S_GamleCarlsberg_1847-1897

MERKANTILISMENS FABRIKANTER 5 Pengeunderstøttelser, og ogsaa her gik vi i Udlandets Spor. O l u f s e n (Bidrag til en Oversigt af Nationalindustrien i D a n m a r k , Ivbhvn. 1819), der aabenbart anfører et Minimum, angiver, at Fabrikanterne fra 1736—74 og fra 1797—1806 ialt modtog 2Vs Mill. Rdl. K. eller 6,8 Mill. Kroner, altsaa 112,000 Kr. aarlig i direkte Pengeunderstøttelser. Og hvad det var for Fabrikanter, der modtoge disse Understøttelser, ses klart af en officiel Forestilling af 1780, der udtaler: »Aarsagen, hvorfor adskil­ lige Manufakturer, hvis Vedligeholdelse er Staten magtpaaliggende, for­ falde, er for største Delen den Uorden, hvori Fabrikanterne leve i Henseende til deres Bøger, som rejser sig af Mangel paa Kundskab i Skriven og Bogholderi; deraf kommer det store Tab, General Magazinet lider ved Fabrikanterne, hvis Tilstand det ikke ret veed, og som be­ standig bliver hjulpne, uden at man kan rette sig efter deres Bøger. D e , som Florsfabriker o. desl., b l i v e a l m i n d e l i g e n g j o r t e a f F o l k , n y e A n l æ g d e t S t e d , om ikke indirekte Aarsager som Krig, Forfølgelse o. s. v. tvinge dem til Emigration. Vi se os nød­ sagede til at antage og etablere saadanne Folk, om vi ville indføre nye Fabrikationer her i Landet; men d e t e r i k k e U n d e r , o m e n F a b r i k a n t , «. Set udefra, var Virkningen af denne Erhvervspolitik ingenlunde ringe. I Aaret 1682 angives Antallet af Arbejdere i s a m t l i g e F a b r i k e r i D a n ­ men ved Aarene 1750—66 har det været omkring 5000. Ja, der angives endogsaa langt højere Tal, saaledes anslaaes 1766 1 Denne Angivelse, der er tagen fra Danmarks St. II, S. 455, skyldes efter E. H o l m : R ie g e l s , men karakteriseres af H o l m i »D anmarks og Norges indre Historie« II som »et af R.’s vante vilkaarlige Paafund«. J e n s J u e l har efter H . i C h r is t ia n V ’ s sidste Regjeringsaar lejlighedsvis udtalt, at der fandtes 500 Arbejdere alene ved Uldmanufakturen, men ogsaa H o l m erklærer dog, at Fabrikerne baade i Kjøbstæderne og i Kjøbenhavn førte en »syg- nende Tilværelse«. h v o r d e e r e b i e v n e f a v o r i s e r e d e , s o m f o r U o r d e n i s i t F æ d r e l a n d e r g a a e t t i l G r a n d e , l i g e l e d e s h e r k o m m e r t i l b a g e m a r k til kun 200 \ d e r e r e g a a e d e t i l G r u n d e i d e r e s F æ d r e l a n d o g i k k e b r i n g e a n d e l m e d s i g e n d d e r e s V i d e n s k a b , d a v e l h a v e n d e F a b r i k a n t e r i k k e g j e r n e f o r l a d e