S_Gazetten_1889

139

Q A f ' S T f B B .

Nr. 18

deri. Men Stilen — den er ægte, Ord til andet. Yi sige ligesom „Pro- feseren“ — næste Gange mere, et fyldigt Referat af dette „ oplysende“ Møde skal ikke mangle i næste Nummer af „Gazetten11. Vort Familieliv. At det ogsaa skulde komme saa uheldigt! Men det er altsammen „Aftenbladet“s Skyld. For havde det ikke spredt sine Løbesedler ud over Byen, og henvendt Folks Opmærksomhed, paa den stakkels Værtshusholder Schick ude paa GI. Kongevej, havde Fader saamænd al­ drig kommen saa galt afsted. Men han blev som han var bidt af en gal Opdager, da han paa Kjøbmagergade blev stukket en af disse dumme Løbesedler i Haanden, om at læse „Aftenbladet“ for i Mandags. Han trak Zette til Side og hviskede et Par Ord til ham, saa pudsede han sin Næse haardt, som han altid qjør, naar han faar en god Ide, rakte Moder og mig ligegyldig Haanden til Afsked og sagde blot, idet han stak sin*Arm ind under Zettes: „Nu gaar jeg ud, for at finde Morderen! “ Det var de sidste Ord, vi hørte fra ham, før de arresterede ham. Stakkels, stakkels Fader! At de kunde antage Dig, den skikke­ lige Rentier, Hans Jokumsen, for Morderen fra Lampevejen! Jeg holder det ikke længere ud! Og Christian kommer ikke, for at udfri ham af Fængslet med Sværdet i Ha-anden! Oh, min Christian, hvorfor kommer Du ikke? Zette lod de løbe igjen, og det er dog sik­ kert ham, der har faaet Fader lokket ud paa den Vildmand. Det kunde han saamænd al­ drig have fundet paa af sig selv. Lader er altfor aabenhjærtig til at spille Opdager. Han bliver selv opdaget. Og det blev han da ogsaa grun­ dig. Stakkels Fader, at ville betale sine Bajere i Schicks Kafé med Femhundredkronesedler! !>en var dog for tyk. Han kunde io nok tænke sig, at dér ude lurer en Opdager i hver en Krog. Og det (/jorde der ogsaa. Og saa nappede de Fader i Kraven, da han vilde be­ tale med sin Femhundredkoneseddel og arrest­ stel ede ham paa Mistanke ligesom Schick. Det kommer der ud af at have for mange Penge- Men det siger jeg: Hvis Christian ikke kom­ mer i Aften, saa hæver jeg Forlovelsen igjen, saa sandt, som ieg hedder Josefine Jokumsen. P. S. Saa blev det alligevel Zette, den vaske Dreng, der frelste Fader ud af Fængslet igjen! Han viste dem bare et Nminer af „Gazetten1, og saa var Holc.k med, for han kjender godt „Gazetten1s Jokumsen og os alle sammen. Og saa kom ogsaa Christian. Men han fik sig alligevel en lille Overhaling, fordi han saa længe havde svigtet sin Josefine.

med hele Pakker Kniplinger. Strømperne udstoppes med Silkebaand, der ofte synke ned og danne underlige Knuder paa Ank­ lerne. Slør med Fløjlsbesætning i Panden bruges som Regel til Skjulested for Dia­ mantsmykker af høj Værdi. Falske Hæle i Skoene ere meget anvendte og et yndet Gjemmested for kostbare Diamanter. Et meget anvendt F if blandt kvindelige Smug­ lere er indvendige Lommer paa Skjorterne; man skal lukke Øjnene godt op, for at finde disse Lommer, der paa den mest snedige Maade falder sammen med Skjør- tets Folder. N - Meget i faa Ord. Vindrullede Sneboldte. Ude paa P ræ ­ rierne i Dakota og Wyoming kan man ofte se naturlige Sneboldte tumle rundt i Lutten. Stormens Magt sammenpresser og afrunder Sneboldtene saa godt som nogen Skoledreng. Det er som et forme­ ligt Bombardement, naar Tusinder af disse Sneboldte, nogle i Størrelse som en Citron, andre som en stor Kanonkugle og de største som en prisbelønnet Kæmpemelon suser hen over de vidtstrakte Sletter. * * * Smal Kost. I denne Tid, hvor „Aiten- bladet" beretter om sin „Fængselskost", kunde det maaske være af Interesse at høre, hvad Dr. Felix Oswald skriver om en Polak, som blev sendt til et russisk Fængsel i sit to og tyvende Aar. Hans hele Kost bestod i 2 Pd. Rugbrød og en Dunk Vand daglig, uden Spor af Foran­ dring Aaret rundt, naar undtages den Uge, hvori hans Forbrydelse var begaaet, for da fik han kun 1 Pd. Brød om Dagen. Denne Mand blev benaadet og løsladt af Fængslet i sit halvfemsindstyvende Aar. * I Zanzibar er det et sikkert Tegn paa Aristokrati, naar Damerne bære Guld- Dollars i en Ring i Næsen. En mørk Zanzibar-Skjønhed kan gjøre sikker Reg­ ning paa at blive betragtet med Ærefrygt og Beundring af sine kvindelige Medskab­ ninger, naar hun kan møde med 20—30 Guld-Dollars i sin Næsering. * * * De troeder fo r haardt. I den gamle By Ratisbon i Bayern sker der i den senere Tid en aldeles overvældende Masse For­ brydelser, uden at Politiet kan komme paa Spor efter Gjærningsmændene. Man har længe tænkt over, hvori Grun­ den hertil kunde ligge og har nu udfundet, at de gamle Politilunktionærer træder for haardt i Stenbroen, naar de om Natten gjør deres Runde gjennem Gaderne. De er derfor alle bleven forsynede med svære- Gummigaloscher.

beretter en Del spredte Træk al sine Iagttagelser i den lange Tid, hun har staaet i det engelske Toldvæsens „Op­ dagertjeneste". De fleste af de Kvinder, som smugle, ser Inspektricen frit i Øjnene og holder stadig deres Blik rettet mod hende. De har meget stærkere Nerver end Mæn- dene. Naar en Kvinde mistænkes for at have skjulte Varer paa sig, siger Inspek­ tricen i Reglen til hende: „Jeg er bange for, at De har toldpligtige Varer hos Dem!" Man bør kjende deres Forstillelsesevne, for ikke at vildledes af den fromme uskyl­ dige Maade, hvorpaa de svarer og for­ sikrer det modsatte. De stryger sig ned ad Kroppen og opfordrer til øjeblikkelig at uudersøge dem. Og henvendes der en Bemærkning til dem om deres usæd­ vanlig fremstaaende Bryster eller Tour­ nure, tager de sig blufærdigt til det mis­ tænkte Sted og svarer, at „det er den sidste nye Parisermode." Nogle Kvinder bære, ligegyldig hvor varmt det saa er, svære Overstykker, og og naar de adspørges, om det ikke er for varmt, svare de alle med den mest tilfredse Mine, „at de befinde sig netop rigtig godt i Varmen, den generer dem aldrig" — om saa Sveden hagler dem ned ad Ansigtet. De er hensynsfulde til det Yderste. Med en rørende Ligefremhed kunne de sige: „De ser saa anstrængt ud, Frue, det er virkelig Synd at belaste Dem med et et saadant Hestearbejde. De er overan- strængt og skal ikke give Dem til at undersøge mine store Kufferter. Det er aldeles overflødigt, jeg kan sige Dem paa en Prik, hvad der er i dem!" De føre sig i Reglen som Millionærer Men den Maade, hvorpaa de bevæger Kroppen passer kun daarlig til deres elegante Førelse af Hovedet og Armene. Kroppen bærer de for stift, og navnlig naar de sætter eller rejser sig, kan man altid se, hvem der har skjulte Varer paa sig. Der er én Slags kvindelige Smuglere, som rask bruse igjennem Toldopsynets Sal, forlange en Vogn og kjøre bort, efter­ ladende deres Kufferter, hvori der aldrig er toldpligtige Sager, til behageligt Efter­ syn. Lidt efter kommer de tilbage, eiter at have bragt de smuglede Varer, som de havde skjult paa Kroppen, i Sikkerhed. Den ærlige Kvinde, som første Gang modtages af Toldopsynets: „Jeg antager, De har toldpligtige Varer hos Dem?" stammer i Reglen forvirret: „Ju, nogle ganske faa Ting." Disse „ganske faa Ting" kunne imidlertid ofte være af en betydelig Værdi. Som Regel opføre de rigtige Smuglere sig koldblodigt, naar de gribes; meget faa give sig til at græde. Deres Opfindsomhed er stor, men ikke altid lige god. Kniplinger rulles simpelt­ hen om Kroppen indenfor Korsettet, og hos magre Kvinder udstoppes f iguren

Kvindelige Smuglere. En engelsk Dame, som er Inspektrice ved det kvindelige Toldopsyn i London,