S_Gazetten_1889

A Z E T T E N

120

Nr. 15

U g e - R e v u e . Som Skik og Brug har været i en Del Aar begynder nu Foraaret at nærme sig. Jeg har det paa Fornemmelsen, og mine vejrlige Fornemmelser slaar sjældent fejl, selv om de naturligvis er grebet ud af Luften. Og der er en hel Del, der styrker mig i Troen. Rigsdagen er sendt hjem — det tyder paa det bedste, Martsviolerne, der en Gang har faaet Bevilling paa at komme en Maaned for sent, er begyndt at stikke Næsen i Vejret, Drengene spiller Top med samme Ihærdighed, hvormed Theaterdirektørerne spiller Benefice. Værterne sparer paa Gassen paa Trapperne, Skøjterne er hængt paa Loftet, og Malerierne paa Udstillingen. Jo, vist er der Foraar i Luften. Det er i Anmarsc-h. Stæren kommer Gud ved hvorfra, noget sydligere fra kommer Stor­ ken, der vil bringe Velsignelse til mangt et Hjem. Fru Gjørling vilde nu, om hun havde Engagement, melde sig upasselig, Fru Hen­ nings er paa Tournée og hendes hjemme- blevne Kammerater skal ogsaa nok med det første finde paa Udflugter. Altsammen Foraarsluftens Skyld. Den kan gjøre Underværker. Snart løsner Isen sig om den stivfrosne Fridthjof Ncmsen, der som en god grønlandsk Totalafholdsmand til Fingerspidserne hele Sommeren igjennem har levet af Is, og hele Vinteren af Tran. Efter en saadan Levevis er der ingen Rimelighed

Folk, og naar de ikke ogsaa har slugt ham, saa er det kun fordi de ikke har kunnet faa ham ned; de har vel ogsaa nok vidst, at lige saa snart vi civiliserede Europæere hørte fra ham, vilde vi sluge ham meget hurtigere, end de selv kunde gjøre det. Hv^d jeg allermest beundrer hos ham, ' 'det er hans gevaltige Mod. Saadan at gaa

mig bitterlig ondt, om han fik „ikke bestaaet" til den Prøve, han selv sætter sig paa. Saa maa gjærne Boulanger, der foreløbig har slaaet sig ned i Bryssel, fortsætte paa sin Rejse Verden rundt. Han er færdig; det er meget kjønt af ham at fortælle, han kan dansk, men man skal ikke tro paa ham alligevel. Men der er en anden Rejsende, jeg tror paa. Det er ingen anden end vor egen rare, kjære, gamle, flinke, levedygtige Hval. Det er et anderledes Dyr end et almideligt Menneske, det er et Dyr, man faar Respekt for. A f en død Hval at være, har jeg sjæl­ dent set noget mere sejglivet. Hvor den kan farte om. Da den opgav sin indbringende Plads hos Lautrup, troede vi alle, det var for at gaa til et andet og noget bedre Liv. Men pyt! Siden har den som den lebendigste Handelsrejsende faret det halve Europa rundt, den har været i Berlin og i Wien og nu tager den snart til Paris. Den vil naturligvis være med til Udstil­ lingens Aabning ligesom alle vi andre. Hvis det virkelig er Hvalens alvorlige Hensigt, saa synes jeg, vi paa Forhaand burde opgive al anden Deltagelse i Udstillingen. Vi kan ikke faa nogen bedre Repræsen­ tation end Hvalen. Den vil stikke selve Eiffel-Taarnet. Alverden vil se det dejlige Dyr, alle vil tale om det, gjennem alle Blade 5 Guldsmed Nicheisen’ er og et Par Voxdugs- meyere, de vilde dog aldrig kunne hamle op med Hvalen hin lange. Og skulde det ske, hen paa Slutningen af Udstillings-Sæsonen, at Paris blev træt af Dyret og ønskede at se andre danske Pro­ dukter, saa har vi Gudskelov en sidste Trumf paa Haanden: Ferd. Schmidts Skønhedskonkurrence, der knuste Klampenborgs, som atter langt vilde være kommen til at knuse Spa’s. Kuk. Indho ld . Illustrationer : Fra Cirkus Varieté — Vort Familieliv. — Roforeningen „Skjolds" nye Baadehus. — Prins Christian som Student. — En Revolvermand paa Kongens Nytorv. — Kvindelig Pip. — Brand i Raadhuset. — Kap­ tajn Dan Fischer. Telcst: Fra Cirkus Varieté. — Guld og Glimmer. — Vore Billeder. — Kongens Fød­ selsdag. — Dagmartheatrets Primadonna. — Meget i faa Ord. — Hr. Zoppes Kjærligheds- Æventyr (illustr.). — Uge-Revue (illustr.). — Avertissementer. Redaktør og Udgiver: Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 24. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22 . K. vil det lille Danmarks store Hval faa hædrende Omtale og ved selve Ud­ stilingen vil den maaske faa den første og største Guldmedalje. Om vi saa havde 10 Ph. Schoue r derovre og

uden at fortrække en Mine og snart træde Elefanter ihjel, snart faa en Slange op ad Benene, snart en Abekat i Ho­ vedet, det kan jeg lide.

Og saa det allermest beundringsværdige: ikke at være bange for at gaa igjennem en mørk Skov midt om Natten. Enten maa jeg være mindre modig end Stanley, eller ogsaa har han aldrig gaaet gjennem Dyrehaven efter Kl. 10 Aften. Det maa lige godt være helt Grin at have gjort den Provins-Tournée med ham. Der maa væie noget kildrende i, hvert øjeblik at støde Næsen tilblods paa et milehøjt Bjærg, som ingen Kat har set før, eller pludselig gaa paa Hovedet i en uanet Sø, der efter et løst Skjøn er omkring 61279 Kvadratmile stor, og paa det dybeste Sted maaler 5 Fjer­ dingvej. A t han har været nøgen, naar han er gaaet i Søen, kan jeg forstaa, for det er det sundeste, men at han ogsaa har været det, naar han har spadseret i Skoven, det finder jeg stødende. Gaar inaaske nogen af os andre nøgne, naar vi, der kun har Tid til den Fornøj el.se en Gang om Ugen, tager i Skoven om Søn­ dagen? Nej tverimod, vi tager netop vores pæneste Tøj paa. Og det er vel Stanleys Mening i det mind­ ste at gjælde for en dannet Mand? Han maa dog vide, hvilke Hensyn man skylder Kvinden, 3 elv dybest inde i Skoven, og hvis de Kvinder derovre da ikke er rent udannede, saa har de forhaabentlig ogsaa den Følelse, der er Kvindehjærtets skjønneste Pynt, Blu­ færdigheden. Men muligvis ogsaa Stanley selv overdri­ ver lidt og ikke just siger den nøgne Sand­ hed. Nøgen mener maaske kun noget som f. Ex.d’Arti, denbekjendte Sangerinde fra Cirkus. Men hvad han saa mener, modig er og bliver han alligevel. Og det gjør helt ondt i Hjærtet at hore ham fortælle, hvad han vil arbejde sig igjennem Afrika med: to Hatte, en Flonels Skjorte og fire Par Støvler. Der er ikke mange,

"x- for, at han kan taale at / nyde den Champagne, , _ Mumm har sendt ham; ét er sikkert nok, at herhjem kommer han ikke efter den Sending uden med en Bjørn;

men heldigt er"det, at den Hvid-Bjørn, han kommer med, ikke er en Bjørn, han skal trække med, men en, som tverirnod trækker med ham. Hvordan han saa kommer, skal han blive modtaget med aabne Arme. Et er han i i det mindste sikker paa herhjemme ovenpaa

al den megenChampagne, en rigtig god og stærk Kop Kaffe. For Gamél er ved Gud en gentil Mand, der ikke er bange for at lægge ud paany engang. Jeg er ellers lidt i

Vildrede med, hvorfor Hansen skal være saa­ dan en forfærdelig berømt Mand. Hvad er det, han har gjort? Løbet let hen over Grøn­ land, ikke sandt? Herregud, det har vi jo allesammen gjort, allerede mens vi gik i Skole. Saa er dog Stanley en anderledes Karl. Han har ogsaa løbet et Par Mil, men han har ikke haft engang saa meget som et Par Skier paa, han har løbet paa de rene, skære bare Ben. Han har fældet Dværg-Mennesker og væltet Kæmpetræer, han har ikke været bange for at lade Kannibalerne æde alle sine

der nøjes med den Ba­ gage i Vadsækken, naar de rejser Afrika igjen­ nem. Og naar man selv har et Par gamle Frak­

ker hængende, som Stanley meget godt kunde tage i Skoven med i Afrika, men derimod kun et eneste Par tyndslidte Støvler, saa kan man ikke undgaa at faa en Følelse af, hvor underligt det er fordelt her i Verden. Naar han nu bare kommer ordentlig fra det ligesom Prins Christian. Det vilde gjøre