørre Organ paa en Prik give Udtryk for Stemningens Nuancer. Hans Foredrag af Gotfreds dristige Viser er baaret af en sjælden musikalsk Intelligens, udmærket poin­ teret og just saa frivolt, som et køben­ havnsk Teaterpublikum kan taale det. Ingen farligere Følgesvend kunde Kurt i Hr. Vilh. Viehes Skikkelse faa med paa Vejen. Denne Skuespiller, som i Ydre og Organ medbringer saa ud­ mærkede Betingelser for Kurts Rolle, har just, hvor store Fremskridt han

forestillende Antoniestræde ved Natte­ tid. Den rummer en ganske vidunderlig lun Sommernatsstemning.

T E A T R E N E . Fo l keteat ret . Haandværkerliv. Det bliver Hr. Carl Lund, som skal skaffe Hr. Abrahams hans til Dekorationer udlagte Penge tilbage — saa kan det endda gaa lige op. Thi det kan ikke skjules, at selve Stykket er for ferskt selv for det jævne Pub­ likums Smag. De Herrer Teater­ direktører bør i det hele taget ikke glemme, naar de gaar tilbunds i Ar­ kiverne med den Hensigt at lokke Galleripublikumet — som ogsaa kan træffes i Parkettet — til Kassen, at ogsaa dette Publikum har sin Udvik­ ling, at det ikke bestandig bliver staaende paa Traditionerne fra Abso­ lutismens Tid, at Zolas Roman, gennem Føljetoner spredt over Tusinder af smaa Hjem, har gjort Menigmand mis­ tænksom overfor den gamle Folke­ komedies naive Psykologi med dens kulsorte og englehvide Karakterer. — Dertil kommer, at det komiske Ele­ ment, som skal forsone den tænkende Tilskuer med al den kvalmende Brav­ hed, her kun er spinkelt. Det var ikke godt, om et Personale som Folketeatrets .ikke magtede en saadan Opgave som en Leg, men der vil dog være Anledning til at frem­ hæve enkelte. Først Hr. Ring som Flindt. Den unge Skuespiller, der nærmest vil mindes som den ubehage­ lige corpus juris i „Nøddebo“ , gør virkelig paa mange Steder den umu­ lige Murersvend menneskelig. Han minder mere end nogen anden om Stigaard. Et kønt, elskværdigt Ydre, et klangfuldt Organ og et sjælfuldt Blik. Han mangler Stigaards umiddel­ bare Djærvhed, men har til Gengæld et Skælmeri, som hin manglede. Hr. Kolling, som i rørende Roller let bliver træt, faar Lejlighed til udmærket Spil, hvor han, forfjamsket over sine Tal, I søger Raad hos Flindt. Hr. Berggreen er fornøjelig som den friske Bonde­ knøs, hvorimod Hr. Hellemanns Intel­ ligens har hindret ham i at give sig fuldt ud hen i sm Fisk af en Skurke­ rolle. Hr. Ahrahams, som i Fjor høstede saa ringe Udbytte af sin morsomme Opførelse af „Hr. Pickwick", og sin mindre morsomme „Revisor", har i Aar til Gavns villet vise os vore egne Vinduer. Ikke mindre end fire nye Dekorationer af bekendte Partier af København, hvoraf navnlig Frederiks- holms Kanal i Maaneskin synes at tage Publikum paa det ømme Sted. De bedste er nu iøvrigt Tagdekorationerne med en vid Udsigt over København og et meget morsomt Perspektiv over Nabohusenes Tage, samt en ældre,

Dagmarteatret aabnede i Lørdags sin Sæson; men længe forud har det litterært dannede Publikum haft sin Opmærksomhed hen­ vendt paa Teatret og dets tre unge, energiske Direktører. At opholde os længere ved disse, er vel overflødigt, da der alt er talt og skrevet saa meget om dem; vi skal derfor indskrænke os til følgende: Hr. Karl Mantzius er den ældste af de tre. Han er Søn af afdøde Skuespiller Chr. M., født 1860 i Køben­ havn. 1878 blev han Student, stude­ rede nogle Aar Filologi og opholdt sig en Tid ved Universitetet i Paris. I 1883 debuterede han paa det kgl. Teater som Jeronimus i Erasmus Mon- fan us og har siden paa denne Scene vundet et godt Navn som Skuespiller, navnlig i klassiske Lystspilroller. Ved Slutningen af forrige Sæson forlod han det kgl. Teater for at gaa til Dag­ marteatret, til hvilket han i Fjor be-1 arbejdede Farcen Dr. Jojo. Hr. Julius Lehmann, Søn af Oberst L., er født 1861 i København. 1878 blev han Student, studerede tysk Sprog og Litteratur og tog 1885 Magister­ konferencen i Tysk. Han har en Tid virket som Musikanmelder ved et Par herværende Dagblade og fik i Sæsonen 1883— 84 en Proverbe Afdansning op­ ført paa det kgl. Teater. Senere har han bl. a. leveret forskellige Over­ sættelser til dansk Folkebibliotek og Oversættelsen Jephtas Datter til Dagmarteatret. Ved dette var han i Fjor af Cetti engageret som Scene­ instruktør, og da Cetti gik fallit, blev han selv Teatrets artistiske Direktør. Hr. Riis-Knudsen, den yngste af de tre, er født 1863 og Søn af af­ døde Proprietær J. Knudsen til Blid- strup paa Mors. Han er cand. phil, og ejer en betydelig Formue. Under Titlen „ Højrepressens litterære K ritik 1 udgav han i 1885 en Pjece, der vakte ikke ubetydelig Opsigt ved den Hen­ synsløshed, hvormed Forfatteren, der betegnede sig som uafhængig Højre­ mand, huggede ind paa begge de po­ litiske Partier. I Fjor begyndte han Udgivelsen af Fjortendags- Skriftet „Litteratur og Kritik/1, hvori han djærvt kæmpede for Genfødelsen af den gamle romantiske Komedie. Det samme For- maal er det vel, der har drevet ham til i Aar leje Dagmarteatret og sætte sin store Formue og betydelige Energi ind paa at naa det. Alt i alt ejer Dagmarteatret — og ikke mindst i sine tre, hver for sig særdeles godt kvalificerede Direk­ tører — Chancer som næppe nogen