S_GamleCarlsberg_1847-1897

BESKATNINGSPOLITIK

den revideres med visse Mellemrum (Sp. 4131: 10 Aar) for at man kan gi ibe Bygningens foi anderlige Indtcagt. Han vil have Bygningsskatten bestemt saaledes, at man først beskatter den Værdi, det har kostet at faa Bygningen opført, og derefter eventuelt giver et Tillæg paa Grund af Bygningens Beliggenhed. Beliggenheden vil han altsaa have beskattet gjennem Bygningen og ikke gjennem Grundstykket, hvilket han ud­ trykkeligt motiverer ved, at Grundstykket kan være forskjelligt bebygget. Det ses let, at dette kun er et bestemt Udtryk for, at han ikke vil have Formuen beskattet, men kun Indtægten. Men selv om man var enig med ham heri, kunde man dog ikke betegne hans Slutning som konsekvent, thi dersom et Grundstykke slet ikke var bebygget, men f. Ex. paa Grund af Kvarterets Bebyggelse steg i Værdi i et Aar, maatte denne Værdistigning jo dog kunne bogføres som en Indtægt, der alt­ saa forblev skattefri saa længe Grundstykket henlaa ubebygget. Han fastholder da heller ikke ubetinget sit Standpunkt, idet han, som sagt, vel hævder, at medens Bygningsskatten bør revideres fra Tid til anden, gik det bedre an at fixere Grundskatten; dog bør ogsaa denne kunne ændres, saa den ikke kommer til at hvile som en uforanderlig Prioritet paa Grunden. Ingen af disse Skatter bør altsaa være absolut uforander­ lige. Bygningsskatten dog mindre endnu end Grundskatten, hvoraf følger, at heller ikke Forholdet mellem dem bør være stabilt. Disse ere de Grundtanker, der gaa igjennem J acob sen s Betragtninger om Beskatning, saavidt de komme frem i Rigsdagen. At han vil have Skatteevnen lagt til Grund for Beskatningen, er jo kun i Overens­ stemmelse med den Theori, der netop brød igjennem her i Iredserne, og at han hist og her viser nogen Tendens i Retning af Progressivitet, er jo kun en Følge af hans Udgangspunkt, fra hvilket man logisk naaer til Progressionen, endogsaa i meget stærkt stigende Skala. Nu er man jo ved at komme bort fra Skatteevnetheorien og tilbage til den gamle Nyttetheori, dog med en rigtigere Begrundelse, ikke Atomi­ sternes Kontraktforhold mellem Stat og Individ, men Nødvendigheds- 71

A. F raenkel : Gamle Carlsberg