S_Gazetten_1889

Nr. 33

G A z m T T E ISf.

at skælde Herman Bing ud og give os Oplysning om Sagen. * * * T il Fordel for Opførelsen af en Præ ste­ bolig i Ordrup gives Lørdagen den 24 de August en Koncert i Ordrup Kirke. Fru Levinsolm samt d’Hrr. Axel Gade, Simonsen og Nebelong har lovet at assi­ stere. Vore Billeder. Frk. Anna Klemmings tidlige Død midt i den friskeste Ungdom har vakt dyb Bekla­ gelse blandt de talrige Yenner, hendes ud­ mærkede Kunst ikke mindre end hendes ind­ tagende og elskværdige Personlighed havde vundet hende herhjemme. At hun ikke kom til at tilhøre vor Opera i det mindste for længere Tid, var ikke efter hendes ønske, men da hun aflagde Prøve, var alt Frk. Dons Favorit, og Frk. Klemming maatte om end nødig forlade sine Yenner og tage mod Engagement ved Stockholmer-Operaen, som modtog hende med aabne Arme. Uagtet hun var den yngste, kom hun dog i Løbet af ganske kort Tid i allerførste Række, og var nu ved sin for tidlige Død en af Operaens Bærere, som vil blive haardt savnet. National. I Forbindelse med vor Anmel­ delse af Revyen bringer vi i Dag Portræter af National-Teatrets mandlige Bærere. Den dygtige Direktør, den rejsende Students evig­ unge Fremstiller, kroner Billedet med sit gemytlige af Succes stærkt smagende Smil, formodentlig befinder han sig ogsaa vel i det gode Selskab, Hr. Feid. Rasmussen, en af de talentfuldeste blandt Københavns yngre Skuespillere og ubetinget Hr. Ferd. Schmidts første Kraft. Han har i Provinserne gjort Furore i Folkekomediens stærkt udprægede Karakterroller, i København har vi takket være det indskrænkede Repertoire, væsentlig kun haft Lejlighed til at nyde hans tørre Lune og fortræffelige Sangstemme. Han og Hr. Kreutzer er Operettens Bærere. Den sidstes sympatetiske, aldrig svigtende Tenor, som just i Revyen fejrer en Triumf, støttet af en tydelig Tekstudtale og en særlig i Kostumeroller tiltalende Personlighed giver ham en fremskudt og sikker Stilling ved Teatret. Man vil med særlig Fornøjelse mindes hans Nanki-Puh i Mikadoen. Næste Nummer vil bringe Portrætter afyle kvinde­ lige Støtter. Paa Jagt. Forleden var en bereden Gen­ darm saa uheldig at falde af sin Hest, som derpaa i vild Fart tog Flugten., Krigeren satte efter den, fulgt af en Skare glade ung­ dommelige Tilskuere. Tilsidst lykkedes det en Mand at standse Hesten, og Gendarmen kom atter op paa sin vælige Ganger. Sjov i Gaden. En fuld Politibetjent sam­ lede i Lørdags et større Opløb i St Peter- stræde, hvorfra han, fulgt af en større Menneskemængde, dinglede hen mod Nørre­

vold. Herfra blev den berusede Ordens- haandhæver transporteret til Stationen af en Opdagelsesbetjent. Durkdreven. En paa Godthaabsvej boende Mand vilde sælge sin Tricykle. Der indfandt sig da ogsaa en Køber, som syntes saare godt 0111 Maskinen. „Men“, sagde han, „jeg ved ikke rigtig, om jeg kan køre paa den, tillader De, jeg prøver?" Saa satte han sig op paa Tricyklen, og i Begyndelsen gik det daarligt for ham, men pludselig satte han Fart paa og forsvandt ligefor Tricykleejerens Øjne. Det lykkedes ikke at paagribe Rø­ veren. Livslede. Et Selskab af Herrer og Damer var forleden ude at sejle. Pludselig sprang den ene af Damerne i Vandet Hun blev dog straks fisket op igen. Men hen paa Aftenen gjorde hun Alvor af sit sørgelige Forsæt, sprang i Vandet henne fra Langebro og druknede. Grunden til Selvmordet antages at være Jalousi. Menneskets Fjender. Forsøg paa en Systematik. Hvem er i Grunden Menneskets værste Fjende? Spørgsmaalet er ikke ef de let­ teste at besvare, og Besvarelsen vil maaske forekomme ubetænksomme Læsere ørkes­ løs og unødvendig; men Gazetten inde­ holder intet unødvendigt endsige ørkesløst og skal klare Skærene i en Snup. Denne Gang citerer vi en Tysker, hvis tabel­ lariske Oversigt over Menneskefjender synes os at fortjene Opmærksomhed. A ltsaa : I. Livløse Fjender. A. Ting, som kun i Følge det dem iboende fjendtlige Sindelag og uden ydre For­ anledning er farlige for Menneskene: a) Stene, som man falder over. b) Glatte Fliser, som man glider paa. c) Lygtepælene, som grublende og be­ rusede Mennesker render imod. d) Paraplyer og Stokke, som bæres vandret under Armen. e) Aabne Kælderhalse. f) Damers Hattenaale etc. B. Ting, som først bliver farlige for Men­ neskene ved en paa dem virkende K raft: a) Tagsten, som blæser ned i Hovedet paa Folk. b) A f klodsede Murere fra Stilladser nedsmidte Baljer o. lign. c) Urtepotter, naar uforsigtige Tjene­ stepiger støder dem ud af Vinduet. d) Træer, der rives overende af Blæsten. e) Huse i Jordskælv, eller som paa anden Maade styrter sammen. t) Bortkastede Appelsinskaller. g) Meteorstene og Raketstænger. h) Væltende Lamper. i) Stene og Bolde, kastede af Skole­ drenge.

k) Skydevaaben. 1) Kraterslanger. C. Ting, hvis Farlighed først opdages ved et ugunstigt Tilfælde: a) Jærnbanetog, der løber ud af Skin­ nerne. b) Lys, som man har glemt at slukke, da man lagde sig til at sove.

c) Knækkede Vognhjul. d) Eksplosioner o. lign. e) Smaauheld in infinitiim. a) Lynnedslag. b) Jordskælv. c) Kulde [Ihjelfrysning.] d) Hede [Solstik]. e) Ildebrande. f) Oversvømmelser o. lign. II. Levende Fjender. 1 . P la n t e r :

D. Elementerne:

A. Ved Gift virkende, som Skarntyde o. 1. B. Ved Snyderi virkende, som Kaffe, The og Tobak. . C. Fordøjelsesødelæggende, som sure Agurker. D. Idiotiserende, som Kartofler. 2 . D y r . A. Vilde Dyr: a) Rovdyr, som U lve og Tigre. b) Giftige, som Slanger og Skrubtudser. c) Snigmordere, som Myg og Bier. B. Husdyr: a) Væggetøj, Lopper & Co. b) Hunde, naar de bfiver gale. [NB. Hvorfor forbyder Politiet ikke at afskære Hundenes Haler? En saa­ dan virker dog ved den Maade, hvorpaa den bæres, som et Slags Barometer for Dyrets Sindsstem­ ning. c) Bissende Køer etc. d) Katte, der forstyrres i deres Kur­ mageri. e) Hankatte. f) Løbske Heste etc. C. Tæmmede Dyr: a) Løver, der er sluppen løs fra deres Menagerier. b) Aber o. lign. Tillæg I. Medens de her nævnte Ting optræder som Sammensvorne mod den samlede Menneskehed, gives der atter blandt Menneskene selv saadanne, der maa betragtes som Fjender af de enkelte Individer. Nemlig følgende: a) Rovmordere. b) Fruentimmer, hvis man gifter sig med dem. c) Skoledrenge (for deres Lærere). d) Tjenestefolk. e) Vanvittige og snakkesalige. ' f) . . . 1 Her tænkes opført Forfatterens. g) . . . }•politiske, sociale og religiøse h) . . J Trosbekendelse. Tillæg II. Abstracta: 1 ) Krig. 2 ) Kærlighed. 3 ) Drik og Ædedolkeri. 4 ) Journalistik o. s. v.