S_Gazetten_1889
147
G A Z E T T E 35«.
Nr. 19
mod Hr. Andersen-Bang, saasom bagfra at binde ham fast til Stolen, at fastgjøre en Snor til hans ene Ben og bagefter hale ivrigt i denne; — men Taleren lod til at tage denne Indbyggernes Kaadhed for et Udslag af sand Agtelse og Beun dring for hans Geni. Da Klokken var halv elleve forlod Gazetten Mødet, hvor Professoren stadig vævede videre og hans Tilhørere ved blivende viste ham de samme fine smaa Opmærksomheder. Ni ps . Den største Rubin i Verden er for Tiden udstillet i en Juvellérs Butik i Bond Street, London. Den maaler en Tomme i Længden og tre Kvart Tomme i Bredden. Ædelstenen, som har en meget romantisk Historie, har tilhørt en burmesisk Fyrste. * ^ * * Underskud ved Udstillinger er en al mindelig Ting. Men det største Under skud har dog Udstillingen i Melbourne givet. Den bragte det kjønne lille Deficit paa 5 , 400,000 Kr. * . * * En ny Øjensygdom er opdaget af en bekjendt Okulist i New-York. Den findes hos lidenskabelige Cigarretrøgere og ytrer sig ved, at der lægger sig ligesom en Taage over Øjnene, foraarsaget ved en Irritation af Øjet ved Cigaretrøgen. * ^ * :k En amerikansk Dame vækker i denne Tid betydelig Opsigt i Londons fineste Kredse ved de Masser af Penge, hun forstaar at give ud. Hun bærer paa sig Diamantsmykker til en Værdi af 3 , 600,000 Kr. — Alt, hvad hun nyder, importeres direkte til hendes Brug, hvorved Priserne paa hver Ting stiger til det urimeligste. Hun drikker f. Ex. chinesisk The til 20 Kr. Pundet! sk * * * Venskab mellem Hunde. En stor Vand hund og en lille Terrier, begge tilhørende den samme Herre, fulgte en Dag denne paa en Tur, hvor Herren, da han kom til en Flod, sprang i Færgen og lod sig ro ud paa Vandet, uden at tænke over sine firbenede Følgesvende. Vandhunden betænkte sig intet Øjeblik, m’en sprang i Vandet og svømmede efter Baaden, indtil han hørte sin 1 Ven, Terrieren, hyle og ; klage paa Strandbredden. Da han saa, 1 at man ikke hørte den fra Færgen, vendte han om og svømmede tilbage. I erriei en krøb op paa hans Ryg, hvor den ængstelig klamrede sig fast, medens Vandhunden i rolig og støt tiltraadte Overfarten med sin lille Ven, som i god Behold naaede i den modsatte Bred.
ligger endnu paa deres gamle Plads. De to første benyttes til Restauration og er nogenlunde uforandrede; i Kirken skal ind rettes et Udsalg af Malerier og Sculpturer, medens Skolebygningen er omdannet til et Bureau å la „Adam", der foruden A v is salg o. lign. tillige giver sig af med Sko pudsning *og (maaske) Barbering. Paa denne Del af Terrænet er det navnlig, at de nye Plantninger breder sig, og der er ingen T v iv l om, at bl. a. de spirende Lindealléer, som iaar fungerer for første Gang, vil blive søgte Spadseregange, navn lig fordi de har en Mængde Siddepladser, der er udenfor Opvarternes Omraade. Søen vil iaar blive gjort til Centrum for enD el af de talrige Festarrangements. Bolde Marsvinsjægere skal her vove en Dyst for Kjøbenhavnernes Øjne, og her vil de store, japanske Fester faa deres Midtpunkt. Fregatten, som er fikset svært op, overtages iaar at Hr. Thor Jensen, der bl. a. byder paa Musik paa Dækket og Glaspusteri og „elektrisk Vandfad" i Lasten. ProfessorAndersen-BangsMode. Det Antal „Indbyggere", der havde givet Møde ved „Professorens" bebudede Foredrag i Thalia, var til at tælle. Men skjønt de kun fyldte lidet i den store tomme Sal, var deres Begejstring rigelig saa stor, at den havde forslaaet til det tidobbelte Antal ved en almindelig Sammenkomst. Som vore Læsere vil erindre fra Gazettens Nr. 7 , hvori vi gav et malende Billede af et Professormødes livlige og forbløffende Karakter, ejer Hr. Andersen-Bangs Séan- cer alUvishedens og det Uventedes Charme. Det er altid ganske umuligt iforvejen at vide, hvad Foredragsholderen eller hans Tilhørere kan hitte paa. Der er for Eks. noget nyt og, om man vil, ganske pikant i, at Thalias Væi tinde fi Torsdags aabnede Forestillingen med at foreslaa Forsamlingen at skaffe den for nødne Mønt tilveje til Betaling af Lokalet. Og denne Vanskelighed overvandtes paa en ligesaa original som praktisk Maade. Man holdt Auktion over en Kultegning af Indbyderen, hvilken kjøbtes for i Kr. 50 Øre af en Medarbejder ved Aftenbladet, der saaledes indirekte kom til at betale Gildet. Efter at denne lille Formalitet var ordnet, kom Professoren paa Brædderne og forlystede sit Auditorium med en vidt svævende Oversigt over „Situationen", der af ham betegnedes som „rent ad Helvede til" paa samtlige Omraader. Denne forknyttende Oplysning blev mod taget med vild Jubel af Publikum, der 1 det hele modtog Talerens manende Ord med uforstyrreligt Humør. Nu og da susede smaa venskabelige Hagelvejr at Ølpropper hen over den fremragende Folketalers syndige Hoved, ligesom man tillod sig forskjellige elskværdige Friheder
kun en Medicin for ham. Det er Tivoli. Jeg er vis paa, at Drengen bliver til Menneske igjen paa Søndag, naat de syv Kanonskud lyder og forkynder „Aabningen.“ For der skal vi med allesammen , og Fader med, selv om vi skal hypnotisere ham til at gaa derud. Det siger Moder ogsaa, for hun vil med, om naa Fader stritter imod med Hænder og Fødder, Han siger, som sandt er: „den Plet vil vi da ikke lade sidde paa os, at Jokumsens ikke var med til Tivolis Aabningsfest, vores eget Tivoli, som vi har Aktier i.“ Men nu gaar jeg hen til v. Huth, han skal nok stryge Fader til Humøret igjen, og saa ses vi forhaabentlig foran Koncertsalen paa Søndag. De kan sagtens kjende os, for Chri stian skal have sin nye Uniform pact og føl ges med Josefine. Tivoli i sit 46de Aar ligner ikke stærkt Tivoli i sit første Aar. Det eneste, der i Grunden er tilbage fra 1843 , er den saakaldte „Krog" bag J Harmoniorkestret, en hyggelig og tarvelig lille Lund, hvor nu væsentlig Smaafolk søger hen med deres Madkurve, men hvor i sin Tid den bekjendte „Tivoli- Klub" holdt sine Møder og meget omtalte Bacchanaler, hvorom Værtinden véd at fortælle mange lystige Anekdoter. Alt det andet har i Aarenes Løb givet Plads for moderne Indretninger eller er rent gaaet ud af Sagaen, ved at man har berøvet Tivoli en Del af fi errænet. 1 Aar har Tivoli imidlertid som cadeau i Anledning af Etablissementets hæder- værdige Forbindelse med Udstillingen faaet foræret hele to Tønder Land al Udstil lings-Terrænet, og det er nærmest dette ny, „Gazetten", der som god Kjøbenhavner vil ofre Tivoli betydelig Interesse Som meren igjennem, skal omtale. ■ Paa Landbrugsterrænet, hvoraf Tivoli ! har faaet omtrent Halvdelen, har det indrettet sin saakaldte Sportsplads. Her findes Ballon- ogKastegynge, Dampkarussel og lige i Nærheden af Rutschbanen Skyde- apparat, Pariserboldtspil, Tyrehovedet og Vægten. I Grev Frijs Pavillon, der er flyttet, er indrettet to flotte Salonkeglebaner, og i den tyrkiske Kiosk bliver der indrettet et Chokolade-Udsalg. Et smukt Tidens 1 egn er det, at Tivoli ogsaa saa smaat begynder at komme med paa Afholdsbevægelsen, Foruden Vand fra Kirstens Pils Kilde kan man nu ogsaa faa Mælk, ovenikjøbet udskjænket af unge, smukke Sæterjentei her fra Byen, fra det dertil indrettede Mælkeri. Det bliver en elektriserende Nydelse at skylle Mælken ned, eftersom man hai det endnu ikke færdige store Springvand lige for Næsen og brillant Udsigt over det hele. Marstrands Pavillon, Alsterpavillonen. Nicolai-Kirken og Normalskolebygningen
Made with FlippingBook