S_GamleCarlsberg_1847-1897

BRYGHUSET

2 1 7

videre et S ikar , hvori Urten befries fra Maltskallerne og andre uopløste Dele, og endelig en lukket Humlekjedel til Dampkogning, hvori Urten koges sammen med Humlen. Der skal nu nærmere blive gjort Rede for den Udvikling, der har ført til Anvendelsen af disse Arbejdsmaskiner.

C. BRYGHUSET

Ved Carlsbergs Anlæg fandtes i Bryghuset, efter hvad der har kunnet oplyses, tre Hovedarbejdsredskaber, nemlig en Forvarmer, en aaben Kjedel med Ildsted og et Mæskekar af Træ, forsynet med en Sibund. Mæsken omrørtes i Mæskekarret ved Hjælp af aarelignende Træredskaber (Mæskeroer), i Reglen af mindst fire Mand. I den ene af Ildstedets to Kjedler (Forvarmeren) opvarmedes det Vand, der skulde bruges til Indmæskningen og Eftergydningen. I den anden kogtes de mindre Mængder Mæsk, derskulde opvarme den hele Mæskmængde (se Side 215), og her kogtes tillige Urten sammen med Humlen. Kun en Pumpe, der overførte Mæsken og Urten fra Kar til Kjedel, dreves ved Maskinkraft, og det hele Apparat var altsaa yderst primitivt. Det første Fremskridt, her nu fandt Sted, bestod i, at Jacobsen i December 1855 afløste Haandmæskningen med en Mæskemaskine (Bardilis System), som han havde set i Anvendelse i S tu itgart samme Aar. Det gamle Mæskekar afskaffedes, og et nyt med Maskinen, hvis riveformede Arme drejede sig om en Axe midt i Karret og om deres egen Midtlinie, indsattes. Som det meste Ny virkede heller ikke Mæske- maskinen strax tilfredsstillende. Bryggeriets Inspektør, Vogelius, skriver om den i Bryggerijournalen: »den første Begyndelse med disse Ny­ heder var ikke glædelig, det ene Uheld indtraf efter det andet, og navnlig vare Remskiverne for smaa.« Som man ser, var dette et Uheld af den Slags, som let lader sig afhjælpe, og ind i Januar Maaned var man A. Fraenkel : G am le Carlsberg' 2 8