S_Gazetten_1889

Nr. 27

G A Z E T T E N .

210

vænte Forfædre. Der var flere Forlystelser i Haven, Hornmusik, Karussel og ved festlige Lejligheder kulørte Lamper. Især Karusselien gjorde stor L ykke; men den var ogsaa original. Den bestod af en nedgravet Stolpe, hvorover var befæstet fire Bjælker, der ragede 'ud som fire Møllevinger, og paa disse var Sæderne anbragte. Det var navnlig Sæderne, man sloges om, for der var stor Forskjel paa dem — og Prisen var dog den samme, kun fire Skilling pro persona. Og for disse fire Skilling kunde man enten rutsche rundt i en grønmalet Barnevogn med Stang eller sidde i en af de saa­ kaldte holstenske Kurvevogne eller køre i en gammel Kane med Hjul under. En afV isern e fra den Tid lever endnu. Det er den, som Opvartningspigen synger i „Familien i Nyboder": De kan sikkert stole paa, A t de Ting er gode, Som vor Husbond ruger ud I sit gamle Hode. og senere i Tivolivisen: „Monegattis Pavillon“ laa i Frederiks­ berg Allés første Runddel. Der gik det allerede noget livligere til end i Rosen­ lund. De første Minder, jeg har derfra, er Tyrolerne Hånckel og Kyhn og saa den gamle gemytlige Bauer, der, skjønt henved de 6 o Aar, dog forstod at ryste Publikums Lunger, naar han gav sit Glansnummer „den leende og den græ­ dende Tyrolerbonde". I Monegattis P a ­ villon søgte navnlig de unge Lieutenanter. Paa forreste Række, lige under Tribunen, havde de deres Pladser, hvorfra de domi­ nerede hele Stillingen. De fulgte den militære Fremgangsmaade, at omringe og indeslutte Fjenden, før de tvang ham til Overgivelse. Naar Stemningen var haj og Lønningsdagen ikke alt for mange Timer tilbage, manglede der aldrig en dampende Bolle Punsch paa Tribunen. Opøsningen i Glassene forestodes som Regel af den smukkeste Sangerinde, og Pokuleringen gik livlig for sig. Somme Tider saa livlig, at det endte med et storartet Halløj over hele Linien. At synge i Kor med Sangerinderne forslog da ikke mere. Der maatte mere til! De Herrer Tilbedere indtog Skansen og med Glasset i Haanden og Pigen om Halsen sang hele Koret en gemytlig Vise eller en yndet Fædrelandssang, alt efter Stemningens Højde. — Hvad Publi­ kum sagde dertil? De morede sig over at se andre være glade, eller ogsaa smed de ganske simpelt Urostifterne ud. Om der ingen Politi var? Jo, men man kunde bare aldrig finde det. Og det var forresten heller ikke nødvendigt. Dengang tog man det ikke saa strengt — og der var ingen offentlig Politiret Og dersom Du morer Dig dolig Paa Rosenlund eller Fre’dsberg, Saa kan Du gaa ind paa Tivoli Og se om Du morer Dig der.

SPORT . Travløbene. Det var de sædvanlige kjendte An­ sigter, man mødte i Søndags, og uag­ tet Vejret var overmaade behageligt, liavde det dog ikke formaaet at lokke Kjøbenhavnerne ud paa Traverbanen. Hvornaar mon det store Publikum egentlig faar Interesse for denne Sport, der allerede i Udlandet har vundet almindelig Sympathi? Vi haaber snart. Løbene foregik uden Uheld, men var som sædvanlig ledsaget af en Del Protester, da de tabende Kuske jævn­ lig havde noget at udsætte paa deres Konkurrenter. Vort Billede fremstiller den lille raske, norske Hest Max, som vandt Skandinavisk Heatsløk og viste sig som en ypperlig Traver, men noget upaalidelig. En lille Skitse fra Sadel­ pladsen bringer nogle kjendte Ansigter fra Traverbanen. Dagen var en afgjort Sejr for de danske Farver; Selskabet „Dana“ og Hr. R. Nielsen havde Ære af deres flinke Travere, og forhaabentlig vil dette ægge Nordmændene i il fornyede Anstrængelser, saaledes at Travløbene derved vil vinde i Interesse og Spæn­ ding. Vore Billeder. I japanesiske Fester, der nu tager sin Begyndelse i Tivoli, har Direktionen allerede i denne Uge præsenteret os et mere eller mipdre ægte japanesisk Gymnastik- og Jonglørselskab, Go-da- You. Det er forresten mærkelig nok, at de to, der virkelig kan noget og som bærer Forestillingen, ikke er veritable Japanesere. Den unge Mand, som præsenterer nogle fortrinlige Smidig­ hedsøvelser paa japanesiske Pyramider, er Tysker, og den lille Dreng, som producerer sig paa den saakaldte „japanesiske Stang" er ogsaa fra „das grosse VaterlandV En af Japaneserne foretager nogle a f de sædvanlige Balancekunster med Snurretoppe, som tager sig gauske godt ud, men som man saa ofte før har havt Lejlighed til at se her i Kjøbenhavn. Et Ægteskabsdrama. Et Par gamle Ægte­ folk mellem 60 og 70 Aar, som driver Mar­ skandiserforretning paa Kristianshavn i deres egen Ejendom i St. Anne Gade, kom i Man­ dags i Klammeri med hinanden. Konen greb i Stridens Hede en Brødkniv, som hun truede Manden med, og denne tog da en Hammer, Japaneserne i Tivoli. Som en Forsmag paa de store

hvormed han bibragte hende et Slag i højre Tinding, saa hun styrtede om paa Gulvet. En Forbigaae'nde hørte hendes Skrig, ilede til, og fik Manden afvæbnet og Konen bragt til en Barber, som forbandt hende. Manden gik bag efter og — strøede Sand paa Blodsporene langs Gaden. Konen blev derefter indlagt paa Kommunehospitalet, Manden anholdt og Butiken lukket. Skib i Brand. Den svenske Hamper „lvung Oscar", der sejlede fra Stockholm til Liibeck med Sprit, er brændt op paa Østersøen. Passagererne blev reddet i Land paa Arkona og Skibet sat paa Grund. Fra Stettinerdam- peren, der Søndag Morgen ankom til Kjøben­ havn, havde man iagttaget den storartede Ildebrand. Den hrændende Sprit flød ud paa Vandet, der i stor Udstrækning dannede et mægtigt Ildhav. . Haardt Arbejde. En 72aarig Røgter blev af sin Husbond, en Gaardmand i Thy, be­ nyttet til at trække Harven, et Arbejde, som ellers udføres af Heste eller Køer. Da den gamle Mand ikke kunde udholde dette Hestearbejde og imod Husbondens Forbud gik til enLæge, blev han bortvist fra sin Tjeneste. Brutalitet. En fattig klædt Dreng var i Søndags Eftermiddags Gjenstand for en bru­ tal Behandling af Opsynsmanden paa den saakaldte „Svineryg" ved St. Jørgenssø. Drengen var gaaet indenfor Hækken, hvad der ikke er tilladt, hvorfor Opsynsmanden forfulgte ham og skubbede ham i Vandet med en Rive. Den lilleFyr, som fornylig havde brækket sin eneArm, led en slem Medfart, og Forbipasserende, som søgte at tale Manden til Rette, fik kun knubbede Ord til Tak for deres Medlidenhed med den lille Synder. II De ældste Afsnit af „Tribunen‘‘s Hi­ storie her i Kjøbenhavn indeholder egentlig ikke noget, som i særlig Grad fæster sig i Hukommelsen. Der var vel enkelte fremmede Sangere og Sangerinder, mest ægte og uægte Tyrolere; men der her­ skede ikke det Liv, som senere blev det herskende i Sangens Templer, og Publi­ kum var et helt andet paa hine gamle Steder. Dengang var det jævne Borgerfolk med deres Koner og Børn, som søgte Sangerinde-Pavillonerne: Rosenlund, Mone- gattis Pavillon, Alleenberg og Sommer­ lyst. I „ Rosenlund “ paa Værnedamsvejen bestod det første Sangerselskab kun af to Harpespillersker og en tysk Komiker, men Publikum lyttede med Begejstring til Sangene om „Madam Schickestanz" og „Der Schneider Meck, Meck". Rosenlund var et Slags T ivoli for vore mindre for­ Af det kjøbenhavnske Sangerindeliv. Af W. Rantzau.