S_GamleCarlsberg_1847-1897

ÖLINDUSTRIEN I FÖRSTE HALVDEL AF DET 19. AARHUNDREDE

9 5

Artiklen er anonym, men det fremgaaer dels af dens rolige Form og algjort al dens Slutning, at det ikke er fra Konkurrenternes, Brændevins­ brændernes Lejr, den er udgaaet. Hellere vilde en Brændevinsbrænder have afhugget sin Haand, end han havde faaet den til at skrive, at det meste Brændevin brugtes til »Skade og Unytte«, medens Øllet derimod var »sundt og gavnligt«. Artiklen besvares i Bladets Nr. 97 af samme Aar. Vi hidsætte al Svaret: »Tanker om Bryggerierne1, naar de havde til Formaal at forbedre disse, der alle, paa den dobbelte Kjedel nær, som den driftige og brave Kapitajn B o e p s d o r p h var den første, der lod op­ føre, ere næsten ganske i deres Barndom og kunne altsaa modtage ad­ skillige Forbedringer, især med Hensyn til at lette og formindske Ar­ bejdet under Brygningen«, anser Forf. for at være paa deres Plads, hvorimod han klager over, at Angrebet mere har været rettet mod Bryggerne end mod Bryggerierne. Fremdeles anføres som Forklaring af, at Øllet naaer Publikum i daarlig Tilstand, at det lider under Opholdet hos Aftappere og Værts­ husholdere. Han bestemmer nærmere de Fordringer, der maa stilles til godt 01 saaledes, at det, naar det tages hjem direkte fra Bryggeren og har henligget 3 til 4 Dage, da ved Aftapningen skal være klart og vel­ smagende. »Britterne,« siger han, »som saa gjerne tro, at blot hvad de pro­ ducere er saare godt, ophøjede meget det kjøbenhavnske 01, ja lore- trak det for deres.« Med Hensyn til Prisen mener Forf., at Bryggernes Mangel paa Enighed, og det, at nogle Bryggere kjøbe deres Baastoffer billigere, andre dyrere, den indre Konkurrence altsaa, holdel Pi isen saa langt nede som overhovedet muligt, ja at Ølproduktionen endogsaa af denne Grund ikke har kunnet betale sig for Nogle, saa de ere holdt op med at brygge. 1 S aaledes k a ld e r den første Forf. sin Art.