S_Gazetten_1889

Nr. 20

© A Z E T T E I f .

154

i den tidlige Morgentime, for at faa et Glimt at se af de ankommende Kunstnere. Det har altid sin Interesse at se, hvorledes de ser ud i deres „civile" Tøj, før man ser dem i Lysekronens Skær i de stramme Trikots med et Smil paa Læben jage Manegen rundt. Gazettens Tegner har fæstet sine Indtryk fra i Onsdags Morges til Papiret, og i broget Veksel slynget dem sammen til en Helheds­ skitse til Minde om Cirkus Busch’s Ankomst til Kjøbenhavn i Sommersæsonen 1889. Vort Familieliv. Til Tivolis Adbning kom vi — og det tids­ nok! Det var egentlig Sgnd for Fader, at vi overtalte ham til at gaa med derind, han vai for mat i Sokkerne endnu. Og tænk Dem saa en Ide, den gamle Mand fik, at ville, staa ved Kunstnerplænen og høre Salutten blive bi oendt af Kl. 4! Vi fraraadede ham det alle; men Fader er ikke den Mands Søn, der lader sig overtale, naar han først har sat sig noget i Hovedet. Altsaa stillede vi K l. 4 ved Plænen. Det saa meget uskyldigt ud. En 2 Alen høj Iætn- stang stod fast i Jorden midt paa Plænen, og en Mand gik paa Slaget fire hen og hængte en lille Papirstut paa Jærnstangen, tændte en Traad og fiærnede sig hurtigt. Det futtede lidt og saa — lød der et Knald, som rystede Luften og gav Ekko henne i Bazarbygningen. Fader lukkede Øjnene og sank i Knæ. „Hæv Dig paa Tæerne,"Svigerfader,“ raabte Christian til ham, „saa giør det ikke noget!“ Stakkels Fader! Han havde ikke engang Kraft til at hæve en Knappenaal endsige sit eget Legeme. Han dukkede bare med Hovedet og lavede sig til at staa for det næste Knald. Men det kom alligevel , før han anede det, og han var sikkert gaaet bagover, hvis ikke Di­ rektøren havde opfanget ham i sine Arme. Samtidig med Knaldet hørte vi et Brøl som fra en saaret Løve , og Fader sank sammen som en tom Melsæk. Direktøren tog ham medlidende under den den ene Arm og Christian under den anden, og saa landede vi allesammen hos Wivel, hvor Fader og Direktøren drak et Par oplivende Gjenstande sammen. Og saa blev vi vist rundt paa paa Etablissementet under kyndig Vej­ ledning. Aldrig har vi havt en saa gemytlig Dag. Gondolfart til Fregatten med Portvins­ toddy, som vi fik Rabat piaa, fordi vi var Abonnenter, gratis Adgang til Kunstnerplænen og Miss Blanche, 20 Omgange i Ballongynge og 50 i Dampkarussel, 10 Minutter i Kaste­ gyngen med Kvalme og Christian om Halsen og en Uendelighed af Omdrejninger i Rutsch- banen med table Hatte og krøllede Overstykker. Men'paa „ Sportspladsen“ var det kun Chri­ stian og mig og Zette, for Fader og Direk­ tøren blev i Mælkeriet hos „Sæterjenterneu med den søde Mælk og de dejlige Øjne. Om Artisterne vil jeg ikke skrive noget denne Gang, da Zette siger, at han gaar og brygger paa en Artikel til næste Kummer om

Guld og Glimmer. Store Ravnsborg — alias Nørrebros Theater — har nu staaet tomt og øde over et Aar. V i kan imidlertid glæde Nørrebroerne med, at de snart igjen kan faa Lov at se indenfor. Det er nu saa godt som afgjort, at Ravnsborg henad Efter- a a ret aabner igjen, dog ikke som The­ ater, men ligesom i gamle Dage som Varieté. * * * Maleren P. S. Krøyer er i disse Dage blevet forlovet med en ung Malerinde Frøken Triepke. * * * Dagmartheatrets Ledelse synes at have det med det lunefulde. Den havde til i Mandags lovet en at sine flinkeste Skue­ spillere, Hr. Alfr. Møller, der i A ar har trukket hele Læsset derude saa godt som nogen, en Benefice. Hvorefter Theatret i Søndags uden videre gav sin sidste Forestilling, uden | med et Ord at meddele Hr. Møller noget | om, at han kunde skyde en hvid Pind i efter sin Benefice. * $ * „ Aftenbladet “ har blæret sig svært med en Føljeton, det nu har paabegyndt, „Mr. Barnes fra New-York“. Det skulde „Aftenbladet" ikke have gjort. Der er en hel Mængde Damer, der allerede for et halvt Aar siden, kedede sig gudsjammerlig ved at læse den som Føljeton i „Berlingske". Den unge Dame, der forleden forsøgte at aflive sig i Peblingesøen, er en i vide Kredse kjendt Demimondedame, Frøken Willy S. To Gange tidligere har hun forsøgt at tage L ivet af sig, ligeledes paa Grund af Kjærligheds-Historier. Den unge Kunstner, for hvis Skyld hun denne Gang gik ud i Søen, er en ung Skuespiller ved et herværende Pri- vattheater. Han havde til hendes For­ tvivlelse brudt det Forhold, der i længere Tid havde bestaaet mellem dem. En Journalist, der bor sammen med Skuespilleren, kom just gjennem Gaden ligesom den unge Dame styltede sig i Søen. Han vadede ud i Vandet og fik hende ved en Droskekudsks Hjælp truk­ ket op. * * * Der er Las i Luften — er det eneste anstændige Sprikwort, som det anstaar sig en Kjøbenhavner at tage i Munden i denne Maaned.

Men man plejer jo at sige, at „uden Regn paa Bryllupsdagen, ingen Lykke i Ægteska­ bet". Saa det maa vel som sædvanlig være et gunstigt Tegn for Tivolis Samliv med Publikum i den kommende Sæson, naar et Par velvillige Rengbyger, spredte sin vel­ signende Væde over Etablissementet og den Snes Tusind Mennesker, som trængte sig i gjennem de brede Alléer eller sad støt paa de gamle Tilflugtssteder: Harmoniorkestret, Koncertsalen, Wivels Pavillon, „Krogen og alle de andre Yndlingspladser. Tivoli bød paa de sædvanlige Forlystelser, Trumferne kommer først. bag efter, naar Glæden over Gjensynet med de kjendte, gamle Steder har sat sig lidt. Blandt de nye Ar­ tister, synes det, som om Miss Blanche skal blive Publikums erklærede Yndling. Gazetten bringer idag hendes Billede og vil næste Gang komme ind paa en nærmere Omtale. En Dværgdame har i den sidste Tid ladet sig forevise i Panoptikonbygningen Nr. 3. Den lille Dame er svensk af Fødsel — mær­ kelig nok fra samme Egn som Kæmpen An- dersson — hun er 33 Aar gammel og har kun en Højde af 34 Tommer. Det er første Gang, hun er paa Rejse,; hidtil har hun er­ næret sig ved sine smaa Hænders Gjærning som Tjenestepige hos en Præst i Skaane. Hun rejser om kort Tid herfra til Næstved. Skuffet Kjærlighed. Han er Skuespiller Hun tilhører den Klasse af Kvinder, som betegnes med det franske Ord Demimonde- i Damer. De har elsket hinanden i længere j Tid og hun troede selv, at det var Alvor. Men Manden er lunefuld og en skjønne Dag rygtedes det, at han skulde „rigtig" forloves. Saa ojisøgte hun ham i hans Hjem hvor hun saa ofte havde været. Men Modtagelsen var kold. Utak er Verdens Løn, og da den stakkels Kvinde saa Kj ærlighedens Gangdør blive smækket i for Næsen af sig, vadede hun lige ud i Peblingesøen og tog sig en Dukkert. Drosken, som havde bragt hende til den Elskedes Bolig, holdt der endnu, og Kudsken tilligemed en tilstedekommende Herre trak hende atter op. I en meget for­ kommen Tilstand kjertes hun til Kommune­ hospitalet Ildebranden paa Vesterbro. I Mandags Nat brændte Olsen dk Co.s store Brændeoplag i Ny Stormgade. Brandvæsenet, som mødte talrigt, formaaede ikke at udrette noget over­ for det Flammehav, som hurtig bredte sig over Brændestablerne og de let fængelige Bræddeskure. Dets Opgave bestod kun i at lokalisere Ilden, saa at den ikke skulde brede sig til det nærliggende Tømmeroplag. Dette lykkedes ogsaa og Mandag Morgen var Ilden tildels:slukket. Cirkus Busch ankom i Onsdags Morges her­ til efter en hel Del Gjenvordigheder og For­ sinkelser. Galla-Aabnings-Forestillingen, som skulde have funden Sted i Onsdags, blev derfor udsat til Torsdag.

Vore Billeder. Tivolis Aabningsfest i Søndags var som sædvanlig begunstiget af Graøvejr med Byger.

Er der noget, der kan tage Kj ©benhav­ nerne med Storm, er det Kunstberidere. I den Retning er vi svært modtagelige. Inter­ essen viste sig allerede ved Ankomsten, hvor en stor Menneskemængde taalmodigt ventede