S_Gazetten_1889

G; A Z, E- T T EfcUr.

Nr. 3.

Midt i Skoven laa Skovriderliuset Winkelhorst. For syv Aar siden boede der den gamle Skovrider Hartmann, hans eneste Datter Marianne, en Jæger Gotfred Wolf, en Forstvæsenselev Alfred Felsener, en gammel Karl Christian Baumann og en Tjenestepige. Skovrideren var Enkemand, hans Dat­ ter en smuk, blomstrende Pige paa atten Aar. Jægeren W olf havde været der i tre A a r; han var bleven sendt den gamle Skov­ rider som Medhjælper, da denne med Aarene var bleven stiv og plaget af Gigt. Forstvæsenselev Felsener var først for et halvt Aar siden kommen til Skovrider­ huset, Han var Søn af en afdød højere Skovembedsmand og skulde slaa ind paa samme Bane, hvorfor han først maatte lære den praktiske Tjeneste at kjende. Og dette mente hans Familie, at han bedst kunde i Winkelhorst hos den dygtige Skov­ rider Hartmann. Skovriderhuset laa ensomt i Skoven. Til det nærmeste, beboede Sted, Lands­ byen Holzhausen, var der en god halv Mil. Her var i Almindelighed Samlings­ stedet for de rundt om boende Honora­ tiores: Godsbesiddere, Kjøbmænd, Præster og Embedsmænd. Skovrider Hartmann hørte ogsaa til disse. Hans Datter Ma­ rianne var en Pryd for den landlige Sel­ skabskreds. Hun forbandt en god Dan­ nelse med sit smukke Ydre. Som Barn havde hun faaet Undervisning af Præsten i Holzhausen og senere havde hun været et Aar i Pensionat i Provindsens Hoved­ stad. Forstvæsenselev Felsener blev af Skovrideren taget med til Selskaberne i Holzhausen. Den smukke, dannede, unge Mand, som tilmed tilhørte en af de mest ansete Embedsmænds Familier i Provind­ sen, var meget rig og havde en betydelig Løbebane for sig, hvorfor han var særlig velset i denne Kreds. Han satte ogsaa selv stor Pris paa at komme der. Natur­ ligvis kun, naar Marianne, Skovriderens Datter, var med. Uden hende saa man ham ikke i Holzhausen; med hende var han der altid. Der var mange, som rystede paa Ho­ vedet herover. Hvad skulde det blive til? Den fornemme, rige, dannede, unge Mand tænkte dog ikke paa at række sin Haand til en simpel — om end efter sine h or- hold taalelig godt dannet —- Datter af en ubemidlet, underordnet Skovrider. Det vilde sikkert ikke tage nogen god Ende. Andre mente derimod, at den unge Mand var en Hædersmand, og at Kjærligheden

gjør alle lige. Men der var endnu ingen, som havde talt til de to unge Folk om deres Forhold, heller ikke til den gamle Skovrider. Man vidste derfor ikke, hvor­ ledes han vilde stille sig dertil, eller om han i det Hele taget havde nogen Anelse eller Kjendskab dertil. Men bestod der da virkelig noget som helst Forhold imel­ lem de unge Folk? Man sluttede det jo kun af deres Samværen. Den 24. Juni fejrede man en Kirkefest i Holzhausen. Omegnens Honoratiores plejede da altid om Aftenen at samle sig i Gjæstgivergaarden til et lille, landligt Bal. Saaledes 'Ogsaa det Aar. Fra Skovriderhuset Winkelhorst var de der alle; den gamle Skovrider, hans Datter Marianne, Forstvæsenselev Felsener og Jægeren Gotfred Wolf. Tidligere havde denne ingen Del taget i de selskabelige Sammenkomster i Holzhausen. Han var en simpel Jæger, som ikke følte sig rigtig hjemme i denne Kreds, der i mange Henseen­ der stod saalangt over ham ; dertil var han \ stille og tilbageholden. Men han var en dyg­ tig Skovmand, og Skovrideren satte stor Pris paa ham. Det var ogsaa efter dennes særlige Opfordring, at han idag var gaaet med. De fire havde i Forening begivet sig afsted; det var om Eftermiddagen. Som­ merdagen var smuk, •og Vejen førte hele Tiden gjennem den skyggefulde Skov. Der­ for foretrak de at gaa. Alfred Felsener havde endnu om Mor- ! genen erklæret, at han ikke vilde med. Kort efter Middag havde Postbudet bragt ham et Brev, efter hvis Gjennemlæsning han bad Skovrideren, om han dog alligevel ikke maatte gaa med. Brevet var fra hans Moder, havde han sagt, og det inde­ holdt en meget behagelig Efterretning for ham. Hans Ydre og hele hans Væsen be­ kræftede denne Meddelelse. Under Ballet var han hele Aftenen i det bedste Humør. I hans Øjne troede man at kunne læse en ganske særlig Lykke. Han dandsede kun med Marianne, som ligeledes idag syntes at være overmaade lykkelig. Allerede om Aftenen Klokken ti havde Skovrider Hartmann forladt Ballet og Holzhausen tilligemed sine tre Ledsagere. Gigten havde meldt sig, sagde han, saa maatte han søge tidlig til Ro. Han havde foreslaaet de andre at blive; men de vilde alle ledsage ham. (Forts.)

?-4 0

M

m

•rH P h

æ (fj et i

m

32 O i ® O a 3 S ^ . a i f“H 2 P 3i 0 * C H g j ) • iH 0 h

u ©

h

< cc

-t-=> æ z o T” ""1

o

• H

S s 'S ?

&

Cv o Cw OT pi=>„o hr r i . o, ® g 5 S s O , *1—5 g CO ‘l 3

bf) c€ w ^ H # O o p H ^ ^ -rH ® - a 1 » bt L 02

• p H o3 + 3 0

K c &

im -- l i * 02 o

£ tH »

.0! s 43 S

QC O

O) S co 02

<

m 45 O 3 v o .* ?

's

O Pi O

o3 ft

kJ ^ Wå tfi S £ o _ c o -

cS

B

o

0 5 h i •es i— i P O

13

C

® eg m < 4 h JN C5 H O s CD Ja O Q