S_GamleCarlsberg_1847-1897

NORDTYSKE EXPORTØLSORTER

2 3

Om Jomfruerne S ig r id og H e l e n e bemærkes forklarende, at de vare syge. De drak derfor Intet til Frokost og tilsammen kun 5% Pot til Middag, samt 4 Potter til Natøl ( T r o e l s L u n d p. a. S.). Overfor denne Konsum kan Formaningerne i P e d e r P a l a d i u s ’ Visitatsbog (1540) om ikke at besøge »Ølkonens« Hus ikke undre. — Se særlig Side 85 ff., hvoraf det ogsaa fremgaaer, at det var tysk 01, man drak dér. Almuens Konsum af 01 her, har som sagt været tilfredsstillet af hjemmebrygget dansk 01, men om Øltilvirkning som organiseret In­ dustri børe vi Intet før C h r i s t i a n IF s Tid (1513—1523). Da det danske 01 var slet og lidet alkoholholdigt, har det ingen Rolle spillet som Beruselsesmiddel. Dette var derimod Tilfældet med det tyske 01, der nødes af de mere Velstillede, og ved ganske enkelte Lejligheder, navnlig ved Bryllupper, af den lavere Borgerstand. De Arter af tysk 01, der indførtes til D a n m a r k og forøvrigt til Norden i det Hele, vare utallige. Hver nordtysk By frembragte sit eget Slags. Der var Lybækker, Rostocker, Wismars, Sundisk (Stralsund), Kolbergsk, Barst (fra B a r t h i P o m m e r n ) , Pryssing (Preussisk) og Dan- ziger 01. Der var fremdeles fra Nordsø-Byerne: Emst, Bremer og Hamborger 01. Der var endelig Brunswiger Mumme, Kakabille, der ogsaa bryggedes i H o l s t e n , og den i det 16. Aarhundrede i H a n n o v e r opfundne ny Art: Brøihahn, Bryhan eller Bryan, som det her skrives. Ind­ førselen androg mange Tusind Tønder aarlig. Af de endnu bevarede svenske Toldregnskaber kan man drage Slutninger til de lignende For­ hold i Danmark. Alene til K a l m a r indførtes saaledes Aar 1551 toldfrit 3654 Tdr. og Aar 1558 toldpligtigt 2242 Tdr., foruden hvad der som Pryssing kom i Fade. Ølindustrien i N o r d t y s k l a n d havde i det 16. Aar­ hundrede en Blomstringstid, hvis tekniske Resultat, som vi skulle se i Afsnit III, overførtes til B a y e r n i samme Aarhundrede, medens Tredive- aarskrigen derefter ødelagde denne Industri som Erhvervslivet over­ hovedet i N o r d t y s k l a n d . Først i sidste Halvdel af vort Aarhundrede har Ølindustrien atter hævet sig her, baaren af det tekniske Frem