S_GamleCarlsberg_1847-1897

POLITISK UAFHÆNGIGHED

5 6 3

Landsth. 1866 67, Sp. 2249 ff.). At han polemiserede stærkt mod Bane­ liniernes Anvendelse som Skillemønt i andre politiske Handler, vil man forstaa efter den ganske uprofessionelle Stilling, han indtager i Politik. Det fiemgaaer direkte af de under Omtalen af de vestjydske Baneanlæg citerede Steder og andre.

Allerede de fremsatte Citater vise, at J acob sen satte Sagerne over Partiet, og skjøndt vi ikke have kunnet erholde nogen afgjørende Op­ lysning om Grunden til, at han kun med Mellemrum deltog i det po­ litiske Liv og sluttelig helt trak sig ud af det, have vi det Indtryk, at det paa den ene Side stod i Forbindelse med de stigende Krav, hans For­ retning stillede til ham, men paa den anden Side ogsaa med den stedse mere om sig gribende Partistilling, Medlemmerne af vore lovgivende Forsamlinger indtoge ogsaa i de enkelte saglige Spørgsmaal, der burde løses uden Hensyn til det almindelige politiske Standpunkt. Denne Uaf­ hængighed, med hvilken han saae baade paa Sager og paa politiske Personer, kom frem i mange Tilfælde, men ganske særligt i to, der fik ham til at træde i Forgrunden som Modstander af bestemte Personer, dels Ministre, dels Andre, hvad der efter hans hele Natur sikkert kun er sket i Følelsen af, at han havde en bestemt Pligt dertil. Den første af disse, hans voldsomme Angreb paa den daværende (1865) Justits- og Kultusminister, skulle vi her forbigaa, fordi de i den odiøse Sag implicerede Personer endnu leve. Den anden derimod, som er ikke mindre karakteristisk for J a c o b s e n , er der ingen Grund lil ikke at fremdrage. Det er en Forespørgsel, han den 10. Januar 1863 stiller til Justitsministeren (se Rigsdagst. Folketh. 1862 63, Sp. 432.> ff.) og som lyder saaledes: »Anser den højtærede Justitsminister det for overensstemmende med Bygningsloven for Kjøbenhavn §§ 96 og 97, samt med Insti uxen foi 71*