S_GamleCarlsberg_1847-1897

5 4 6

KOMMUNALPOLITIK

aflægge for Kommunens Midler, fra at tage Sæde i den Forsamling, som netop skal kontrollere deres Embedsførelse Den ærede Mi­ nister udtalte, at naar Vælgerne alligevel vilde vælge saadanne Mænd, kunde man jo ikke have noget imod deres Valg. Jeg troer imidlertid, at dette er en temmelig urigtig Betragtningsmaade; thi Loven skal just værge imod Fejlgreb, mod Misbrug, mod de Fejl, der kunne begaaes af Uerfarenhed. Det er ikke enhver Vælger, der er i Stand til at se Betydningen af, at det forhindres, at en Mand, der kan være over- maade populær, som man holder meget af, og som er meget yndet i sin Kreds, kommer til at indtage en falsk Stilling i Kommunalbestyrelsen derved, at han paa en Gang er lønnet og ansvarlig Embedsmand og Deltager i den kontrolerende Myndighed.« J a c o b se n s hele Syn paa Borgerens Pligter og Bettigheder i Forholdet til Stat og Kommune præge naturligvis ogsaa hans Udtalelser under Behandlingen af de Lovforslag angaaende Omordningen af Kjøbenhavns Politi og af Kriminal- og Politiretten, som han kommer til at deltage i under sin Bigsdagsvirksomhed. I 1861 (se Rigsdagst. Folketh. 1861, Sp. 1290) bemærker han under Forhandlingen om Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret: »Ligesaa vist som Mangel paa Frihed, om der ogsaa er Orden, fører til Despotisme, ligesaa vist fører Frihed uden Orden til Anarki.« Med den Udvikling i Kommunen, man for Tiden staaer paa, mener han ikke, at denne selv kan betrygge baade Friheden og Ordenen ved sit Politi; forhaa- bentlig vil det blive saaledes, men endnu maa Stat og Kommune virke sammen paa dette Omraade. Dog ønsker han ogsaa her, at Kommunen stø i e Indflydelse, navnlig at Politichefen indstilles af den samlede j nixmnalbesh, relse og staaer under og ikke ligestillet Overpræsidenten. Derved, udtaler han, »vil baade han og det Korps, der kommer til at staa under ham, have en ganske anden Betydning i Borgernes Øjne, end naar han bliver udnævnt udelukkende af Statsmagten. Politiet vil derved nyde en ganske anden Tillid, og, hvad der er det Vigtigste,