S_GamleCarlsberg_1847-1897

UDENRIGSPOLITIK FRA 1855 TIL 1864

522

betragter han Adskillelsen med Sorg, men indser, at den paa Grund af fremmed Indblanding er bleven nødvendig, hvis det skal blive muligt for os »at aande frit« og baade for os og Holsten atter at komme i Udvikling. Foruden at Adskillelsen er bleven en Nødvendig­ hed, mener J a c o b s e n , at den Frihed, der er given Holsten ved For­ ordningen af 30. Marts 1863, betegner den eneste Vej, ad hvilken Lands­ delene atter kunne komme i Forbindelse med hinanden. Kun ved at Hertugdømmet faaer sin Frihed, vil man nu kunne haabe, at det vil naa til Erkjendelse af den Nytte ogsaa det har af Forbindelsen med Danmark , der altid bør staa det aabent, naar denne Erkj endelse vaagner. Forfatningen af 2. Oktober 1855 stod ikke længe uanfægtet. Det var Hol­ stenerne, der med det tyske Forbund og den tyske Eenhedsbestræbelse i Ryggen brød ind paa den. Paaskudet var, at den hverken eller sin Tilblivelsesmaade eller efter sit Indhold var i Overensstemmelse med »Aftalerne af 1851—52« (se Side 504). Stadig hang en Exekution af det tyske Forbunds Tropper over Hovedet paa os. H a l l slog da ind paa en Politik, der samtidig skulde tilfredsstille Holsten og Tyskland og stille os frit i vor indre Politik ved en successiv Udsondring af Holsten og Lauenburg. Det første Skridt gjordes ved Forordningen af 8. No­ vember 1858, der ophævede Fællesforfatningen for disse Landes Ved­ kommende, det næste ved den ovenfor omtalte Forordning af 30. Marts 1863, der gjorde Udsondringen saa effektiv som overhovedet muligt. Men heller ikke dette hjalp. I F r e d e r ik VII s t rontale til Rigsraadets overordentlige Samling i 1863 i hvilket Aar J acob sen var bleven kongevalgt Medlem af Rigs­ raadets Landsthing — hedder det: »Uagtet Vor Kundgjørelse at 30. Marts d. A. gaaer ud paa saavidt muligt at tyldestgjøre horbundets Fordringer ved at indrømme dette vort Hertugdømme en større Selvstændighed og Frihed, lade de Med- delelser, \ i derom alt have modtaget fra de tyske Stormagter, ingen Ivivl om, at ogsaa denne Foranstaltning vil blive anfægtet. Dette skal