S_Gazetten_1889

146

G A Z E T T E N ,

fyldes af Beundring for den Respekt for Sandheden, den Energi i Kostumer og In­ teriører, der har skabt et Stykke Kultur­ historie, som dette, hvortil aldrig er set Mage. Og disse Kostumer bæres, disse In­ teriører befolkes af Mennesker, som saa fuldt ud har tilegnet sig Tidens Præg, at det hele frembringer en Illusion af uforlignelig Virk­ ning. Ganske vist kan man ikke værge sig tor Tanken om hvad en Kainz vilde kunde bringe ud af den eller den Rolle, men til Gjengjæld er man fri for de gyselige Middel- maadigheder, som pleje at ledsage en Stjerne. Bydes her end ikke stor Menneskefremstilling, er her dog' særdeles mange overordentlig dygtige Skuespillere, og ikke en som bringer Disharmoni i den udmærkede: Helhed. En overordentlig Omhu er anvendt paa Ma­ skeringen; mange karakteristiske Hoveder baarne af pragtfulde Skikkelser — f. Ex. Hr. Knorr som Wallenstein — . ere en Fryd for Ojet. Til Trods for alt dette indfinder Publikum sig kun sparsomt. Det fremmede Sprog, det varpe Vejr kan have sin Del i dette beklagelige Faktum, men muligvis og­ saa de høje Billetpriser skræmmer mange. En Reduktion af disse vilde dog muligvis kunne betale sig. Meiningerne bor absolut ses, og det kan tilføjes, at de vinde betyde­ lig ved at ses mere end en Gang. Vort Billede fremstiller 2 . Akts sidste Scene af „Die Piccolomini", hvor de ind­ stormende Generaler, forbitrede over den kejserlige Udsendings Anklager. forsikre Wallenstein om deres Hengivenhed. Afsløringen af Admiral Suensons Monument i Nyboder i Torsdags fandt Sted under en smuk Højtidelighed i Overværelse af Konge­ familien, Ministrene, Diplomatiet, mange ci­ vile og militære Embedsmænd og saa. tæt en Tilskuerkreds, som Pladsforholdene tillod. Den lille trekantede Plads foran Leopard- længen var ikke til at gjenkjende i sin ny Skikkelse. En smuk Tribune var rejst, for Kongefamilien, og Pladsen uden om Monu­ mentet smykket med store grønne Planter. I de til Pladsen stødende Gader stod Til­ skuerne, Hoved ved Hoved, og' langs med Husarkasernen paraderede en Afdeling Marine­ soldater. ligesom der fandtes en Æresvagt opstillet ved selve Monumentet, rundt om hvilket stod opstillet Deltagerne i Slaget ved Hélgoland. Underofficerer af Flaade og Hær, Søværnets Underofficersskole og Søkadet- korpset. Efter Afsyngelsen af en Sang be­ steg Vice - Admiral Meldal Talerstolen og mindede om afdøde Admiral Edouard Stieri- snes Bedrifter til Søs. Allerede som ålaarig Yngling modtog han Ilddaaben i det blodige Søslag, ved Navarino, hvor han tjente i den franske Flaade. Men sin egentlige historiske Betydning fik Suensons Navn først efter Sø- træfningen ved Hélgoland, hvor hans Navn ; var paa Alles Læber. VI, som havde kjendt ham, kunde aldrig glemme det Navn. Men for at Efterverdenen heller Ikke skulde glemme ham, var dette Monument rejst af det danske Folk, og riet var rejst her i Ny­ boder, fordi Admiral Suenson selv ■havde boet her.

Guld og Glimmer. Frøken Agnes Trier, en Datter af Hr. Grosserer Fr. Trier, er bleven forlovet med Hr. Stud. med. Hugo Halberstadt. * * * En Datter af Hr. Overretssagfører P. A. Petersen, holdt forleden Bryllup med Hr. Herfort. * * * Sangerinden Frøken Arvida Svensson, der for et Aars Tid siden optraadte paa „National *1 er i Kristiania, hvor hun nu optræder, blevet gift med den bekjendte danske Komiker Hr. Carl Jørgensen. * * * Adresseavisen havde forleden sendt Direktør Watt paa Engageringsrejse til Hamborg. Det var en /D/jberg). Hr. Watt har i sidste Uge ikke forladt Kjø­ benhavn. * * * At det er daarlige Tider, ses bedst af, at Restauratørerne i Tivoli ere satte i Skat efter en Indtægt af fra 30,000 til 50,000 Kr. om Aaret. * * * Om Cirkus Varietés Slutningsfest og denne Aftens Glæder skrev ^-Kjøbenhavns- Posten" i Torsdags, efter at have omtalt Publikums animerede Stemning: „ ....d e t største Kvantum modtog dog Musikdirektør Carl Lumbye og hans flinke Orkester". Hvad er Meningen, Hr. Heiberg? * * * Koncert du Boulevards to „listelige Plattenslagere" indbringer hver Aften ikke saa faa Kobbermønter, der rasler livligt ned om Ørene paa dem. Publikum synes saa brillant om, at de to Synge- mennesker netop er listelige og ikke.noget andet, at de finder deres Bestræbelser for at samle noget ind til de Fattige for yderst tiltalende. Etablissementet har allerede kunnet uddele henved 40 Kr., der er indkomne paa denne Maade, til Vester­ bros Trængende. De ligner ikke, hverken i Sind eller Skind visse andre Platten­ slagere. Vore Billeder. Mejningerne. De med saa megen Forvent­ ning imødesete Gjæstespil af den berømte Trup finder nu Sted paa anden Uge. men beklageligt nok synes Publikum, som saa ofte fer, ikke at paaskjønne det Gode, som bydes det. Det var alt forud bekjendt, at Meiningerne næppe raadede over nogen stor Kunstner, at det ikke var Stjernekomedie de bod paa, men at deres Styrke var et ud­ mærket Sammenspil og et fortrinligt Udstyr. Gg paa dette Punkt ere alle Lofter Indfriede fuldt ud. Meiningerues Forestillingei er storartet straalemde Historiemaleri.. For hver den der har Blik for Kompositionens og Farvernes Harmoni er de en Fest og maa

Efter at Vice-Admiralen havde udbedt sig Hans Majestæt Kongens Tilladelse til at lade Dækket aftage, faldt dette under Fanfarer, Hurraiaab og Salutskud fra Krigsskibene paa Rheden. Det er dette Øjeblik vor Tegner har illustreret i omstaaende' Skitse. Nye Prospekter fra Tivoli. Paa Søndag aabner Tivoli for sine mange Herligheder og Sommerglæder, og „hele Kjøbenhavn" vil snart have gjort sig bekjendt med Nyhederne derinde. Men indtil da maa det være „Ga­ zetten1 forundt at møde som første Mand med en Række Billeder derfra, som ville være istand til at anskueliggjøre de Forandringer, som ere foretagne med Etablissementet siden Udstillingen ifjor. 1 . Tivolis saakaldte Sportsplads med Jerusalems Basaren, Ballongyngen, Kegle­ bane, Dampkarussel, Kastegynge og Rutsch- bane. 2 . Den nye Promenade forbi Marstrands Pavillon. 8 . En ny Promenade langs Søen, og 4. Mælkeribygningen med det elektriske Springvand. Vort Familieliv. Det var intet Under, at Fader blev daar- lig ovenpaa d e n Forskrækkelse. Han har ikke ræret Menneske, siden sin Anholdelse. Han sidder døsigt i sin Lænestol fra Morgen til Aften og falder undertiden i en urolig, feberagtig Søm. Lægen føler hans Puls mindst en halv Snes Gauge om Bagen, og Moder skyller hele Baller fulde a f Kamilleihe i ham, men Uge meget hjælper det. En Gang imellem farer han op og'skriger, at han ril bekjende alt, naar de blot ril lade ham slippe. I sine lyse Gieblikke taler han om at nedskrive en sandfærdig Beretning om sit Fængselsliv, som han ril have i „Gazetten". Og hvorfor skulde han ikke ogsaa det, lige saa godt som Kors- gaard? Jeg tror nu ikke det bliver godt med ham, før han bliver magnetiseret. Jeg har ingen Tiltro ■ til 1jægerne og alt hvad de skriver op. Men saadan nogle rigtig kraftige Strygninger, det tror jeg ril hjeelpe ganske anderledes paa ham. Jeg ser med mig selv. Jeg han være i nok saa -daarlig Humør, jeg være vil — saa- snart Christian blot lader sin Haand glide blødt ned over min Arm eller min Byg eller bare lægger sin Ann blidt om min Hals, mærker jeg straks til Bedring. Det er da som om én magnetisk Strøm for mig ned igjen­ nem Kroppen, Blodet pulserer raskere i mitte Aarer, en underlig glad og tillidsfuld Følelse stiger op i mit Bryst og al Mismod er som bortblæst. Det man være den dyriske Mag­ netismes Skyld, Og naar den kan virke paa mig, maa den jo ogsaa kunne virke paa Fmier, som er saa modtagdig for alt. Jeg havde ikke troet, at Zette havde saa megen Følelse. Men den Dreng er MB vmk i det. Det er næsten til at ynkes orer, saadan et Bededagsfjæs, som han stiller op. Der er