S_Gazetten_1889

G A Z E T T E M .

Nr. 33

258

dring og staar godt til den fortræffe­ lige Dekoration. * * * Sprekkélsen reciterer:

Etablissement National.

Guld og Glimmer. Frk. Clausen, en Datter af Hr. Etatsraad Clausen paa Christianshavn, er bleven forlovet med Hr. Holmblad, en Søn af Hr. Generalkonsul Holmblad. * * * Ved Hr. Konsul M. Nathans og Frues Sølvbryllup, der i Mandags fejredes paa Koncertpalæet fandtes ved hver Kuvert et lille Eiffeltaarn, paa hvis ene Side fandtes Musikprogram, paa den anden Menuen. Den sidste var saaledes: Suppe å la Printemps — St. Estephe. L ax hollandaise. — Riidesheimer. Kyllinger med Oliven — Champagne. Stuvede Champignons med ristet Brød — Hochheimer. Ananas Budding m. creme Sauce. — Oporto, Sherry. Andesteg. Kompot. — Duc de Montebello. Is. Dessert. Kaffe. Likør. Der musiceredes al Balduin Dahis O r­ kester, og der var 150 Gæster tilstede. * * * Journalistik? I Adresseavisen af for­ leden findes bl. a. følgende tungsindige Annonce: „En 5 V 2 Al. ny Leder er til Salgs for 15 Kroner. Jægersborggade 57 .“ Lige saa originalt det er at maale Artiklen ud i Alenvis, ligesaa beskedent synes Honoraret at være. * * * Krænkelse a f Privatlivets Fred. Et her­ værende Blad udbryder forleden hove­ rende: „Nu vil Dagbladet faa Ben at gaa paa". Skulde mon dette være en usømmelig Hentydning til, at Hr. Bandits? s Skanker efter Sigende er noget svage ? * >t= * A .: Det er glædeligt at se, hvordan der er kommen L iv i National nu, siden Schmidt har faaet Revyen op. B.: Ja, Manden kan med en vis Ret kaldes haandværkerlivlig. Stykkerne laves afvekslende af Kakkelovnsmænd Ira Axel- hus og Cigarmænd fra Rothenborggade. A .: Nu er det Kakkelovnsassessorens Tur at levere en Omgang. Han burde gaa i Kompagni om Forfatterskabet med Kaminraaden; det maatte der kunne komme nogle fejende Vers ud af. * * * Gasetten er ikke rigtig paa det rene med Koppeepidemien i Aalborg. Hvad er det for Kopper, der er Tale om? Er det Over- eller Underkopper, er de af Porcellæn eller Fajance? Er det sorte Kopper — Mohrenkopper — eller skulde det væ re slet og ret Radekopper? V i opfordrer indtrængende „Aalborg Stiftstidende til et Øjeblik at ophøre med

Boulevarden. .. Mange Folk. . . Mange Damer.. . Dejlig Pige. .. Rod‘Hat. . . Sorte øjne. .. Maa jeg ha’e den Ære. .. Pist — Droske.. . Restaui’ant. . . Meget kælen. .. Dejlig Pige. .. Laane 20 Francs... Udenfor et Øjeblik... Saa Du Røgen.

Succes! Det lille længselsfuldt ven­ tede Løsen lød med glad Overbevis­ ning efter 1ste Opførelse af National- Revuen fra Teatrets Yenner, og at de havde Ret, har Ugen vist, som har gjort Løsnet til vox populi. Hr. Svend Flue er herefter en Kraft, der kan regnes med, men han bør da rigtig­ nok for Fremtiden unde sit Talent mere Ro under Arbejdet. At akcep- tere de Tidsfrister, der har været budt ham ved Natonal, er et Eksperiment, som hverken han eller Teatret kan være tjent med i Længden. Denne Gang er altsaa Eksperimentet lykkedes. — Paa den spinkle Handlings Traad trækker Forfatteren Yise efter Yise, og er de end ikke alle Perler, er de dog, som vore Læsere vil se af neden- staaende ikke tidligere trykte Prøver, overvejende virkelig kvikke og mor­ somme Ting. Naturligvis har han klogt forstaaet at lægge Rollerne til­ rette for Personalet. Stykkets Clou e.i ubetinget Hr. Kreutzers Odmann; den har man ublandet Fornøjelse af, en nydelig Stemme og et godt Fore­ drag af en helt igennem vittig Yise. Ogsaa Hr. Kirchheiners morsomme Reciteren er en god Benyttelse af denne ejendommelige Komikers Speci­ alitet. Hr. Rasmussen, som hidtil har været stærkt indisponeret, er egenlig Teatrets bedste Revueskuespiller. Med sin prægtige Stemme, tørre Lune og tydelige Tekstudtale, slynger han uden Ånstrængelse sine Yiser til Teatrets fjærneste Afkrog. Han har da ogsaa faaet Stykkets bedste Refrain. Hr. Ferd.Schmidts Hr. Sørensen er en Type, han oftere har moret med, hans kø­ benhavnske Humør holder sig jævnt og ægte selv under Shahens Diamanter. Ogsaa Damerne er flinke. Fruerne Witzleben og Wilhelmi udgør natur­ ligvis, med Held, det komiske Element. Frk. Lincke hedder „Tulle" ; hun har ikke meget at gøre, men er fiks og nydelig som en levende van Beers i scrt og hvidt, og Fru Constance Ras­ mussen er pragtfuld som fransk Mode­ dronning. Begge pointerer særdeles godt deres iøvrigt lidet taknemlige Viser. Alle Parter gør saaledes hver for sig deres bedste; men hvad det kniber med, er Tempoet. Enkelte Yiser slæber for meget, og før Repliker og Personer især i 2. Akt jager hinanden med langt større Appel, vil ikke det rette Revuehumør holde sig paa Til­ hørerpladsen til Tæppets Fald. — Ud­ styret er fortræffeligt, intet er sparet. De pikante Kostumer klæder Nationals smukke, unge Damer fortræffeligt, navnlig Eifleltaarnets Genier, ført af Frk. Bentzen, vækker fortjent Beun­

Søren Pipperup synger: Nu liar di lavet en ny Frikadelle, Je’ har hørt, a’ di har delt Støkkerne a’ I dem di ka’ spille, men inte ska’ spille, Og dem di ska’ spille, men inte ka’. Hvorfor de mon nu ska’ være saa helli’ Og angst for, di andre breder sig. Chefen behøver jo kuns Farinelli Og — gu’bevares! — hvor man keder sig. * * * En Tenor synger: Fn Kammerherre sad en Gång Og sof i Ro og Mag, Saa horte han en vacker Sång, Og Sangren det var jag! Den Kammerherre bad og svor, Jag skulde stanna kvar, Han sa’, jeg var en bra Tenor, Og det var, hva’ jag var. O kara, lille Ødman du, O bliv her, var saa snil. For Tusan — nej, for fjorton Tusan Kroner slog jag til. Og Blommar fik jag Krans paa Krans Som Konung for en Dag, Saa Fredrik Brun gik udenlands, For han fik ondt dera’. * * * Veerten synger: Paa andet Aar en Mand betaler 30 Krus kontant, Dem har han tegnet for vort Forsvars Nord­ frontsfæstningskant, Nu vil han gærne holde op — det kan han ej, fordi Han mangler otte Aar, for han har tegnet sig for ti. Naar vi igen faar Lov at stave 16 s-e-x, Og naar Professor Matzen drikker Dus med R-e-x, Naar Svenskens Roforening ikke snupper vor Pokal, Naar Staal og Heiman Trier faar gjort Scheibelein total, Ja — saa bli’er der skønnest i Danmark. Naar Lindstrøm først kan synge Leporello med Aplcmb, Naar „Aftenbladet" ikke kalder Fredrik Fidteklump, Naar hele „Aftenposten“s Personale Riddere bli’er, Og Carstensen som Præmie hvert Kvartal et Guldur gi’er, Ja — saa bli’er der skønnest i Danmark. Ja, det er skunte saadan, Naar man sidder paa den, At komme a’ den igen.