S_GamleCarlsberg_1847-1897

LAUGSARTIKLERNE AF 1687 (MED OMGANGSBRYGNINGEN) GJENINDFØRES DEN 12. MARTS 1723

4 6

meens Regimenter« have næppe entlediget ret mange Gemene, der vare i Stand til at kjøbe en Bryggergaard eller som ejede de 2000 Rdlr., der vare Betingelsen for at nedsætte sig som Brygger. Motiverne til Frimester- bevillingerne vare dels militære Hensigtsmæssighedshensyn, idet man vilde sikre sig militære Haandværkere til enhver Tid, og her behøvedes Bryggerne ikke, dels var det almindelige humane Hensyn overfor af­ skedigede Soldater og andre Ubemidlede, og her vilde en Brygger­ bevilling være bleven uden praktisk Betydning. 1687 altsaa modtager Bryggerlauget sine grundlæggende Artikler, der ved Begyndelsen af Aarhundredets sidste Decennium modificeres, idet navnlig Omgangsbrygningen falder bort ved Forordningen af 21. Januar 1690. I O l d e s l o h e i H o l s t e n , hvor Bryggerlauget var organiseret i Over­ ensstemmelse med det kjøbenhavnske Laug, bibeholdtes derimod Om­ gangsbrygningen. At denne i det Hele stemte med Laugets egne Ønsker og de enkelte Bryggeres Opfattelse af deres Stilling, ses af de jævnlige Petitioner til C h r i s t i a n V ’s Efterfølger om atter at indføre Omgangen. Derimod havde Regjeringsmyndighederne og i Begyndelsen ogsaa Kongen en anden Opfattelse. Kancelliet, under hvem Spørgsmaalet laa, udtaler, at »Bryggerhandelen maatte anses for en Commerce, hvorved Enhver gjorde sit Bedste, hvad enten de vare Faa eller Mange. Om nogle af Bryggerne ogsaa af Mangel for Næring endelig maatte gaa under, var venteligt, at andre kom op i deres Sted.« Kongen sluttede sig, som nævnt, først til denne Opfattelse, men trængt af Lauget, i hvilket de mindre Duelige aabenbart have været i Flertal, gjorde han dog ved For­ ordning af 12. Marts 1723 et Forsøg paa atter at indføre Omgangs­ brygningen, idet han gjenindførte Laugsartiklerne af 1687. Uden Tvivl har Drivfjederen med Hensyn til Laugets Ønsker om Omgangsbrygningens Gjenindførelse været visse mindre heldige Egen­ skaber, der vare Laugenes uadskillelige Følgesvende i Forfalds­ perioden. Som altid, hvor man ved ydre Tvang eller Beskyttelse søger at sætte Bom for en naturlig Udvikling, opnaaer man dog ikke at faa