S_Gazetten_1889

111

G A rn B T T B K .

Nr. 14

faa og et godt Glas 01 dertil. Gaa De nu med Tjeneren, saa vil han an­ vise Dem et Værelse, hvor De kan sove i Nat. I Morgen skal jeg tage fat paa Deres Sag og bringe alt i Orden. Næste Morgen kom der et ridende Bud til Garnisonsbyen og meldte Kap­ tajn von Schmetterling. at Lehmann var fundet og paa Vejen dertil i Amt­ mandens Vogn. Kaptajnen vilde netop give Ordre til at have Haandjærnene parate, da en Vogn rullede frem for Døren, og han saa sin gode Ven, Amtmand Mun- ster sidde Side om Side med f orbry- deren Lehmann. Amtmanden havde en længere privat Samtale med Kaptajnen, og Resultatet heraf blev, at Lehmann Dagen efter blev stillet for en Kassations Kom­ mission, hvori Kaptajnen fungerede som Formand. Lehmann erklæredes „for stedse udygtig til al Krigstjeneste1 paa Grund af for ringe udviklede Aandsevner, og det fingerede Skud gjennem Hovedet, som han fik paa Felttjenesteøvelsen, bragte mere Lykke og Tilfredshed i en vis Grønthandlerskes Hjem i Strieg­ lau, end om hendes eneste Søn var vendt hjem som Sejrherre fra Metz eller Sedan, med Jærnkorset dinglende paa sit Bryst. „Gazetten“ s Abonnenter og Kjøbere bedes undskylde, at Bladet i Dag er trykt paa en anden Slags Papir, da vor nye Levering er bleven forsinket fra Fabrikken. Dagmartheatret. I denne Uge: Mandag: Frk. Albrechts Benefice: Bagtalelse eller Badet i Djeppe. De øvrige Aftener: Bagtalelse eller Badet i Djeppe. Etablissement National. I denne Uge opføres Rataplan eller Den lille Tambour. Den forlorne Mulat eller Manden fra Sydkarolina. ' Skønhedskonkurrencen el. Phonofotografen Guminesen drømmer, (i dette Stykke optræder Gené’s Balletselskab). Billetpriserne ere de sædvanlige.

i sit Kredsløb rendte lige i Armene paa et Par Skovbetjente, og blev bragt til den nærmeste By, en større Flække, hvis øverste Politimyndighed var Amt­ manden. Denne maatte først vækkes, men tjenstivrig som han var, stod han straks op, for persoulig at tage den Forrykte i Øjesyn. Den Fangne blev ført frem for ham, og han saa straks, at der her i maatte foreligge en Fejltagelse. „Men Mand,“ sagde han leende til den sønderknuste Lehmann. „hvordan i al Verden har De dog haaret Dem ad med at lave denne Historie og bringe hele Egnen i Oprør? “ Lehmann stirrede dumt hen for sig. Han havde ikke lavet nogen Historie. „Hvad hedder D e?1 spurgte Amt­ manden videre. „August Lehmann!1' „Født i — ? “ „Strieglau.“ „Hvad? Strieglau? Der, hvor Dusel­ floden falder i den blaa Isar?1 Lehmann nikkede vemodig. „Hvad hører jeg! Da kjender De maaske ogsaa Karoline Lehmann, den gamle Grønthandlerske paa Torvet? „Min Moder“ . nikkede Lehmann i smertelig Erindring om sit kjære Hjem. „Er det mulig,1 raabte Amtmanden overrasket. „Hun var jo Amme hos mig for mange Aar ..siden til mm ældste Datter. Saa De er en Søn af Karoline Lehmann? Ja, ja, August, saa maa jeg se at klare Dem ud af denne forbistrede Historie. Hvad hed­ der Deres Kaptajn?1 „Von Schmetterling1. „Naa, det var da et Held. Ham kjender jeg godt. Lad nu kun mig sørge for Resten.1 Lehmann sukkede. „Er der noget, De ønsker?1 spurgte Amtmanden. „Aftensmad1, stønnede Lehmann. Amtmanden lo. »Det skal De

havde han raset sig træt, saa faldt han hen i en fortvivlet Resignation og satte sig rolig til at overlægge sin Stilling. Da faldt der ham pludselig noget ind — han var sulten. Saa suiten, at Tarmene skreg i Livet paa ham. Det var et sikkert Tegn. Klok­ ken syv plejede han at spise til Aften, og hans Mave gik rigtig, bedre end det bedste Uhr. Klokken maatte alt- saa være syv og Forløsningstimen slaaet. Nu gjaldt det blot om at komme ud af Laden. Han dundrede paa Ladeporten og kiggede gjennem Sprækken ; men udenfor stod Bønderne og svingede deres Høtyve og Plejler. „Nu kommer han“ , lød det i Kor fra Banden, og Lehmann kunde let slutte sig til. hvad Resultatet blev, hvis han forsøgte at sprænge Porten. Haarene rejste sig paa hans Hoved ved Synet af disse vilde Skikkelser. „Gud hjælpe mig arme Menneske“ , stønnede han og tumlede foi færdet tilbage. De der udenfor vai endnu værre end Oversergenten. Saa lyste det paa en Gang op i hans fortumlede Hoved. Hvad om han forsøgte at gjennembryde den skrøbelige Lermur, der vendte ud mod Marken? Der laa Vejen til Frihed ham aahen. Med sin Sabel stak han Hul i Muren og brød saa meget ud som var nødvendigt, for at han kunde presse sig igjennem Hullet. Føist kiggede han ud. Alt var roligt. Dei laa en Brakmark for ham og ikke et Menneske var at se i Nærheden. Først et Kvarter efter bemærkede en Forbigaaende Hullet i Væggen, Flug­ ten blev opdaget og Forfølgningen begyndte. Hele Omegnens Befolkning blev underrettet om den truende Taie. Gendarmer fra de nærliggende Lands­ byer, Skovbetjente og Brændehuggere fra den kongelige Skov, Bønderkarle, gamle Mænd og unge Knægte alt var paa Benene, for at forfølge Flygt­ ningen. Det var dog maaske alligevel lyk­ kedes Lehmann at undkomme, hvis han ikke stadig var flakket om paa Maa og Faa, ukjendt som han var i Egnen. Han løb alt hvad han kunde, men hvad hjalp det, naar han snait løb lige saa langt tilbage, som han i det sidste Kvarter var løben frem? Saa endte det da ogsaa med, at han