S_Gazetten_1889

211

G A. Z E T T E N .

Nr. 27

Hallucination, 1/2 Del ^Sensation og Vs Del livlig og fri Fantasi, rørt til en jævn Masse og lækkert anrettet med Petit som et til­ trækkende Mellemstykke, samt serveret saa varmt som muligt med Sauce pikante , som efterlod en behagelig Smag i Munden og lovede — mildest talt — alt i Retning af sensationelt. Men hvorfor i al Verden tager „Aftenbladet” paa Landet for at søge efter Spøgeri, naar det har det meget nærmere for Haanden, lige for Næsen, paa den anden Side Gaden, eller Torvet? Der dode i forrige Uge et lille Blad, som hed „Kjøbenhavns-Posten”. Og lige siden hin Dag har den stakkels Afdøde spøget af alle Livsens Kræfter. Budene sad og græd ved Baaren Dag ud og Dag ind, og Venner og Bekjendte kom flittig og spurgte til den Afdødes Befindende og om han da ikke snart skulde begraves paa en anstændig og kristelig Maade. Men Medarbejderne sagde: „Nej, han er ikke død — han undergaar blot en Forvandling. Stoffet, Legemet, det rent materielle ter dødt, men Aanden er ved at bryde sig nye Baner. Uden Billede, uden Gjæld og, hvis det skal være, — uden Penge udkommer der fra 2den Juli et Organ, hvis Navn vil blive „Posten”. Dets Hoved­ opgave vil blive at komme ud om Aftenen saa sent som muligt, helst naar Folk er gaaet i Seng, for at Publikum først kan faa Lov til at længes efter os og næste Morgen vaagne med et Spørgsmaal paa Læberne efter „Posten” — fra forleden. Saa mærker man heller ikke saa let, naar vi udebliver en enkelt Dag!” Da disse vilde Rygter var trængt op paa „Gazetten“s Kontor, sendte vi igaar vor for­ trinligste Medarbejder ud paa Opdagelse, for at undersøge Sandheden i disse Fabler. Vi lader ham nu berette om sine Op­ dagelser i Spøgelsehuset. Igaar Aftes Kl. 10 indfandt jeg mig efter Ordre paa „Posten”s Kontor, hvor jeg traf vor fælles Bekjendt Christian Knob, sid­ dende midt paa Gulvet paa en Pakke Makulatur, med Haand under Kind og et smørret Grin i Ansigtet. „Tør jeg spørge”, begyndte jeg, „er det her det spøger?” „Spøjer, hva’ siger De, Godeste, spøjer det? Er De ikke saa elskværdig og venlig at sige mig, hvad Deres Elskværdighed mener med dette muntre og glade Spørgs­ maal, her paa Kontoret?” „Jo, Christian, det spøger jo her”, ind­ skød jeg, ængstelig og forsigtig skelende om til alle Sider. „Nej, Gu’ spøjer det ikke! Hva’ er det for noget Sludder,” raabte han ivrig. Klokken slog netop det sidste Slag af ti omme paa Kirkeuhret. En trykkende Stil­ hed hvilede i Stuen og hele Huset. En be- plumret og indelukket, uhyggelig Lugt trængte ud fra det aflukkede Redaktions­ værelse. Det knagede i Døren, som om der blev taget kraftig i den, og et Brøl lød ud i Stuen. „Hvad var det?” raabte jeg forfærdet. Christian var faldet om paa Makutatur- pakken og gjemte Hovedet i sine Hænder. (Fortsættes p aa 6te Side.)

Det kommer, som mange godt ved, af Lysets Brydninger i den bevæge­ lige Atmosfære; husk nu det, alle, som ikke før har vidst det. Nu tages vi videre bort paa-Elektri- citetens Vinger, det er kun 8 Minuter, 20 Millioner Mile ud i Rummet og slaa os ned paa selve Solens uhyre Legeme; det forekommer os nok lidt underligt; thi for hvert Skridt, man tager, maa man staa og rykke med Benet, saaledes kliner Tyngdekraften os fast til Klodens Overflade. Men med lidt god Villie faa vi dog Oplys­ ning om adskilligt, som maaske ogsaa kan komme i Betragtning ved Studiet af Magnetismen. Før vi nu begynder vore Iagttagelser heroppe fra, maa vi erindre om e t : Det er af fremragende Videnskabsmænd slaaet fast, at der eksisterer et Stof, som er udbredt over alt i hele Universet, det er den saa­ kaldte „Æ ther” . Hvad er nu det for noget, og hvad kommer det Magnetis­ men ved? Ja, det er et Stof, hvis Tilværelse mange benægte, men er der nu alligevel, og den kommer ogsaa Magnetismen ved; vi skal nok indrømme det den Plads, det fortjener. Hvis Ætherenikke var til, saa nyttede det ikke, vi havde Øjne; thi vi kunde da ikke se, selv om et Lys stod lige for Næsen af os. Maaske vilde den ogsaa fordunkle vor Høre­ evne noget, men foreløbigt skal vi nøjes med at tilføje, at vi end ikke kunde røre saa meget som en Finger. Vi komme senere tilbage til denne „Æ ther” ; thi ganske undgaa den kan vi ikke godt, — hvis vi skal nærmere ind paa Magnetismen. Yi skal i følgende Artikler gjøre Rede for, hvad Ætheren vedkommer os ogsaa med Hensyn til „Od” og „dyrisk Magnetisme” , som paa det inderligste staar i Forbindelse med samme. Sluttelig bedes den ærede Læser undskylde, at vi nødvendigvis er kom­ met saa langt ud i Rummet, bort fra Magnetismen denne Gang. Men i næste Nummer skal vi komme med Beviserne for de her anførte Paastande og i en saa populær Form, at alle vil kunne forstaa det. Nes Tréblci. Spøgeriet paa Graabrødretorv. I denne „døde Tid”, som „København” allerede i sit ferste Nummer har viet en Forside-Leder, gjør det svært godt at læse lidt oplivende engang imellem. Saaledes traf jeg forleden paa en Artikel i mit „Yndlingsblad”, det kvikke lille „Aften­ blad”, som straks tog min Interesse fangen og vakte min udelte Sympathi. Det var om Spøgeriet i en Kro i Nærheden af Kjøben­ havn. Den var lavet efter den sædvanlige Recept: 5 Dele koncentreret L-ø-g-n, 4 Dele

med Mulkter og Navnet i Aviserne. Det kom først længe efter. Monegattis Pavillon fik sig imidlertid en slem Konkurrent i Forlystelsesstederne Alleenberg og Sommerlyst, navnlig det sidste Sted, hvor Tyrolerselskabet Rainer optraadte flere A ar i Træk. Lederen af dette verdensberømte Sel­ skab, Hi. Ludwig Rainer, var fra Lands­ byen Filgen i Zillerthal i Tyrol. Hans L iv har væ ret saa rigt paa Begivenheder og Triumfer som Sanger, at han nu som en rig Mand har kunnet trække sig til­ bage til Privatlivet og bor paa sit Hotel i Innsspruck. Jeg skal næste Gang fortælle lidt om denne mærkelige Mand og hans Rejser og denne Gang blot vedføje et Portræt af ham ira den Tid, et vel lig­ nende Billede af den kraftige Bjergboer og raske T y rolersanger, saaledes som han vistnok lever i manges Erindring fra de Dage. i i . At „dyrisk Magnetisme“ og den saakaldte „O d ” i Virkeligheden ikke er noget andet end de t , vi forstaar ved almindelig Magnetisme, kun med den Forskjel, at den mineralske Mag­ netisme ytrer sig noget forskjelligt under visse Omstændigheder, det paa­ tager vi os i en senere Artikel at be­ vise ad eksperimental-physisk Vej. Men først er det nødvendigt at tage den ærede Læser af „Gazetten“ med os paa en Vandring ud i Him­ melrummets ubekjendte Egne. Hvad kommer nu Himmelrummet Magnetismen ved? Dette Spørgsmaal vil rimeligvis lyde fra en og anden, og maaske ikke mindst fra dem, der dyrker og forstaar sig paa Magnetisme; men vi haaber ikke destomindre, at ogsaa de oppositionelt anlagte Naturer nok slaar Følge med os, saa meget mere, som Rejsen er hurtig og tilmed gratis. Lad os saa tage Afsked fra denne „Jammerdal” og hæve os over Jor­ dens Elendigheder. En Ballon tager os med op i Atmosfærens yderste Grænser, der gjør vi et lille Ophold, vugge os i de lette Omgivelser og skue ned mod Danmark, der sagte begynder at danse \ a ls, de mindre Øer, som Ærø, Langeland o. s. v., op­ fører bogstavelig talt Balletter! Aa, sikken en Snak! siger De. Jo vist er det sandt; gaa bare med lidt højere op, til Maanen f. Eks., der er det ikke Øerne, men alle Lan­ dene i Europa, ja alle Verdensdelene, der for vort ophøjede Øje fare afsted i rask Gallop og gjør alle mulige Krumspring oven i Kjøbet. Magnetismen.