S_GamleCarlsberg_1847-1897

BRYGHUSET

222

dæmpes stærkt. Resultatet heraf bliver altsaa meget uheldige Forhold mellem Ildpaavirkningsflade og Ristareal ved direkte Fyring under Bryggekj edler. Medens man ved de moderne Vandrørdampkjedler, der anvendes i Centraldampanlæget paa Gamle Carlsberg (se Side 191 tf.), har et For-* hold mellem Ristareal og Ildpaavirkningsflade som 1 : 43, vil, efter Schwackhofer, Forholdet ved Mæskekjedler stille sig som 1 : 6 å 1 : 10, og ved Urtkjedler som 1 : 12 å 1 : 20. Schwackhofer angiver, at man af denne Grund kun kan opnaa at udnytte 30—40 pCt. af Kullenes Brændværdi ved direkte Fyring under Bryggekj edlen, medens man ved et rationelt Dampanlæg udnytter indtil 72 pCt. Det var altsaa et teknisk Fremskridt af stor økonomisk Betydning, man opnaaede, naar man forlod den direkte Fyring og ophedede Bryggekj edlerne ved Hjælp af Damp, som tilførtes dem fra økonomisk arbejdende Damp- kjedler, hvad ogsaa Forsøg, der i 1892 og senere ere anstillede paa Gamle Carlsberg , tilfulde have godtgjort. Den Dampmængde, der her er medgaaet til et Bryg, kan findes ved Vejning af den i Enveloppen til Vand fortættede Damp, idet samtidig saavel det fortættede Vands Temperatur som Trykket af den anvendte Damp bestemmes gjennem en lang Række Iagttagelser. Dette har man gjort med følgende Resultat. Naar man til et Bryg anvendte 2480 Kilo Malt, og heraf erholdt i Iijedlen efter Kogningen 128 Hektoliter Urt, havde man hertil brugt 2750—2800 Kilo Damp1, som i Bryggeriets Dampkjedler udvikledes af 273—278 Kilo Wales-Kul. Hvor rationel nu selve Dampkogekjedlernes Konstruktion er, ses af omstaaende Tabel V, i hvis øverste Talrække fmdes de Varmemængder, angivne i Gramkalorier, der efter Beregning medgaa henholdsvis til Opvarmning og Fordampning af de Vædskemængder, hvorom her er Tale. Den anden Række Tal angiver den Varmemængde, der efter 1 Herved er ikke taget Hensyn til den —iøvrigt ringe —Kondensation af Dampen i Hoveddampledningen.