S_GamleCarlsberg_1847-1897

6

TOLDFORORDNINGEN AF 1. FEBRUAR 1797

Antallet af Textilarbejdere alene i K j ø b e n h a v n , hvor denne Industri særlig var samlet, til 5700, beskjæftigede ved 640 Væve. Men hele denne industrielle Væxt var en Drivhusplante. Det ses klart af, at den kort­ varige S t r u e n s e e s k e Periode (1771—72), der berøvede den den mer­ kantilistiske Varme, næsten øjeblikkelig fik den til at sygne hen. Klæde- og Tøjmagerhaandteringen beskjæftigede saaledes i 1770 4600 Arbejdere, men i 1772 kun lidt over 2500, Silke- og Uldenfabrikerne i K j ø b e n h a v n gik i samme Periode ned fra c. 5740 Arbejdere til c. 3650 o. s. f. Efter S t r u e n s e e s Fald fulgtes atter den gamle Kurs, men de nye økonomiske Ideer, der kom op med Antimerkantilisterne og de saakaldte Fysio­ krater, lode sig ikke længere lukke ude fra den praktiske Politik. 1797 nedsattes en Kommission for at overveje, hvorvidt det merkantilistiske System havde virket tilfredsstillende og eventuelt stille Forslag til dets Afløsning. Resultatet af Kommissionens Overvejelser var ugunstigt for Merkantilismen, og Toldforordningen af 1. Februar 1797 dannede da Indledningen til en ny og liberal erhvervspolitisk Æra, der er ført videre gjennem de senere Toldlovsrevisioner. Naar andre Lande, som f. Ex. E n g l a n d og F r a n k r i g , der, i ikke ringere Grad end vort, have været Tumleplads for Merkantilismens Ud­ skejelser, alligevel skylde den en kraftig industriel Udvikling, er det ikke vanskeligt at finde Grunden hertil. Hos os var ikke alene denne eller hin merkantilistiske Foranstaltning urimelig, men, i Modsætning til de nævnte Lande, var Systemets Anvendelse her paa Fabrikindustriens Omraade i og for sig en Urimelighed. Grunden hertil var, at Mangelen paa Kul, Jern og andre Raastoffer, under Hensyn til Datidens Sam­ færdselsmidler, var en uovervindelig Hindring for en industriel Ud­ vikling. For Datiden gjaldt det fuldt ud, at Landbruget var vor natur­ lige Erhvervsbasis, og den nødvendige Evolution fra Agrarland til Agrar- og Industriland maatte, uanset om Statsinitiativet eller Privatinitiativet eller begge i Forening maatte anses for den virksomste Løftestang, vente, indtil vore naturlige Hindringer for den elimineredes gjennem