S_GamleCarlsberg_1847-1897

KONGENS BRYGHUS

6 0

selv indrømme, hvorfor de følte den ukaldede Hjælp fra Slotsbryggeren som et Indgreb i deres Privilegium eller »Embede«, som det hed. P eter K lovman fik, som nævnt, Kongens Bryggeri i Forpagtning 1687. Han skulde naturligvis først og fremmest forsyne Hofholdningen med 01, men dernæst Kastellet og Flaaden. Han fik forskjellige Be­ gunstigelser, men maatte ikke sælge 01 til Mellemhandlere — Kroersker og Aftappere — i Byen, hvorimod det synes, som om han har haft Ret til at forsyne private (»particulaire«) Kunder. Men Manden har aabenbart været af et udpræget vindskibeligt Temperament og der­ hos lidet nøjeregnende i Valget af sine Midler. Ikke alene sad han Kongelig Majestæts Befaling i Henseende til sin Kundekreds overhørig, men han gjorde endog sine Kolleger Indpas i Næringen ved at under­ sælge dem og ved at sælge 01 paa Kredit og »Talleslokker«, som det hedder i Bryggeriaugets Klage over ham af 10. Januar 1688, altsaa alle­ rede Aaret efter, at han tiltraadte den kongelige Forpagtning. P eter K lovman kan saaledes siges at have indført i Bryggernæringen visse illegitime Greb, der have floreret endnu i vore Dage, og naar henses til de talrige og vidtgaaende Afarter af dem, der netop have været karakteristiske for de sidste 10—15 Aar af vor Ølindustris Historie, har Udviklingen klart godtgjort Sandheden af det gamle Ord om Forbandelsen, der hviler over de onde Gjerninger, og tvinger dem til stadig at avle ny Siethed. Derimod opfyldes det endnu ældre Ord om, at Sietheden dog tilsidst faaer sin Løn, ikke paa ham. Thi ikke alene tillades det ham samme Aar, uagtet han stilles under en vis Kontrol, at udvideJBryggeriet, men han, der 1687 har overtaget Forpagtningen som slet og ret P eter K lovman , er 1701 avanceret til »os elskelige Kommerceraad P eter K lovman «, hvilket ses af en Skrivelse af samme Aar, der atter er for­ anlediget ved Bryggeriaugets Klage, og som under Straf af Bøder for­ mener ham Salg til »nogen Kroholder, Værtshus eller Vinkjælder«. Han maa vel altsaa i sidstnævnte Henseende være en af de Undtagelser, der bekræfter Reglen.