S_GamleCarlsberg_1847-1897

RENGJÆR

2 2 9

andet Nedsvalings- og Iltningssystem blive forholdsvis virkningsløst, saalænge man ikke var videre i Gjæringskjælderen, end at denne selv var Arnestedet for Infektion. Men heller ikke den Renholdelse af Gjæringskjælderen, som er bleven mulig efter Indførelsen af Kulde- maskinerne, skaffede tilstrækkelig Sikkerhed. Denne opnaaedes først ved Indførelse af den rene Gjær. Disse tre Ting: IV edsvalingstekniken, den rene Gjær og Kuldemaskinerne høre derfor, sete fra et vist Syns­ punk t, sammen, men vi behandle dog kun de to første under eet Af­ snit: »ren Gjær«, fordi Kuldemaskinerne, sete fra et maskinteknisk Synspunkt, danne et Hele for sig. D. REN GJÆR Da Jacobsen i 1845 vendte tilbage fra sin Rejse til München , førte han med sig en lille Portion (c. 2 Potter) Paasætgjær fra G. S ed l­ mayrs allerede dengang berømte Bryggeri. Til Trods for de uudviklede Samfærdselsforhold, lykkedes det ham at skaffe den hjem i god Behold, og med den indledte han Undergjæringen i sit daværende Bryggeri i Brolæggerstræde. Gjær, avlet efter denne Modergjær, flyttede han med sig ud til det ny Bryggeri, Carlsberg , som han opførte i 1847, og ved derfra hidrørende nye Generationer er den samme Gjær forplantet gjennem Aarene saaledes, at den allerstørste Del af det 01, der siden da er udgaaet fra Gamle Carlsberg — og iøvrigt ogsaa fra de fleste andre danske Undergjæringsbryggerier, som forsynede sig med Gjær fra Gamle Carlsberg — er brygget med d en1. Brygningen af det undergjærede 01 foretoges — som det fremgaaer af Tabel VI (Side 256—259) — navnlig i Begyndelsen af Bryggeriets Be- staaen kun i den koldere Del af Aaret. Driften var altsaa ikke kontinuerlig. Der fandt Standsninger Sted paa indtil 6 Maaneder, i hvilke der ikke 1 Naar her er brugt Betegnelsen »den samme Gjær«, menes selvfølgelig ikke den samme Gjærart. Gjæren bestod dengang paa Carlsberg, ligesom alle andre Steder, af en Blanding af flere Arter, og 0111 Sammensætningen vidste man Intet.