S_GamleCarlsberg_1847-1897
POLITISK UAFHÆNGIGHED
5 6 3
Landsth. 1866 67, Sp. 2249 ff.). At han polemiserede stærkt mod Bane liniernes Anvendelse som Skillemønt i andre politiske Handler, vil man forstaa efter den ganske uprofessionelle Stilling, han indtager i Politik. Det fiemgaaer direkte af de under Omtalen af de vestjydske Baneanlæg citerede Steder og andre.
Allerede de fremsatte Citater vise, at J acob sen satte Sagerne over Partiet, og skjøndt vi ikke have kunnet erholde nogen afgjørende Op lysning om Grunden til, at han kun med Mellemrum deltog i det po litiske Liv og sluttelig helt trak sig ud af det, have vi det Indtryk, at det paa den ene Side stod i Forbindelse med de stigende Krav, hans For retning stillede til ham, men paa den anden Side ogsaa med den stedse mere om sig gribende Partistilling, Medlemmerne af vore lovgivende Forsamlinger indtoge ogsaa i de enkelte saglige Spørgsmaal, der burde løses uden Hensyn til det almindelige politiske Standpunkt. Denne Uaf hængighed, med hvilken han saae baade paa Sager og paa politiske Personer, kom frem i mange Tilfælde, men ganske særligt i to, der fik ham til at træde i Forgrunden som Modstander af bestemte Personer, dels Ministre, dels Andre, hvad der efter hans hele Natur sikkert kun er sket i Følelsen af, at han havde en bestemt Pligt dertil. Den første af disse, hans voldsomme Angreb paa den daværende (1865) Justits- og Kultusminister, skulle vi her forbigaa, fordi de i den odiøse Sag implicerede Personer endnu leve. Den anden derimod, som er ikke mindre karakteristisk for J a c o b s e n , er der ingen Grund lil ikke at fremdrage. Det er en Forespørgsel, han den 10. Januar 1863 stiller til Justitsministeren (se Rigsdagst. Folketh. 1862 63, Sp. 432.> ff.) og som lyder saaledes: »Anser den højtærede Justitsminister det for overensstemmende med Bygningsloven for Kjøbenhavn §§ 96 og 97, samt med Insti uxen foi 71*
Made with FlippingBook