S_Gazetten_1889

T T E M . ^ Personer — men vexlende Mimik. 'For der er Forskjel paa Spillet, især Pjerrots. Han kan være mere eller mindre oplagt og hans Bevægelser og medfødte Komik varierer med Sindsstemningen. Man siger han spiller bedst, naar han er allermest bedrøvet. Men Knaldeffekten ved hele Forestillingen er dog den Slutningsbemærkning, som den glade Ungdom i Reglen aflokker Pjerrot, efter Tæppets Fald. Man tror at gaa Glip - af meget, hvis man ikke hører, hvad han siger, naar han paa sin trekantede Maade skubber sig frem foran Tæppet. Og i Reglen er der noget sandt i, hvad han siger, som f. Ex pi. forleden Aften, hvor han stikker Hovedet ud over Paafuglen og siger: „Hvis De vil staa stille i fem Minuter, skal jeg tælle dem alle sammen!" Cirkus Busch. Mile Doré, den feterede Primadonna i Cirkus Busch, hvis Portræt vi omstaaende bringer, viser sig stadig mere og mere alsidig og, hvad det bedste er, lige sikker, enten hun dandser paa Staaltraads- line eller optræder som Konkurrent til Mr. Cooke og gjør ham det vanskelige Spring efter paa usadlet Hest. Men hendes Hverv er heller ikke let. Hun maa saa at sige bære Forestillingen. Hun er Midtpunktet for al Beundring og Hyldest. Hun er Stjer­ nen, som lyser ud over Cirkus Busch, og hvorom enkelte Specialister bevæge sig paa deres afstukne Baner. Blandt disse maa særlig fremhæves Mr. Woodson, det berømte Slangemenneske, hvis Smidighed grændser til det utrolige. Det er rent ud sagt forbløffende at se ham vride sig som en Orm; man kan undertiden hverken se Begyndelse eller Finde paa ham, saadan vikler han Hoved, Arme, Krop og Ben imellem hinanden Af Klow- nerne trækker vor Landsmand, Kristians- havneren Olschansky, en hel Del af Læsset og forstaar ved sine pudsige Intermezzoer at j holde Publikum i Aande. Der hersker i det hele taget en Fart over Cirkus Busch’s Præstationer, som nok fortjente et rigeligere | Besøg, end der hidtil har været. Dr. Nansens Grønlandsfærd. I Tirsdags lagde „Hvidbjørnen“ ind i „Trangraven" ved den grønlandske Handels Plads, og de be­ rømte Passagerer steg i Land, efter deres farefulde Expedition igjennem Grønlands Ind­ landsis. Dagbladene har allerede bragt saa ! fyldige Referater af Modtagelsen og Fesferne i Anledning af Hiemkomsteii, at vi ville nøjes med at bringe et Billede af „Hvid- bjørnen", som for fulde Sejl sætter Kursen efter Kjøbenhavn, idet den passerer Pynten ved Kronborg Vort Familieliv. Denne Gang hører De ikke noget fra .Jose­ fine, for hun er nedtrykt i sin Ensomhed ude paa Landstedet. Hun spiser ikke, hun drikker ikke, hun sover ikke, hun arbejder ikke — hun drømmer kun om sin Christian, som er bleven

f o r s a t til Aarhus. Hxjn'fkriver fra Morgen til Aften; men det er bare Kjærlighedsbreve. Forresten havde, jeg glædet mig meget tul dette Ophold paa Landet. Mejningerne og Ciykns Busch, Theater og 'Vodroflund, kan for min Skyld gjærne gaa samme Vej som National. Hvad kommer det. i det hele taget noget som helt fornuftigt konstrueret Menneske ved ? Det antager jeg i alt Fald ikke) 'siden ingen gider gaa nogen af disse Steder! Og det gjør de saamænd Ret i! Tag De paa Landet ligesom vi og spæg Deres Kjød, istedetfor at slide Brosten i Kjøbenhavn i denne Hundevarme. Josefne beder mig hilse fra os alle. Zétte, adopteret Jokitniseit. Svineheld. Forleden Dag kom der en Herre op til Gazetten og sagde: „Kan det more dem at drive mine Svin til Stalden, saa vær- saaartig", hvorefter han igjen forlod Kon­ toret efterladende en flad Æske samt sit Visitkort. Gazetten er jo vant til meget, og lader sig ikke ligestraks forbløfie, men (vi er dog alligevel kun unge Mennesker) vi blev lidt forbavsede, naar vi selv skal sige det. De travle Penne hvilede i næsten fem Minutter, og Redaktionsmedlemmerne saa spørgende paa hinanden. Saa sagde Spitz: „Kolleger! jeg er den endnu ugifte iblandt Jer, lad mig aabne Mandens Æske, og saa forresten . . . ske, hvad der vil." Der skete ingenting. Da Laaget blev taget af, viste det sig, at den fremmede Mand var en lystig Mand, der havde lavet et Spil (et ameri­ kansk Drillespil), som han vilde have, vi skulde se paa. I Æsken fandtes fire smaa Kugler (Svinene), der gjennem tre dertil indrettede koncentriske Kanaler skulde rystes ind i et lille hvidt Svinehus i Midten. „Vent et Minut", sagde Spitz, „saa skal I se mig faa disse Svin til at gaa hjem og lægge sig i en Snup", og saa rystede han Æsken, vendte og drejede den, saa at Svinene raslede omkring som Senge­ dun i Blæsevejr, men ind i Huset vilde de ikke — de snurrede ret villig henad Indgangen til, men, lige som man troede, man han havde dem, saa — rutsch! — væk var de. Det ene Minut blev til omtrent en Time og Spitz var stadig lige nær. De stædige Dyr trillede hist og herhen; hver- gang et Par af dem 1 var kommen i Stald og man haabede at se dem samlet der med deres Kammerater, kilede de glade- ligen ud igjen og gjorde til Slut stakkels Spitz aldeles trekantet i Hovedet- .................Siden da nærer Gazetens Med- Hvad kommer det mig ved. ■'Hvad kommer det Dig ved.

Guld og Glimmer. Frøken Anna Ravn, en Datter ål P r. med. Ravn, holdt den 7 . Maj Bryllup med Stationsforstanderen paa Kjøbenhavns Klampenborgstation, Løjtnant Wtlsbek. * I Tirsdags i forrige Uge holdt Premier­ løjtnant Petersen af- Ingeniørkorpset B ryl­ lup med Frk. Bofchs'énins, Datter af Agent Borchsenius fra Næstved. Vielsen foregik i Garnisons Kirke, hvor en Del Skuelystne havde forsamlet sig. I det talrige Brude­ følge vakte de mange unge Damer i lyse Toiletter og en Mængde Officerer i Galla med den nyreglementere S ve if særlig Opsigt. * * * Ved Overlæge, Professor Sørensens Bryllup overraktes der ham en af endel af Funktionærerne ved Blegdamshospi­ talet en meget smuk Gave, bestaaende a f en Plet Svingkjedel med Skylleskaal. * ^ * * Lederen for det meiningenske Selskab Fir. Chronegk har ikke altid haft saa fin en Titel s o m nu, „Geheimellofraad". For en Del Aar siden var han slet og ret — Damekomiker og optraadte i denne Egenskab i forskjellige tyske Byer. Vore Billeder. Tankelæseren Irving Bishop er nylig død i New-York under særlig uhyggelige Omstæn­ digheder, idet man paastaar, at han under en Stivkrampe, som han led af, er bleven levende dissekeret. Bishops Moder lider af den samme Svaghed, og hun tortæller, at hun engang har ligget 6 Dage under et saa- saadant Anfald, og alle troede, at hun var død. Hun hørte alt, som blev talt om hende, og hørte Familien trætfe.Anstalter til hendes Begravelse, som rimeligvis var bleven fore­ taget, hvis ikke hendes Broder havde forhin­ dret det. Hvis Tankelæseren virkelig er død under Lægernes Sav, hvilke uendel ge Lidelser maa han da ikke have gjennemgaaet, ved at høre dem forhandle om, hvorledes de bedst skulde faa fat paa hans Hjærne og saa tøle Saven arbejde i sin Hovedsal - rundt — rundt, indtil den øverste Halvdel af Skallen var oversavet og Hjærnén blottet for de nysgjer- rige Lægers Blikke. Begivenheden har vakt en uhyre Opsigt i Amerika, ja selv herhjemme, hvor Bishop var saa godt kjendt fra sine Seancer i Tivoli. Tivoli II. Idag bringer vi en Række Skitser fra Pantomimetheatret, alle glade Kjøbenhaynereå evigunge Ven, den uforligne­ lige Pjerrots Tumleplads. Vor Tegner har her fæstet til Papiret nogle Scener, som ingen Forklaring behøver. Enhver kjender dem, disse snart historiske „Mimer“ med de samme