S_Gazetten_1889
Nr. 18
© å l E f f l l .
138
Etablissement National. National synes efterhaanden at liave faaet sig en fast Stab af For fattere i den lettere dramatiske Genre, som unægtelig er en Livsbetingelse for en saadan Scene. Den har i de sidste Par Maaneder haft to større Sucesser at opvise, foruden meget præsentable Smaating. „Paaskerevtién1' slutter sig værdig til sin Forgjænger, „Skønheds konkurrencen. “ Den er morsom, ak tuel og har flotte Viser, som fore- drages med al ønskelig Nuancering. Publikum er „med“ hele Tiden, og Itevuen har al mulig Udsigt til at holde sig til Pintse, da den vel sagtens faar en Afløser i en splinterny „Pintserevue“ . Hvem har vel tænkt paa andet i den forløbne Uge? Over alt har Samtaleæmnet drejet sig om Under søgelserne mod den mistænkte og anholdte Yærtshusholder og Vognmand C. A. E. Schick. Hvad der til Dato er fremkommet af Oplys ninger ved de mange Forhør, som ere af holdte, saavel over ham selv som hans an holdte Hustru og Søn, er endnu ikke bekjendt. Men saa meget er dog sivet ud af disse Forhør, at der synes at være mere, som taler imod end for den Anholdte, hvorfor der ogsaa er udstedt Arrestordre over ham. Schick, der er 56 Aar gammel og driver en Beværtning, du American , paa GI. Konge vej, har paadraget sig Mistanke for Mordet paa Snedker Sørensen fra Vandløse ved en Hejse, han for kort Tid siden gjorde til Ham borg, hvorfra han vendte hjem med en Del Penge, som han brugte til at betale sine Kreditorer. Da hans pekuniære Forhold i længere Tid havde været smaa, og Folk for- bavsedes over de mange Penge, han pludselig havde faaet, forklarede han, at han i Ham borg havde solgt nogle Obligationer. Ved sin Anholdelse gjentog han det samme, men rettede det senere til, at han havde været i Hamborg, for at bytte nogle Femhundred- kronesedler, som han ikke turde komme frem med herhjemme, for ikke at vække Mistanke. Det siges, at han i Forhørene han angivet at have faaet to Femliundred- kronesedler af en Fremmed forrige Sommer, for at vise ham rundt i Kjøbenhavn under Udstillingen. Det skal være disse Penge, som han har vekslet i Hamborg. To Op dagelsesbetjente, som sendtes derned for at forhøre sig om, hvad Schick havde foretaget sig i Hamborg, vendte tilbage med den Be sked, at Schick der havde vekslet flere Fem- hundredkronesedler først i tysk Mønt og Vore Billeder. Mordet paa Lampevejen.
liens Medlemmer blev saa det bekjendte Bil lede taget ned. Hertug Georg af Sachsen-Meiningen, Beskyt teren og Reformatoren af tydsk Skuespilkunst, tiltraadte sin Regjering i 1866. Han har med særlig Forkjærlighed og store pekuniære Ofre understøttet og befordret Skuespil kunsten og' Tid efter anden ved gjennem- gribende Reformer dannet sig et Selskab, de verdensberømte „Meininger“, som for Tiden giver Gjæstefdrcstillinger i Kasino. Pladsen tillader os ikke nærmere at komme ind paa den særlige Fremstillingsmaade, som er Meiningerné egen, men vi anbefale alle Yndere af det alvorlige Drama i høj Stil, at stifte Bekjendtskab med dette enestaaende Selskab. Gehejmehofraad Ludwig Chronegk er Lederen af det hertugelige Theater. Han er født i Aaret. 1-837 i Brandenburg og begyndte sin Theaterløbebane i Berlin paa det Krollske Theater. I Aaret 1873 kom han som Re gissør til det meiningske Theater og allerede Aaret efter var han Lederen af dette The aters Gjæstespil. Han er med Liv og Sjæl gaaet op i disse Forestillinger og er til Løn for de Fortjenester, han har indlagt sig af det hertugelige Theater, Tid efter anden, rykket op i højere Charger. Han begyndte som Regissør, udnævntes i 1876 til Over- regissør, i 1879 til Intendant og i 1880 til Hofraad. Professor Andersen-Bang indfandt sig igaar paa „Gazetten“s Kontor, hvor han beklagede sig guds jammerligt over sine „Yenner “ . De var efter hans Mening hans værste Fjender. Han bad os optage følgende originale Meddelelse til Indbyggerne i Kjøbenhavn. Herved vil jeg fortælle, hvorledes Fjønder og Venner er, efter min lange Erfaring. Sine Venner skal man vare sig for. Fjen derne kan man se; men Vennerne skjule sig bag Skjærmbrættet. Saaledes viste en Ven, en Hr. S . . ., som enhver kjender, mig den Venlighed, at stille en Pebberbøsse op paa Scenen, hvor jeg stod, da jeg afholdt mit første Møde i „Holbergsminde“. Herved meddeler jeg alle mine Venner og Bekjendte: Tag Gazetten og læs disse Ord. Næste Gang skal I faa mere at vide. Stort Møde afholdes Torsdagen den 9de Maj, Aften Kl. 9 i Thalia. Billetter å 35 •Øre faas i Skindergade Nr. 18. JE rbødigst Profeser H. Andersen - Bang. Nansensgade 28, 4. Sal. * * * Da vi véd, at „Profeserens“ mange Venner ere ivrige Læsere af Gazetten , har vi anset det for rigtigst at optage hans Meddelelse in extenso, idet vi dog selvfølgeligt har maattet foretage de nødvendige orthografiske Rettelser
senere atteri dansk Mønt. Han udgav sig efter Sigende i Hamborg for Fiskeexportør. Hans Kone og Søn anholdtes i Mandags. Konen er ved Forhørene meget fortvivlet, men paastaar stadig, at hendes Mand er uskyldig. Hun tilbyder sig at ville aflægge Ed paa sit Udsagn om, at Schick paa Mord aftenen gik i Seng Kl. 9 og ikke senere stod op den Nat. Sønnen, Droskekusk Schick;* der straks red Mordets Begaaelse paadrog sig Politiets Mistanke, men senere beviste sit Alibi — dengang væsentlig ved Faderens Udsagn — har atter Skinnet imod sig. Han er under Forhørene meget nedtrykt og ad spredt. Der har i denne Uge været god Søgning i Scliicks Beværtning. Det var næsten, som om Folk ikke havde Tid at vente med at høre noget Nyt om Schick gjennem Aviserne, men selv vilde gaa Referenterne i Bedene og „hore med egne Øren“. Og er der noget Sted, hvor Rygterne flyver vildest, saa er det her, hvor Stamgjæsterne, som liar kjendt den Anholdte, fremdrager det ene Træk efter det andet af denne mærkelige Mands Liv og Levnet. Paalideligheden maa de selv indestaa for, thi hvad der her for tælles, cirkulerer snart med de vidunderligste Tilsætninger, dels blandt Folk, dels i Pres sen, som stadig har sine Følehorn ude paa GI. Kongevej. Især „Avisen“s Referent synes at have fundet sig godt tilpas derude; han færdes ud og ind i Familien Schicks private Lejlighed som var han hjemme, naar han ikke sidder i Skjænkestuen og holder Foredrag for de forsamlede Gjæster. Folk, der kjender Schick, omtaler ham som en driftig og foretagsom Mand, der har forsøgt meget i sit Liv. Enkelte ryster paa Hovedet og taler om en mørk Fortid, andre have ubetinget Tillid til Mandens Godmo dighed og kunne ikke tiltro ham en saadan Handling, som han beskyldes for. Som et Udslag af den Stemning, der blandt nogle findes mod Schick, kan føl gende lille Episode nævnes, som skal have tildraget sig nogle Dage før hans Anholdelse. En Dame kom ind paa Frederiksberg Politi station og angav at kunne finde Morderen fra Lampevejen ved Hjælp af Hypnotismen. Man tog mod hendes Tilbud og kjørte med hende ud til Mordstedet. Her steg hun ud, sprang over Vejgrøften og løb med frem strakte Arme ind over Marken; hun stand sede pludselig ved en Grøft, hvor hun krad sede rundt med Hænderne, til hun fandt en stor Skruenøgle. Med den løb hun saa atter ud paa Vejen, ned ad Allégade, om ad GI. Kongevej, hvor hun kastede den ind i Schicks Have. Det Portræt, vi omstaaende bringer af Schick, er tegnet efter en Kultegning, som indtil for faa Dage siden har været ophængt paa Væggen i Skjænkestuen i Schicks Be værtning. Det er „Gazetten“s Skyld at den blev nedtaget, idet vor Tegner under et Besøg i Værtshuset spurgte den Mand, der forestaar Beværtningen i Schicks Fraværelse, „om det var et godt Billede af Schick ?“ Efter en kort Raadslagning blandt Fami
Made with FlippingBook