S_Gazetten_1889

119

e å . 2 S T T E N.

Nr. 15

Etablissement National. Imorgen, JLørdag den 13. April 1889: Benefice for Hr. og Fru Rasmussen. I kommende Uge opføres Modeller. Gummesen drømmer, (i dette Stykke optræder Gené’s Balletselskab). Skønhedskonkurrencen el. Phonofotografen Zampa eller Den jydske Smed. Under Indstudering er: P a a s k e r e v u e n 1 8 8 9. Billetpriserne ere de sædvanlige. Cirkus Varieté. Koncert under Anførsel af Hr. Musikdirektør Carl Lumbye. Optræden af følgende Artister: Luftgymnastikerselskabet Hegetmann. Velocipedeselskabet Isoiani. Wienersolodanserinderne Drasati & Palma. Dame-lmitatoren Poncelli. Amerikanerne Ardel & West. n u , Den svenske Dame-Sextet Andrén op- UUo. træder Torsdag den 25de April paa Gjennemrejse fra Gøteborg til Leipzig. Nationals store Forevisningssal. Hver Dag fra Kl. 3— 10 Eftm. Søn- og Helligdage fra Kl. 4—11 Eft. Iphigenia, en levende Dame, der forvandles til et Laur­ bærtræ og forsvinder sporløst. Uforklarligt. — Enestaaende. — Aldeles nyt. Entrée: Voksne 50 Øre. Born 25 Øre. Indgang gjennem Nationals Port. Kun en kort Tid. Verdens største Vidunder. erdenafIndianerne tatovere Amerikaner, I / k a p t a j n D a n F i s c h e i ’ , forevises 1. Gang Lørdag den 13. April fra Kl. 11 til 10 Aften i EtaMissementNationalsForeyisninjssale. (Indgangen gjennem Nationals borte mod Vesterbrogade og Jærnbanegade). Enhver bør se dette Verdens største Fænomen. Entré 50 Øre, Børn 25 Øre. Forvises kun e n ganske kort Tid.

. . . og Valsen . . . svævende . . . og Løvhytten . . . og Maaneskinnet . . . . som om det altsammen havde sammensvoret sig imod ham. Og han var dog mødt med saa gode Forsætter, og Wittchen, Vennen, hvad vilde han vel sige? Ligemeget, Wittchen havde hidtil vidst Raad, han maatte ogsaa denne Gang hjælpe ham. Han fandt ham i Balsalen, førte ham ud paa en Balkon, lukkede Døren forsigtig efter dem og fortalte ham hele Historien. „Ja saa !“ sagde Wittchen foragte­ lig og trak paa Skulderen, „det sagde jeg Dem jo i Forvejen. Gaa De nu i Morgen hen til Hr. Muller og fri til hans ældste Datter. Det er mit eneste Raad.“ „Men kjære Wittchen, De ved jo, at min Moder ikke vil give sit Sam­ tykke til at jeg gifter mig endnu. Og det var egentlig heller ikke mit rig­ tige Alvor med dette Frieri. Det kom saadan over mig . . . Punchen . . . den var for stærk . . . og jeg drak for meget deraf . . . hjælp mig blot denne ene Gang med et Raad, kjæie Ven, og min Moder vil velsigne Dem derfor!“ „Ja, det er sandt. Jeg har jo lovet Deres Moder at passe paa Dem, og “ , fortsatte han tankefuldt, „jeg kjender ét Middel, som kan hjælpe Dem, kun ét og det er: Gaa hen med det samme og fri til de andre tre Søstre i Aften!“ (Sluttes). Haarde Nødder. En Fader siger til sin lille Son: Alfred, din Moder siger, at Du lyver saa tidt for hende. Lad mig for alting se, at Du for Fremtiden siger Sandheden, selv om det maatte synes at kunne være til din egen Skade Vil Du love mig det?“ „Ja, Fader!“ „Godt, kan Du saa gaa hen og se hvem det er, som hanker paa Døren. Er det Rode­ mesteren, saa sig, at jeg ikke er hjemme. Dagmartheatret. 1 denne Uge: Forestiling: Søndag, Mandag, Tirsdag Kl. 7, Lørdag Kl. 4, Repertoire;: Badet i Djeppe. Ludvig den Ellevtes Ungdom. Dr. Jojo. Paria.

hans Øjne hævede sig langsomt op til den bedaarende Frøkens Ansigt, deres Blik mødtes, han blev som elek­ triseret, henrevet! „Tør jeg udbede mig denne Dans, Frøken Flanne . . . denne Vals . . . svævende . . . hen­ rivende . . . Efter denne ene Vals fulgte en Polka, saa en Galop og saa endnu et Par Danse. Og i Mellemtiden drak Hr. Zoppe megen Punch. Der gik maaske en Pime paa denne Maade, og saa var han fortabt. En Time eftei det første Blik i Frøken Hannes vid­ underlige Øjne var Skridtet gjort: Hr. Zoppe havde friet til Frøken Hanne. Himlen maa vide, hvad der var Skyld deri. Om det var hans sædvanlige Uheld, om det var Punchen, Varmen i Balsalen eller Frøken Hannes umærkeligt dirigerende Arm — nok er det, et eller andet havde ført ham ved Frøken Hannes Side ud i den stille Sommernat, ud i Haven i en tæt Løvhytte, hvor Maanens blege Skin kun sparsomt kunde trænge ind. Saa­ danne Lokaliteter skal egne sig for­ træffeligt til Kjærlighedserklæringer, og Hr. Zoppe fik snart Munden paa j Gled. En lille Haand blev lagt i hans, et svagt Tryk besvarede hans fyrige Ord, medens han stormende trak den bly unge Pige til sit Bryst. „Tal imorgen med min bader1', hviskede Hanne og et lykkeligt Smil lyste ud af hendes dejlige Øjne, medens hun varsomt snoede sig ud af hans Favn og løb tilbage til Balsalen. Hr. Zoppe blev lidt tilbage i Haven, for at a f­ køle sig og komme lidt til sig selv igjen. Maaske ogsaa for at lade Punchen fordampe lidt, før han atter viste sig i Salen, eller — som der var onde Tunger, der paastod for at tage sig en lille Lur i Lysthuset og samle nye Kræfter'. Da han atter kom til sig selv, eller — som de onde Tunger sagde da han atter vaagnede, paakom der ham en frygtelig Skræk! Hvad i al Verden var der dog sket? Var det i Drømme eller i Virkeligheden, at han havde friet til den smukke Hanne ? Det hele stod snart aldeles klart foi ham — han havde gjort hende en Kjærlighedserklæring, og hun havde optaget den for Alvor. Imorgen skulde han tale med hendes Fader! Punchen . . : den fordømte I unch

Buen-Suerte, import. Bremer Cigar, faas a Ki. 4

25 pr. 100 Stkr. kun ægte i Cigarforretningen, NyStorlade69Si.