S_GamleCarlsberg_1847-1897

547

KOMMUNALPOLITIK

det vil have den moralske Støtte, som intet Politi, om det er nok saa godt ordnet, kan undvære hos Befolkningen«. Fremdeles forlanger han, »at Begrændsningen af Politimagten bliver bestemt ved Lovgivningen«. Senere, ved Behandlingen af det Lovforslag der dannede Grundlaget for den nuværende Ordning af Kjøbenhavns Politi, deltog han ivrigt i Debatten (se Rigsdagst. Folketh. 1862, Sp. 3735 tf., 4351 ff. o. a. St.). Han var Medlem af det Udvalg, der nedsattes i Sagen, og gjorde de oven­ for fremsatte Synspunkter gjældende. Lejlighedsvis antyder han, at han ogsaa paa dette Omraade anser en Ordning som den engelske, hvor Borgerne i extraordinære Tilfælde kunne indkaldes til Polititjeneste, for den rigtigste. Det bør bemærkes, at han ser klarere paa Udvik­ lingen end andre Medlemmer, idet han, i Modsætning til disse, strax vil have Politiets Rammer fastslaaede i deres nuværende Omfang, navnlig 3 og ikke 2 Politiinspektører. Ogsaa forudser han, at de Sager, der skulle behandles i den offentlige Politiret, ville blive for talrige. Medens de her omhandlede Forhold angaa selve den kommunale Styrelses Organisation, faaer J aco b sen i sin Egenskab af Rigsdagsmand Indflydelse paa og Lejlighed til at udtale sig om en Række al andre Sager, der henhøre under Kommunen uden dog at have organisk Be­ tydning for den. Her maa i første Bække nævnes Ordningen eller rettere Omordningen af Kjøbenhavns Brandvæsen, som J a cob sen hele sit Liv igjennem omfattede med varm Interesse. Brandvæsenet i Kjøbenhavn maatte ligesom i alle andre Byer vente paa en rationel Organisation, indtil Byens Styrelse og Budget fik en saadan Fasthed og et saadant Omfang, som karakteriseiei modei ne Bykommuner, og indtil den tekniske Udvikling naaede det Punkt, hvor ikke alene Sluknings- og Bedningsvæsen virkelig kunde tage en Kamp op med en større Ildløs, men hvor Efterretningsvæsenet ud- 69*