S_Gazetten_1889

112

Nr. 14

U g e - R e v u e . Saa skulde da ogsaa den Ulykke times vort elskede Fædreland. Sommerens store Sukces, Sæsonens mæg­ tige Trækplaster, Holilenbergs geniale Tanke, vort Haab, vor Længsel, vort et og alt: Skøn­ hedskonkurrencen — den er opgivet, færdig. Den er gaaet i sin Moder igjen, eller ret­ tere Hohlenberg har taget den i sig. Mens

a _ _ _ noget helt andet. De skulde sidde paa Rad langs med den lange Promenade-Gang. Eller maaske var det nok saa heldigt, om de arran­ geredes rundt i Haven, spredt mellem hinanden, paa Plænerne, midt i Blomsterbede, paa Ve­ randaer og i Koncertsalen. Utvivlsomt vil Rigsdagsmændene, med Smagspredte rundt i Haven, langt bedre gjøre siggjældende. Skulde en og anden gjøre sig lidt udtilbens, saa er der gode Raad derfor; for demvil det være mestpraktisk at indrette Bure eller have Lænke om Benene. Efter hvad der hændte den sidste Dag i Rigsdagen vilde det utvivlsomt vinde hele Nej, men saadan en Parade-Præsentation paa Klampenborg af alle Rigsdagsmændene med begge Formsendene i Spidsen vilde være Behandling; men man kunde i saa Fald vel nok finde paa en anden Behandling, der kunde tiltale ham. Men ellers at skulle taale Vrøvl af Rigs­ dagen i Anledning af en saadan eventuel Konkurrence — den er jo ikke fastslaaet endnu — kunde der ikke være Tale om. De Godtfolk maa ikke glemme, at de er til for Folkets Skyld, og ønsker Folket paa nært Hold at se sine Repræsentanter, ja, vil det baade se og føle paa dem, saa har d’Hrr. at bøje sig. Og tro mig, — Folket vil se dem. Blot Tanken kommer frem, vil den hurtig falde i god Jord. Naar Turistforeningen engang har tabt Lysten til at danse alle sine Penge op, burde den gjøre denne Idé til sin. Re­ klamere for den allevegne, avertere paa Spor­ vogne og Jærnbanestationer i Ind- og Udland. Ti ogsaa de fremmede vil kunne trækkes hertil i Mængde, naar de hører, de kan faa Lov at se hele den danske Rigsdag, denne mærkværdige. Institution, som de har hørt slider som Bæster i 6 Maaneder paa en Fi- nantslov, skjént de godt ved, at der ikke kommer noget ud af det, se den ordentlig efter i Sømmene. Jo saamænd vil det more dem at gaa rundt i Haven og snart falde over en Ven­ stremand, snart støde paa en Højremand, snart finde en Dansker oppe imellem Grenene paa et Træ, snart en Europæer midt i et Blom­ sterbed. Men kjønt og flot maa det arran­ geres, det er Betingelsen for en Sukces. For HøjrepressensTilslutning at se Andfæ præsenteret med en Lænke om Be­ nene. Han var ellers i Stand til at spolere det hele for Anstalten. Tvivl­ somt er det jo nok, om han vilde finde sig i den

For Tang vil den naturligste Plads være nede ved Strandpaviliorien. Alt vel overvejet, vil der kunne skabes noget, vi kan have Ære af. Selvfølgelig bør dog en Katalog ikke savnes. Med Angivelse af, til hvilken Gruppe hver enkelt hører, eftersom det for udenforstaaende er noget vanskeligt at følge Parti-Udviklingen paa Rigsdagen. Skik og Brug er det jo, at Venstre danner nye Grupper, hver Gang Rigsdagen samles. Og disse Grupper har da. til Opgave at genere hinanden saa meget, som paa nogen Maade muligt Samlingen igjennem, hvorefter de, naar Rigsdagen sen­ des hjem, grupperer sig om igjen. Væsensforskellen mellem disse Grupper er Tallene. Den ene hedder de 27, den anden de 33. Da de 27 imidlertid varierer en Del, snart gaar en af, snart kommer der to til — det er ligesom Humøret er til — og de 33 nok i Reglen kun er 32 — der er enkelte blandt dem, der slingrer uafbrudt fra den ene Side til den anden — skal man ikke be­ stemt holde sig til Tallene. Jeg øver mig i denne Tid i de ny Grup­ per. Men det er forbandet svært at lære. Jeg tror dog nok, det er rigtigt, at P. Peder­ sen høier til de 27, S. Pedersen til de 33, M. Pedersen til de 10 Bergere, medens L. Pedersen foreløbig staar midt imellem. Hvad Rigsdagen ellers angaar, kan jeg ikke forstaa, at man bliver ved med det Vrøvl, at den provisoriske Finantslov ikke er ordinær. De Folk, der siger det, véd ikke, hvad de taler om. Saalænge jeg har givet mig af med Politik, har de provisoriske Finanslove været ganske ordinære, og hvis de ikke har været det før, er de det sgu nu. Det er den 7de provisoriske, vi her faaet, og havde vi ikke faaet den, vilde jeg have kaldt det ekstraordinært. Skulde der være nogen Venstremand, der ikke vil indrømme det, saa er det ogsaa ligemeget. Venstre er lige godt for det. Jeg er svært glad over de Love, de har vedtaget i Aar. Navnlig er der en, der er god. Det er Bonus. Jeg har i de sidste 14 Dage været til 6 Bonus-Middage. Og de var ikke billige. K u k . Indho ld . Illustrationer: Fra „National". — Vort Familieliv. — Et blodigt Slagsmaal. — Gym­ nastik-Konkurrencen i Cirkus. — En opsigts­ vækkende Anholdelse. — Vild Kjørsel. — Knivslagsmaal. Amazoner. — En Luftens Røver. Tekst: Fra „National". — Guld og Glim­ mer. —■Vore Billeder. — Velgjørenheden i Kasino. — Naar Referenterne har Ordet. — Meget i faa Ord. — Lehmann med Skudet igjennem Hovedet (illustr.). — Uge-Revue (illustr.). — Avertissementer. Redaktør og Udgiver: Valdemar Gøtsche. Expedition: Klosterstræde 24. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.

han nu kan sidde derude paa Badeanstalten og y svømme i Fotografier, *,»<^,.7 sidder vi andre tilbage me(i Smerten, alle vi, 7 der har været dumme

nok til at tro paa, at det var Billet mrkt. „Alvor."

Lohse og de andre Guder maa vide, hvor det er faldet ham ind at falde af paa Skjøn- heds-Konkurrencen Han fortæller selv i alle Bladene, at den havde „de allerbedste Ud­ sigter" til at kunne sige Spa’to til alle andre Konkurrencer, den vilde overstraale enhver anden, den vilde kunne staa sig endog ved Siden af selve Spa’s. Og saa gaar han hen og opgiver den Spas, fordi et Par herværende grimme Blade v^ir imod Skjønheds-Forevisningen. De Blades

Bedaktører fortjente selv at forevises; de kunde være sikre paa den høj­ este Præmie, en Penge- præmie, medForpligtelse til at benytte denne, til snarest muligt at skaffe sig andre Ansigter paa. Det vilde klæde dem.

Men derfor faar hverken vi eller de tu­ sinder af fremmede, der vilde strømme her til Byen, for at se de over den ganske Ver­ den. berømte nordiske Skjønheder i bunkevis paå Klampenborg, Haabet om, at den Glans, Udstillingen ifjor kastede over vort lille fat­ tige Land, skulde tage yderligere til ved den oplagte Klampenborg-Sukces, er glippet. Nu kan det for mig gjærne regne hele Sommeren i Aar, som det regnede i Fjor, jeg er ganske ligeglad, de kan, om det skal være, gjærne findeLampevejsmorderen, hvor utroligt det end vilde være, — det interesserer mig ikke enDøjt. Nu havde jeg engang sat mig de Kvinder i Hovedet, og jeg kan ikke faa dem ud igjen. Det har været min stadige, kjære, eneste Tanke, i Sammenligning med hvilken selve den fra Kasernen hjempermitterede Rigsdag intet betyder for mig. Hvis man endda i Stedet for den opgivne Skjønhedskonkurrence kunde faa en Rigs­ dagskonkurrence etableret. Ganske vist, det var kun et tarveligt Surrogat, og nogen egentlig jStø/ønAeds-Konkurrence vilde det vel næppe blive, thi hvor meget man end kan sige omRigs- dagsmændene, smukke er de ikke, selv om der glimtvis blandt dem findes enkelte rigtig nette Mennesker. Man kan jo nok se dem ude i Kasernen, men det er kun paa Afstand, og det er kun ved de allerhøjtideligste Lejligheder hele Kommercen giver Møde.

Eks. bør man anbringe Rosen smagfuldt midt i en Bunke grønt, Busk vil tage sig bedst ud fritstaaende paa en af Plænerne og Bajer bør stilles fikst op mellem et af de største Øl-Træer.