S_GamleCarlsberg_1847-1897

JACOBSENS AFSTEMNING OVER FÆLLESFORFATNINGEN AF 2. OKTOBER 1855

521

Hærafdeling og sit eget Finansvæsen, hvorhos Kongen delte Lovgivnings­ myndigheden i de tilbageblevne Fællesanliggender med de holstenske Stænder. Denne Kundgjørelse og dens Virkning i Holsten og Tyskland omtales af Kongen i Trontalen ved Rigsraadets Aabning i 1863, og Raadet beslutter Indsendelsen af en Adresse til Kongen, der udtaler dets Tilslutning til H a l l s Politik (se nedenfor). J acob sen er Medlem af det Udvalg, hvortil Adressen henvises, og under Debatten om den er det, at han nærmere motiverer sin Afstemning over Fællesforfat­ ningen af 1855 (konf. Rigsr. overordenti. Saml. 1863, Sp. 239). Han gjør en Slags Undskyldning, fordi han betragter Spørgsmaalet om Holstens Udsondring fra et materielt Standpunkt, men hævder samtidig, at dette af Mange ikke vurderes højt nok. »Jeg har,« fortsætter han, »ganske vist ikke været blind for de store Ulemper, de store Farer, som ere forbundne med en Fællesforfatning imellem det tyske Forbunds­ land Holsten og et udenfor Forbundet staaende Rige, men paa den anden Side troer jeg, at der er Mange, som undervurdere den Vigtig­ hed og Betydning i materiel Henseende og i mange andre Henseender, som en Forbindelse med Holsten har. Jeg har derfor i sin Tid som Medlem af Rigsdagen med fuld Overbevisning stemt for de Grundlovs­ forandringer, som vare nødvendige for at gjennemføre Fællesforfatningen, idet det var mit Haab og min Tro, at denne Fællesforfatning vilde være i Stand til at sammenknytte det ved Oprøret sønderrevne Baand mellem de forskjellige Dele af Monarkiet, og at det vilde være til Held og Lykke for samtlige Dele af den hele Befolkning.« Det ses altsaa her, at det i væsentlig Grad har været økonomiske Hensyn, der have dikteret J a co b sen hans Afstemning over Fællesforfat- ningen af 1855, og det vidner til Fordel for hans politiske bon sens, at han forstaaer Betydningen af disse Hensyn for den danske Nation og lader dem paavirke sine Overvejelser. Naar han nu gaaer i modsat Retning, idet han giver en Politik sin Tilslutning, der netop vil en Udsondring af Holsten , er det fordi hint Haab er bristet. Ogsaa nu

A . F r a e n k e l : G a m le C a r ls b e r g

®