S_FrederiksbergGennem300Aar_1651-1951

grøfften som endnu indhegner Ladegaars Marken D er nu bruges til Ny H o llænder Byen, oc i hånds Barndom b le f afbrendt en Bye som stod W e sten for, som nu Ny H o llænderbyen er opbygt Kaltis So ldb ierig oc Jorden underlagt ladegaars Jorden .« Dammen ved Andebakkestien kunde derfor m ege t vel være Byens gam le Gadekær, og Frederiksberg nye Raadhus skulde herefter have faaet den h e lt rigtige Plads. Andre som H. U . Ramsing og Arne Sundbo har anset det for m ere sandsynligt, at Byen har , ligget Nord for Søen ved Schw eitzerhu set i Frederiksberg Have. D enn e Sø skulde herefter have været Byens Gadekær. Forskellige Fund af Charles Christensen i 1944 Fortidsrester, bl. a. fra Gorm den Gamles T id , kan muligvis stø tte denne Antagelse. Byens Jorder grænsede m od N ord til de senere som Grøndalsaaen og Ladegaards- aaen kend te Vandløb, m od Syd og Vest til Valby og V igerslevs Jorder og strakte sig om tren t til Langvaddam ved den nuværende Damhussø og m od Ø st til Københavns Overdrev Vest for de Eng- og Vanddrag, der senere b lev til St. Jørgens Sø. Solbjerg By var oprindelig en ren Bondeby, Indbyggerne var Fæstere, først Bispens, siden Kronens. I Slutningen af det 14. Aarhundrede synes det, som Omraadet er b levet for stort til, at Byens Bønder har kunnet magte D riften , ide t den ø stlig e D e l af Byens oprindelige Bymark, form en tlig fra nuværende Falkonerallé og ind til Engen ved St. Jørgens Sø, b lev udsk ilt som en særlig Torp , der fik Navnet Nyby . Man savner dog nærm ere H o ldepunkter til B estemm elsen af, hvor selve Torpen har ligget. I Christian II’s Tid om tales Solbjerg By et Par Gange i Forbindelse m ed m ere kend te h istoriske Begivenheder. D e t var saaledes Bønder fra Solbjerg og andre Byer i Københavns Birk, der 1 5 1 J paa S lo tsho lm en uden for S lotsporten døm te Torben O xe skyldig i Dyvekes D ød . Hu itfeld t oplyser i sin Danmarkskrønike, at en af D om sto len s Bønder endnu levede i hans T id. »Kong Christianus den T red je ,« skriver han, »havde g ivet hannom hans Underho ldn ing hans Livstid —aag (o: agede) altid m ed en Kærre til Kiøbenhavns Slot, dér fik han hans Underho ldn ing« . I 1 5 2 2 sam lede Christian II i en Lejr ved Solbjerg til Forsvar m od Lybækkerne en Hærstyrke paa ca. 10 .000 Mand, og herude ho ld t han Mønstring over Tropperne. Ved Konfiskationen af alt Kirkens Gods i 15-36.over tog Christian III baade Solbjerg og Nyby og byggede nog le Aar senere en Ladegaard, Avlsgaard, til Københavns Slot paa Nybys Jorder. Solbjerg fik derim od Lov til at ligge uforstyrret hen som en selvstænd ig Landsby endnu et lille hundrede Aar, ind til den 1620 b lev nedbrudt. Christian IV havde a llerede i 1606 af Hensyn til Hovedstadens Befæstning paalagt København at opdæmm e den fra 1 gJ o tørlagte og som Fæ lled anvendte St. Jørgens Sø. Da Magistraten i 1619 ved et Mageskifte maatte overlade de tre Søer samt Lersøen til Kongen, skete d e tte i O verensstemm else m ed Kongens Planer om at skabe en ydre Forsvarslinie langs Søerne, hvor der uden for disse ved Byens tre Adgangsveje skulde opføres befæstede Brohoveder. D e t ene af disse b lev den store nye Ladegaard, der blev anlagt uden for St. Jørgens Sø, og som fra 1623 til 1623- b lev udbygget som regulær Fæstning m ed Vo lde og Bastioner. D e tre Anlæg gik im id ler tid til Grunde ved Køben­ havns Belejring i 16^8. 8