S_Gazetten_1889

Nr. 21

163

i å l g f f i l .

arbejdere en hemmelig Lidenskab, indgydt dem af Fabrikanten af nævnte Legetøj, Hr. Louis Sørensén , Vesterbrogade 262 . Naar Morgensolen forgylder Himlen i Øst, naar Aftenrødens Purpurskfer svæver i Horizonten, naar den blege Maane sejler sin skæve Gang over Firmamentet — kort sagt tidlig og, Silde, Hellig og Søgn, sidder de og driver Svinene i Sti. Og som en Farsot. vil Svinemanien brede sig over det ganske Land, og Inter­ essen for det nye Amerikaspil vil blive altopslugende. Men til at faa de trinde Svin i Hus hører der mildest talt Svineheld. Spitz. Den ilanddrevne Flaske. Ved Havets Bred, der hvor Smaabøl- gerne i munter Dans kappes om at spytte paa Landjorden og glæde sig ved Livet, der, hvor Brændingerne bruse og hvor der er i høj Grad tugtigt, der, hvor — hvor kort sagt, tænk dem selv til Resten, der fandt man iforgaars en forseglet Fla­ ske, som Voverne havde skyllet i Land. Flasken havde en ejendommelig Form og. var paa Maven forsynet med en P ry ­ delse, et Slags Skilt eller Ordenstegn, -hvis Farver og. Hiéroglyfer var blegede af Søvandet, og af .hvis Indskrift nu, kun Ordet „Gamle C" var lægeligt. Fundet blev øjeblikkelig kørt i Droske til Gazettens Kontor{ hvor Flasken blev aabnet i Overværelse af Notarius publi­ cus, forskjellige civile og militære Em- bedsmænd, Corps diplomatique, adskillige Rigsdagsmænd o. a. Den indeholdt et .øjensynligt i stor Hast og i stærk Bevæ ­ gelse nedskrevet Dokument af følgende Indhold: Den staar paa ti. Glas. Sriv Ivuling.' Stærk Slingren og Begyndelse til Søsyge. ' Hvad skal Enden blive? * * * Nu staar den allerede paa sexten Glas. Den er værre. Mandskabet klamrer sig til alle opretstaaende Gjenstande, men de fleste ligger ned. Duvninger. = 1 = * * Nu staar den rent ad Helvede til. Kaptajnen, den 77?ordneride Jensen ser bekymret ud. Mon vi naar Land i-Kvæld? * * * > ■ Slag bak. Slag for.' Drikkerationerne indskrænkes. Brave Tømmermænd om­ bord. Fregattens Last af Lastéfulde er gaaet ned i Lasten, hvor en ikke ubekjendt Journalist har drukket af det elektriske Vandfad og slugt Kronestykket paa Bunden. Glaspusteren har pustet en' stor Bjørn, som dog i Størrelse ikke svarer til V irke­ ligheden. * * * En Passager raaber i en klagende Om bord i „Sti'S& rrg'p; i

hen mod Broen, fulgt af den tapre Hektory som har smidt Overtøjet og søger at be­ rolige den rasende Kriger med de bevingede Ord: „Ingen Sludder i Rabeshave!" „Det kan Du sagtens sige, kjære Hek- tor; men Du husker vel nok, hvad for et Vrøvl der blev, dengang Paris stak a med den skønne Helene. Hele Græken­ land rejste sig som ért Mand og drog til Troja — skulde jeg da nu finde mig rolig i — — ?“ „Nej vist ikke — Gu’ ska’ Du ej! Smid Slæberne og stik efter dem, det er mit Raad! Skulde Du, den vældige Krigergud, ikke kunne knuse en saadan elendig Penne­ slikker med et Slag af Din krattige Næve eller din stærke Stok? Frisk Mod, Anto­ nius. Du haver jo ikke bedrevet ret meget Ondt i den sidste Tid!" „Ja, Du snakker, som Du har Forstand til. Men hvor stikke hen? Til Pariser­ udstillingen eller Syd-Amerika, til Kanada eller til Kaplandet? Nej, jeg vil blive her hjemme og knuse al Sladder. Med min Næve vil jeg tugte de elendige Skrib­ lere, som vove at omtale Flugten, med denne min Stok vil jeg hudflette deres Rygstykker, som . . .“ „Go’ Aften mine Herrer! Hvordan slæber det af? Nu skal De vel snart ha’ Ferie derude paa Vesterbro?" „Ja, om et Par Dage." „Naa, saadan, ja jeg tænkte det nok. Det var forresten bare Dem, Hr. Mars(x), som jeg vilde sige et Par Ord i Anled­ ning a f et Brev, De har sendt mig. Det er naturligvis, en Selvfølge, at jeg ikke omtaler den fatale Historie, der jo maa være meget pinlig for Dem. Jeg havde ellers fundet en brillant Titel til den nye Sommerrevue, den skulde hedde: Flugten til Amerika; mert naar De ikke synes dét, saa — enfin — saa flygter vi atter fra den Idé, Kære!" „Ja, flygt, flygt, flygt! Ligesom han, Skurken, Røveren, Kjæltringen, Niddingen — h a ! Ræk mig en Pebermyntekage Hektor, jeg .faar ondt!" „Jeg vil bare saadan i Mindelighed sige Dem, Hr. Mars(x), -at den Bortflygtede var miri Ven, og jeg vil ikke gjærne staa her og høre paa, at De tildænger ham med Skjældsord!" Klask! Klask! Den vrede Krigsguds Haand faldt tungt paa den forvovne unge Mands Hoved. Saga’s flittige Medarbejder lod Griffelen løbe raslende hen over Tavlen. Den mindre værdige Lussing blev indført i Byens Krønike. Men om kort Tid vil den atter komme frem, baaren ind for Skranken af en dyg­ tig Advokat og Civilretten vil aarelade den vældige Kriger, for at berolige (?) hans vilde Blod! Det suser atter gjennem Luften. Sagas Referent flyver bort med sit Bidrag, og Krigsgudens tunge Skridt taber sig i Nat­ tens Stilhed.

Tone „Ulrik" hen over Vandspejlet. For­ modentlig mindes han en elsket Slægtning af dette Navn. Journalisten har spyttet Kronen ud igjen, men vil have Erstatning for Svie og Pladsleje. Det faar han ikke. * * * Der foregaar hjærteskærende Scener ombord. I Fortvivlelsen har man kvalt Skibs-Abekatten. Den staar paa 25 Glas. Farvel Sømænd, I vil . . . . ." Resten af Manuskriptet er ulæseligt. Paa Bagsiden findes noteret med Blyant: „10 Toddy, 15 Carlsberg, 1 Smørrebrød", hvilket aabenbart ikke er i Sammenhæng med Dokumentets øvrige Indhold og des­ uden er skrevet med en anden Haand- skrift. Der er ikke T vivl om, at nogen har været ude at sejle og derved er bleven overkørt. A f Dokumentets Ordlyd frem- gaar klart, at der desværre atter har fun­ det en at disse rædselsfulde Søulykker Sted, som sætter mange Menneskers Sind i Bevægelse, og Skibets Navn „St. Georg" gjør det klart, at det er et dansk Skib, som her er gaaet under med Mann og Muus. Lad os haabe, at Sømandskabet allige­ vel, har vidst at redde sig og har naaét f. Ex. „Øen" i Skibets Baade. Flasken opbevares paa Gazettens Kon­ tor, hvor tiltrædende Abonnenter gratis kan faa den at se hver Dag Klokken 2 — 4 ; " S En Slagscene. - ■Natten breder sine mørke, skyggefulde Vinger ud over Hovedstaden. Stilheden hviler over den ganske By. Lygterne slukkes. Kun ensomme, forvildede Skik­ kelser traver igjennem de mennesketomme Gader. De søger Hvilen efter Aftenens og Nattens Svir, Hvilen efter endt Dag­ værk, Hjemmene med de bløde Senge hvori alle Dagens og Aftenens Sorger og Skuffelser snart skal begraves. Saa er ; den Dag endt. I den sene Nattetime — Aandernes Time — suser det gjennem Luften. Det er en af Sagas flittige Medarbejdersker, som flyver hen over Byen, for at samle Stof til sin Herskerindes uendelige Roman, Livets Bog, Menneskenes Bog — Kjøben- ha 3 Krønike. Hver Dag fylder hun den ene Stentavle efter den anden, tæt be­ skrevet med Alt det, som hun i Dagens Løb har opsnuset — og det er meget, be­ tydelig mere end alle Nyhederne tilsam­ men i samtlige kjøbenhavnske Dagblade. Hun daler ned paa Dronning Louises Bro og sætter sig — uset af de søvnige, hjemadvendende Nattevandrere - paa Broens Sidemure. En mægtig Røst fylder Luften. Den lyder som Havets Brøl og Kanonernes Torden. Det er Krigsguden, den store Mars{x). Med mægtige Skridt styrer han